tirsdag den 17. september 2013

Quid pro Quo

Hen over sommeren har jeg gået og tænkt over, hvad der skal ske med bloggen her... Hverken lysten eller tiden til at skrive, har været der... 
Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har oplevet noget - jeg har bare mere haft lyst til at holde det på indersiden af livet. 
På den anden side, så har jeg heller ikke haft lyst at aflive bæstet her. Måske velvidende og håbende, at stemmen ikke ville blive ved med at være hæs og fraværende.

Og så i fredags, talte jeg med en god veninde (mellem os to, kaldt Smukke Lone) - om løst og fast og om at skrive og i det hele taget, at gøre det man synes giver mening. Og så ca en time efter, da jeg igen var alene med mig selv - skete der faktisk det næsten magiske, at 'den' begyndte at trænge sig på igen...  stemmen med de der tanker, som fylder så meget at de bare må og SKAL ud. Lidt lige som en prut, der melder sig på et højest upassende tidspunkt.

Kriteriet er dog, at det skal ha' relevans. Det skal give mening. For dig og / eller mig. Mindst én af os, skal være underholdt, ha' det sjovt, give eller få noget hjerteblod, tankesved eller lærdoms-tårer.
Jeg giver noget - du får noget. Du giver noget - jeg får noget... En byttehandel og en livscyklus.  

Så vær beredt. Tag gasmasken på - der vil igen være uregelmæssige udslip.