Skabsprincipper

Buksetrold. Sving tryllestaven

Jeg skal flytte... for ca. 30. gang i mit liv - og sjovt nok, så glemmer man (heldigvis) fra gang til gang hvor hårdt det er - lidt ligesom at få babyer. Helt fantastiskt og alligevel håbløst tidskrævende og hverdags-rutine-forstyrrende.
 
En flytning betyder også at man har lejlighed til at kigge sine ejendele efter i sømmene - herunder kigge lidt nærmere på hvad der hænger i ens latterligt underdimensionerede klædeskab.
 
Og nu er det så at jeg gerne vil spørge...: Skal man skille sig af med tøj, som man i princippet ikke kan passe??
Og nu tænker du  nok - hvordan kan man 'i princippet' ikke passe noget - enten passer det eller også passer det ikke!!!.

Ja ja ja - gid det var så nemt... Altså...: Et par bukser, som man lige akkurat kan mase op over lårene og røven, og som man kun lige med besvær kan knappe (med efterfølgende gigt-anfald i fingrene) - og hvor man ikke kan sidde ned og næsten ikke gå, og man har lidt kvalme, fordi tarmene er mast ind i rygsøjlen, og en kameltå ikke længere sidder på et dyr - og man forøvrigt ligner en rullesteg... De bukser... DEM kan man passe - men det kan man jo 'i princippet' alligvel ikke.
Men man kan jo stadig få dem på!!! Og måske bliver de moderne igen...??!! Og hvad hvis nu man lige pludselig taber sig drastisk fx 4-5 kg og de så sidder perfekt...!? (For det sker jo bare HELE tiden.)
 
Ja, undskyld. Hvis du er mand, synes du sikkert det hele lyder frygteligt banalt. Men det er i virkeligheden uhyre komplekst - for den øvelse skal jo gøres ud for hvert stykke tøj. (Og så har jeg ikke engang medregnet den følelsemæssige tilknytning i ligningen, som man kan ha' til noget af sit tøj - sjovt nok ofte det man IKKE kan passe - hverken med eller uden 'principper'.)

Kæft, mand - GODT man stadig kan passe sin studenter-hue... den ER kommet med ud i det nye hus. Er åbenbart ikke blevet tykkere bag ørerne. (...det sagde han også igår)