Har du hår?

- not so much...

Har siden juli måned tabt en relativt stor del af mit hår… Det startede mens jeg var på sommerferie. Samtidig med at Nille og jeg lå ved stranden i Alcudia og var henholdsvis Bo Derek og Grethe Sønck. Jeg var Grethe.

At tåbe håret er pænt ufedt, hvis jeg ligesom skal udtrykke det på den moderate måde. Skal jeg udtrykke det bare en anelse mere uden filter, vil jeg kalde det: Chokerende og deprimerende - især fordi det lige var blevet så langt og jeg for en gangs skyld var tilfreds - og fordi tanken om at miste noget kvindelighed og femininitet, er virkelig skræmmende.
Og her er naturligvis tale om den tavse femininitet, som jeg muligvis kan udstråle på ca. 50 meters afstand og med kæften lukket i - men den tæller altså også!!

Så lige nu forsøger jeg at tvinge JA-hatten ned over mit eget hoved, og ser om der er nogle fordele ved denne tilstand og min ca. 2/3 resterende hårpragt…:

• Meget mere økonomisk i forhold til forbrug af totalt latterlig dyr salon-shampoo
• Behøver ikke at investere i et rya tæppe - der er allerede hår overalt på mit gulv
• Får hårene på armene til at virke meeeget længere. (YAY!!)
• Kan brug en mindre JA-hat. Håret fylder ikke.
• Får igen lov at besøge, gammel nazist-lignende speciallæge, for at få at vide at han ikke kan gøre noget ved det (dobbelt YAY!!!)

Hårtabet har det sjovt nok den effekt, at jeg KUN lægger mærke til andres kvinders hår nu. Sko, tøj, makeup, adfærd, dialog? Doesn't matter honey, jeg analyserer kun dit hår…