I did NOT have sexual relations with that woman
The Invention of Lying - er titlen på en film jeg så for nylig. En rystende vinkel på, hvordan livet ville være, uden de små hvide løgne, vi alle fortæller og får fortalt ind imellem - og som ellers ville være håbløst brutale sandheder, serveret i sårbare situationer.
Julemanden? Tandfeen? …Tandfeen overlevede herhjemme en del længere end både påskeharen og julemanden… Det holdt dog imidlertid kun indtil at ældste-Magnus tørt konstaterede, at han nok mente at 'Tandfeen ligger LIGE penge'. Jeg havde i mangel af bedre lagt to ti-ere…
Her er en top 3 over løgne, som jeg indrømmer at ha' skudt af uden at blinke:
Muligvis den største løgn der har undsluppet mine læber…EVER!! …det kunne bare være så godt for yngste Uffe at fløjte rundt ude i naturen… også selvom jeg hadede det.
Nej, mor synes ikke det er særlig sjovt at drikke alkohol.
Mor synes ikke det er sjovt, men derimod PISSESJOVT, så teknisk set ikke en løgn.
De andre børn skal også i seng kl. otte.
Helt ærligt… mine drenge vågner kl. LORT - er jo nødt til at sørge for at de får den søvn de skal ha' og ligeledes arrangere aftenen således at jeg selv har bare en lille smule tid til mig selv. Det er ren overlevelse!!
Fååårk!! Det er måske kun toppen af isbjerget? Og selvfølgelig skal man kunne se sig selv og andre i øjnene - men førnævnte film gav altså stof til eftertanke - især hvor gennemgribende uundværlig løgnen desværre også er. For at nævne nogle få situationer…: Børneopdragelse, parforhold, naboskab, arbejdet, netdating, jobsøgning (sidstnævnte er to ikke helt ulig situationer). Tidspunkter, der forhåbentlig ikke svømmer over med løgne, men også er nærmest umulige og ulidelige at komme igennem uden at lyve bare en lille bitte smule, hvis man gerne vil forsøge at få et nogenlunde fornuftigt produkt ud af sit afkom og komme nogenlunde anstændigt igennem livet.
Såeh… til mig selv og andre må jeg jo bare sige - hvor grotesk det end lyder: Keep up the good work. Se filmen, den er feee' og husk: Det ER ikke størrelsen det kommer an på. (…det sagde hun også igår)
Hvide løgne eller bare komplimenter - Du sætter det hele på spidsen og fyrer den af. vi er vilde med dig Trine, alle os der læser din blog...Alle 5 ;-)
SvarSletJeg vil bruge mere af min arbejdsdag på at se med her..