lørdag den 9. november 2013

Rodekassen

Er underligt skizofren oppe på 'tagterrassen' i øjeblikket...
 
På den ene side - så overvejer jeg seriøst at droppe TV - for ligesom at få 'tid til mit liv'. Tror virkelig på, at så ville jeg få strøget de der 10 skjorter, som hænger helt krøllede og forsømte inde i mit skab. Og jeg ville nok også få skrevet noget mere, og lavet sund og nærende speltgrød til mine børn og lakeret mine lumberjack negle og danse rundt som en fe. 

På den anden side... Åh - at krølle sig sammen på sofaen - under det hæklede tæppe, mens man ser en god film - jeg elsker æææælsker en god film - eller endnu bedre, det der sukkersøde kæderygningsmoment, der opstår når man ser en god serie - afsnit efter afsnit. Så har derfor lige smugkigget lidt på streaming tjenesten HBO-nordic. Because I'm worth it. Ligesom.
 
Og så er jeg SÅ ulideligt træt af de der 5 grimme klamme overflødige kilo, som hænger på min krop - all over. Og jeg ved LIGE præcis hver eneste gang jeg giver dem næring. Den indre dialog om min krop skal jeg spare Jer for. Tror seriøst at det ville få den danske selvmords statistik til at flytte på sig - på den dårlige måde.

På den anden side. Jeg har ikke tal på hvor mange smukke, fantastiske, kloge, vidunderlige kvinder jeg kan nævne, som ikke lige nødvendigvis passer en størrelse 40 og som jeg aldrig ALDRIG ville dømme pga størrelsen på deres røv. Og det er eddermandme latterligt, at lade det fylde så meget. Så kunne det faktisk være, at man fik mindre lyst til at stænge tænder med en Snickers og at det ville frigøre lidt energi. 
Og den pizza jeg spiste sammen med drengene igår aftes - den smagte VIDUNDERLIGT. #justsaying #oralorgasme
 
Og vil ligesom gerne være lidt i fred - men hvis I lige gider at ulejlige Jer med at kontakte mig for at høre hvorfor - så vil det være superfint. Eeeej, det er gas. Alt er ok og lige som det skal være. #knaldhat #taghovedetudafrøven #findnudenjahat 


PS...
By the way... Er man i grunden ikke nået ganske langt med sin børneopdragelse, når en af drengene af sig selv sætter en ny rulle toiletpapir på - helt uden at blive bedt om det... Jeg kender voksne mennesker, som stadig ikke behersker den disciplin. 

tirsdag den 5. november 2013

Der blev sagt NEJ!

Top 3 over ting som slet slet IKKE er ok:
  • At man kan have grå hår og bumser - samtidigt.
  • At rodfrugter og kål ligesom er 'det nye sort' indenfor mad. 
  • At Laban ikke kom med i den der 'Kulturkanon'.

fredag den 11. oktober 2013

This weekend...

Vi nærmer os noget bred røv og god weekend. Selv har jeg følgende planer:
  • Lægge nyt hyldepapir i køkkenskabene.
  • Farve tænder med billig rødvin.
  • Bage kirkechips.
  • Udglatte nettoposer.
  • Fodre op på herboende børn og katte.
  • Kategorisere skrald.
Der KAN blive nogle uregelmæssigheder i rækkefølgen.
Pheeew. And you...?

... hov. Glemte punkterne:
  • Sniffe kakaopulver
  • Tjekke min smertetærskel med en hårbørste

onsdag den 2. oktober 2013

Yoyo...

Læste der her indlæg hos (vidunderlige) Maren i går...
http://marensblog.dk/stressestress/

- og følte mig lidt ramt. Måske mest når det kommer til mangel på værdighed i forhold til at tackle mig selv, når man når derhen i grænselandet til stress. Og det går nogle gange lidt ud over andre... 

Sad så på lokum (åbenbart en af de sidste bastioner, hvor der er tilpas meget ro til at tankerne når igennem med deres budskab) - og tænkte over...:
Hvordan fanden finder I andre tid til de ting I når...: Arbejde, aftensmad, motion, børn, logistik, DIY projekter, ponyheste, madpakker, karrierer, forældremøder, indkøb, havearbejde, kærester, arbejde, syltede blommer, venskaber, BoBedre-hjem, videreuddannelse, arbejde og naturoplevelser direkte transmitteret til Instagram...? 

Findes der obskur klub, hvor I lakerer negle, ser Bagedysten og skyder I doping ind i årene, så I kan klare hverdagens udfordringer? Og hvis det forum findes ... hvad koster et medlemskab så? - og kan man få rabat? Har nemlig heller ikke rigtig nogen penge. 
(Har til gengæld en veninde, som har lovet at dele på Facebook, hvis jeg laver en salgsannonce med 'Salg af egne organer'...) 

Jeg bliver fyldt med en bizar lettelse og en lille følelse af samhørighed, når jeg læser om andres manglende evne til at præstere på alle fronter simultant. Så føler jeg mig næsten som et menneske. Og det er åbenbart ikke kun mig, der bliver ramt i solar plexus (igen og igen) af den der latterlige stress-yoyo.
Hver eneste gang, bliver jeg overrasket af stressens lumske snigende adfærd. Og hver eneste gang, er det næsten uoverskueligt at finde vej tilbage til 'normal' tilstand. (Så normal som jeg nu kan blive...).

Hvordan får man fat i den lange ende igen? (Det spurgte hun også om igår...)

tirsdag den 17. september 2013

Quid pro Quo

Hen over sommeren har jeg gået og tænkt over, hvad der skal ske med bloggen her... Hverken lysten eller tiden til at skrive, har været der... 
Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har oplevet noget - jeg har bare mere haft lyst til at holde det på indersiden af livet. 
På den anden side, så har jeg heller ikke haft lyst at aflive bæstet her. Måske velvidende og håbende, at stemmen ikke ville blive ved med at være hæs og fraværende.

Og så i fredags, talte jeg med en god veninde (mellem os to, kaldt Smukke Lone) - om løst og fast og om at skrive og i det hele taget, at gøre det man synes giver mening. Og så ca en time efter, da jeg igen var alene med mig selv - skete der faktisk det næsten magiske, at 'den' begyndte at trænge sig på igen...  stemmen med de der tanker, som fylder så meget at de bare må og SKAL ud. Lidt lige som en prut, der melder sig på et højest upassende tidspunkt.

Kriteriet er dog, at det skal ha' relevans. Det skal give mening. For dig og / eller mig. Mindst én af os, skal være underholdt, ha' det sjovt, give eller få noget hjerteblod, tankesved eller lærdoms-tårer.
Jeg giver noget - du får noget. Du giver noget - jeg får noget... En byttehandel og en livscyklus.  

Så vær beredt. Tag gasmasken på - der vil igen være uregelmæssige udslip.  

onsdag den 14. august 2013

Back to school

Der er nogle ting, som man heldigvis har en lang pause fra i sit liv - pga alder - f.eks bleer, tandløshed og den danske folkeskole... men når man så har børn i skolealderen - så bliver man - uanset om man vil det eller ej - igen og IGEN konfronteret med urimelige krav - fx lektier, madpakker og at bøger skal være bundet ind...!

Suk. Min hjerne og mine hænder slipper år efter år konceptet og evnen til at binde bøger ind - og lur mig om det ikke er straffen for, at jeg som lille dengse elev (hedder det også det når man er en pige?) synes det var en FEST at binde bøger ind. Kan godt afsløre at der er langt mellem konfetti-kanonerne nu. 


Og ja, politisk korrekte ansvars-mor - jeg VEEEEED godt at mine børn SELV skal lære at binde bøger ind - og ikke aflevere dem hos deres mor og forvente at hun ordner sagerne - men altså - den ligger lidt i samme boldgade som 'du-får-ret-og-jeg-får-fred'... nu hedder den bare... 'jeg-gør-det-og-har-fred-og-ingen-bliver-hidsige-og-græder-agressivt'. Og det skal man bare ikke undervurdere.  


Hvis du OGSÅ har glemt hvordan man gør - så kig på ham her - han har faktisk reddet mig en del gange :-D. 
Er vild med hans passion for emnet - især da han taler om at der IKKE - og jeg gentager - IKKE må komme tape på bogen. 
Af hjertet tak.


fredag den 5. juli 2013

Vaca-t-i-o-n

Er ikke afgået ved døden, som ensom kattedame med alt for stort forbrug af portvin. (Selvom det scenarie måske alligevel er i kortene på den ene eller den anden måde.) 
Liggende på gulvet i kolonihavehuset, men en juleplatte fra 1984 i den ene hånd - og et halvt spist ansigt, fordi der ikke blev fyldt kaddemad i skålen til Pjevs - som egentlig bare hedder Pjuske...
 
Er vist bare gået på sommerferie, sådan mentalt...

Ses når vi ses...

onsdag den 26. juni 2013

Shut UP and speak out. Blev der sagt...

Top tre over ting jeg virkelig VIRKELIG ikke gider at høre mere om...:
1) Camilla Plums slagtede pony.
2) Post Danmark rundt - og de andre cykelmyg.
3) Eksotiske rejsemål for sommerferien...

Hvad jeg GERNE vil høre om:
1) Hvad kan man lave i Århus med børn?
2) Hvad man gør for at komme i kreativt modus?
3) Om utålmodighed kan kureres? Permanent.

onsdag den 19. juni 2013

Hvem henter en voksen...?

Jeg synes det meste af tiden, at jeg er ok god til at være mor. Og hvis det kniber lidt - så kan man jo altid zappe forbi 'De Onde Mødre' og få bekræftet - at der forholdsvis langt ned til laveste fællesnævner. For det meste. Blev der sagt.
 
Og jeg prøver at være 'helt-vildt-rummelig' og 'det-er-godt-at-kunne-udtrykke-sine-følelser-agtig' når et af mine børn skriver med rød kuglepen på æggebakken: 'Jeg har en dårlig mor'... Eller retorisk raffineret udtaler: "Nå, så du vil hellere være sammen med dit TV end med din søn?"... I stedet for fx at: A) Tude som pisket. B) Give en røvfuld. C) Drikke tre giraf øl eller D) Svare noget tilbage i samme kaliber.
Jeg VÆLGER at tænke, at det er et udtryk for stor tillid (og en stor kæft), når ens barn tør at afsløre den slags tanker. Og antallet af kærlighedserklæringer - fysiske såvel som verbale - er heldigvis langt mere repræsenteret i vores lille tre-enige familieliv. Mine børn er stærke, fleksible og udtryksfulde og jeg er heldig fordi jeg har dem.

På den anden side... Jeg ved godt, at det er ekstremt politisk ukorrekt - samt udtryk for min manglende evne til at slå til på alle områder - MEN i nogle situationer, så tænker jeg altså også bare om der for FAN OCH HELVETE ikke snart kommer en 'voksen' og tager over...??
 
Lad mig nævne en hurtig top tre, hvor netop DEN tanke er dominerende:
 
1) Når der skal laves madpakker og aftensmad. (Not really MY THING...) 
2) Forældre arrangementer, hvor det gælder om at vise at man har styr på lortet.
3) Når man besøger lokalt kunstmuseum og yngste søn kaster op i hånden på en...

Feel free to ad some...

torsdag den 13. juni 2013

Smukkere end smukt. Når noget er lidt grimt.

...fandt det her klip på Marens blog
 

 
Shut the fuck up!! ... Sikke et 'treat'. Melankolsk og smukt. Og helt perfekt baggrundsmusik til det battle jeg har gang i idag. Et trehovedet monster, som seriøst skal ha' nogle cirkelspark. Jeg spytter knoer, flekser muskler (stop laughing) og danser bokser-trinene.
Ved godt at jeg nok ikke vinder kampen helt. But I'll die trying.

mandag den 10. juni 2013

Internationalt samfund.... I ringer bare.

Der findes skalaer over mange ting. Mest sådan banebrydende, voldsomme og katastrofale ting. Jeg nævner i flæng; Richterskalaen, som man bruger til at måle jordskælv udfra... Fujita's tornadoskala - som er opdelt i en række klasser fra F0-F5, hvor F5 er de kraftigste og mest alvorlige og -F50 er en prut i en flaske (Eeeej. Det sidste var gas :-D...!) - og lad os nu ikke glemme INES skalaen - International Nuclear and Radiological Event Scale, som bruges til at måle radioaktive udslip... (man fristes til at vende tilbage til prutten).
 
Men helt ærligt... Er det kun mig der synes at det er 'hullerne i osten' og 'jo værre jo bedre' der ligesom kategoriserer ovenstående...??
 
HVORFOR er der ikke nogen der får fingeren ud - og laver en skala over fx forelskelse... ("Jammen Karen, jeg siger dig, han er simpelthen en L9'er. Jeg er helt rundt på gulvet". ... eller ... "Sorry lækkerbuks. Jeg står af bussen her - du er kun en L2'er''). Jeg mener DET ville sgu da give mening. Og være brugbart. Så kæmpe ja-tak til det.
 
Eller hvor godt noget smager? En klassisk Rød Coke - den kommer fx ALDRIG under Smg3. Men kan variere fra at være en Smg3,1 i lunken tilstand og uden brus. Men med den rette temperatur ramme den Smg4,99.... (Smg0 er ligesom at stikke tungen ud af vinduet - Smg5 er det optimale). Ål og kål ligger per definition altid i negative tal... 
 
Eller en skala over kedsomhed...? Sult? Træthed? Sex? Forventninger? Mavefornemmelse? Humør...?

Jeg er IT15 på InternationalTræthedsskala, som går fra IT1 til IT20 - hvor IT1 er mega fresh og IT20 er skindød. Tilgengæld er der positive udslag på HappY-meteret.

lørdag den 8. juni 2013

Hvad fanden ER der med den der ræv...?

På min ene arm har jeg tatoveret en ræv... Foxy, som jeg kalder den. Det lyder måske lidt kækt, og det er dens betydning egentlig langt fra. Jeg bliver ofte spurgt om, hvad ideen er med den ræv - og kommer altid lidt til kort - selvom jeg ved PRÆCIS hvad den ræv betyder for mig.
For mig er ræven symbolet på og en lille fortælling om kærlighed - og figuren hentet direkte fra 'Den lille prins' af Antoine de Saint-Exupéry.

Hvis du ikke gider læse det hele. Så bare snup det sidste afsnit... Men synes alligevel lige at du skal brug 5 minutter på det.

Et lille uddrag - here goes...:

Da var det ræven dukkede op.
- 'Goddag', sagde ræven. 
- Goddag, svarede den lille prins høfligt og vendte sig om, men han kunne ikke se nogen.
- Jeg er her, sagde stemmen under æbletræet.
- Hvem er du? spurgte den lille prins.
- Jeg er en ræv, sagde ræven. 
- Vil du ikke lege med mig? spurgte den lille prins. Jeg er så ked af det.
- Jeg kan ikke lege med dig, sagde ræven. Jeg er ikke gjort tam. 
- Å, så må du undskylde, sagde den lille prins. Men da han havde tænkt sig lidt om, tilføjede han: Hvad er det at blive gjort tam?
- Det er noget man i al for høj grad har glemt, svarede ræven. At gøre tam betyder at knytte bånd.
- Knytte bånd?
- Ja vist, sagde ræven. Endnu betyder du ikke noget for mig. Jeg kender dig ikke. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv. Men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste dreng i verden for mig, og jeg bliver den eneste ræv i verden for dig. 
- Nu begynder jeg at forstå, sagde den lille prins. Der er en blomst... den har vist gjort mig tam...
- Det er muligt, sagde ræven. På Jorden kan man komme ud for lidt af hvert.

Men ræven forfulgte sin tanke fra før:

- Mit liv er ensformigt. Jeg jager høns, og menneskene jager mig. Alle høns ligner hinanden, og alle mennesker ligner hinanden. Og derfor keder jeg mig lidt. Men hvis du ville gøre mig tam, ville der komme solskin i mit liv. Jeg ville da kende lyden af skridt, der var helt forskellige fra alle andre. De andres skridt vil få mig til at søge ned under jorden. Men dine ville som lokkende toner kalde mig frem af min underjordiske bolig. Se dig engang om. Kan du ser kornmarkerne dernede? Jeg spiser ikke korn. For mig er kornmarker noget ganske unødvendigt. De siger mig ikke noget. Og det er så kedeligt! Men dit hår har farve som guld. Og derfor ville det være så vidunderligt, hvis du ville gøre mig tam. For så ville kornet, som også er gyldent, få mig til at tænke på dig. Og jeg ville komme til at elske lyden af vinden, der stryger gennem kornet... 

Ræven holdt inde og stirrede længe på den lille prins:
- Å, vil du ikke godt... vil du ikke nok gøre mig tam? Sagde den.
- Jeg ville gerne, sagde den lille prins, men jeg har ikke megen tid. Jeg skal have fundet venner, og der er så meget jeg skal lære at kende.
- Man lærer kun det at kende, som man gør tamt, sagde ræven. Menneskene har ikke mere tid til at lære noget at kende. De køber alting færdigt hos de handlende. Men der findes ingen butikker, hvor man handler med venner. Menneskene har ikke mere nogen venner. Hvis du ønsker en ven, så gør mig tam.
- Hvordan bærer man sig ad? spurgte den lille prins.
- Man skal være meget tålmodig, svarede ræven. Først skal du sætte dig et stykke fra mig,
således, i græsset. Jeg skæver til dig, og du siger ingenting. Men for hver dag ville du kunne rykke lidt nærmere...

Næste dag kom den lille prins tilbage.
- Det var bedre, hvis du kunne komme på samme tid, sagde ræven. Hvis du for eksempel kom klokken fire om eftermiddagen, så ville jeg kunne begynde at glæde mig allerede klokken tre. Jo mere tiden nærmer sig, des gladere vil jeg være. Klokken fire er jeg allerede begyndt at blive rastløs og urolig; jeg lærer, at lykken har sin pris. Men hvis du kommer på et vilkårligt tidspunkt, vil jeg aldrig vide, hvornår jeg skal klæde mit hjerte i festdragt. Et ritual må der til.
- Hvad er et ritual? spurgte den lille prins.
- Det er også noget, man i al for høj grad har glemt, sagde ræven. Et ritual, det er det, der får en dag til at blive forskellig fra alle andre dage, en time forskellig fra alle andre timer.

Så gjorde den lille prins da ræven tam, og da afrejsens stund nærmede sig, sagde ræven:
- Å, hvor vil jeg komme til at græde. 
- Det er din egen skyld, sagde den lille prins. Det er ikke, fordi jeg er skadefro, men du har selv ønsket, at jeg skulle gøre dig tam....
- Ja, naturligvis, sagde ræven. 
Men du vil komme til at græde, sagde den lille prins.
- Naturligvis, sagde ræven. 
- Jamen, så har du ikke fået noget ud af det!
- Jo, det har jeg, sagde ræven. Takket være kornets farve. Derefter tilføjede han: Gå hen og se på roserne derhenne, og du vil forstå, at din er den eneste i verden. Og kom så tilbage og sig farvel, og jeg skal som afskedsgave betro dig en hemmelighed.

Den lille prins gik hen og så på roserne:
- I ligner slet ikke min rose, I er slet ingenting endnu, sagde han til dem. Ingen har gjort jer tamme, og I har ikke gjort nogen tamme. I er ligesom ræven var. Den var bare en ræv ligesom hundrede tusinde andre ræve. Men jeg gjorde den til min ven, og nu er den den eneste ræv i verden.
Og roserne blev helt flove.
- I er smukke, men tomme, vedblev han. Man går ikke i døden for jer. En almindelig forbipasserende vil tro, at min rose var ligesom I. Den alene, er mere betydningsfuld en jer alle sammen, fordi det er den, jeg har vandet. Fordi det er den, jeg har sat under glasklokke. Fordi det er den, jeg har dækket med en skærm. Fordi det er den, jeg har slået kålorme ihjel for (lige med undtagelse af det par stykker, der skulle blive til sommerfugle). Fordi det er den, jeg har hørt beklage sig eller småprale, ja undertiden enddog tie. Fordi det er min rose.

Og så gik tilbage til ræven:
- Farvel, sagde han...
- Farvel sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil. Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet. 
- Det væsentlige er usyn­ligt for øjet, gentog den lille prins for bedre at kunne huske det.
- Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld.
- Det er den tid jeg har spildt på min rose... sagde den lille prins for bedre at kunne huske det.
- Menneskene har glemt den sandhed, sagde ræven. Men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt. Du har ansvaret for din rose... 
- Jeg har ansvaret for min rose ... gentog den lille prins for bedre at huske det.


onsdag den 5. juni 2013

Cirkeline & cirkelspark

5. juni - Fars Dag… Og i ligestillingens navn er jeg jo nødt til at understrege, at dagen er mindst lige så vigtig som Mors Dag - selvfølgelig er den det. 
Uanset om man er i forhold med den anden forælder eller ej… og uanset om I har Jeres børn 2, 10 eller dage af gangen. Stort kram til Jer - I gør det godt! 

Og så alligevel... Hvorfor er det så, at jeg er ved at kaste op i munden på mig selv over de hårde mængder af glittede (selv)iscenesættelser, der rammer mig en dag som denne?
Er det fordi de er sure - de der rønnebær? Og jeg som ræven sidder og kigger op på de grene jeg ikke kan nå? 
Ligesom til Mors Dag, Jul, Påske og alle de andre hellige dage - er det jo en fremragende mulighed for mange, at vise verden at 'her går det godt'. Og at jeg selv i den forbindelse bliver mindet om, at jeg kun sidder med den amputerede udgave af en familie konstellation…? 
Det er jo helt åndssvagt - for jeg er jo faktisk rigtig rigtig GLAD for det jeg har - og har langt hen af vejen selv valgt det. 

Dualitet må være dagens tema (læs: følelese) - eller 'mini skizo' som måske er den mest dækkende beskrivelse.

Følelsen af at være helt tilfreds og helt i vater. Alt er godt. At man er lige præcis der, hvor det er meningen man skal være - (ja, ja, ja… ved det - økologisk hippie-pis) … og så samtidig være rasende rastløs og ha' lyst til at hive cyklen frem og bare trampe derudaf. I regn og blæst og ned af bakken - og skide højt og flot på om man vælter i svinget og skrammer både knæ, hage og albuer…

At man samtidig er 14 år - og snart 40… At man både vil være i fred fra verden - og samtidig brændende ønsker at der lige kommer nogen forbi og spørger hvordan det går? At man lader makeuppen ligge - og er sur over at man er grim. At man lytter intenst til sin egen indre stemme og bagefter tænker: 'shut the fuck up'…! 
Man kan ikke ikke være det lykkelige sted - hvis man ikke også kender 'The Dark Side'… So true. Men sjovt at man kan være begge steder samtidig.

Op i røøøfen med det. Går ud og vasker vinduer, nyder solen og tingenes tilstand - og går måske lige så forsigtigt rundt om den der cykel…

tirsdag den 4. juni 2013

Peger med pibe - part I

Mjaaarh. Nu sidder jeg her i min karryfarvede lænestol... med et slumretæppe henover lårene - og ryger en pibe der er stoppet grundigt med lige dele sommerfuglevinger, barsk hverdag og tænke-tanker. Og mens du venter på, at jeg er færdig med det (lige om lidt...) - så se det her klip, hvis du interesserer dig lidt for det svære i at være menneske...
 
 http://www.dr.dk/tv/se/5-skarpe/5-skarpe-om-kierkegaard-og-fortvivlelsen
 
At vove er at tabe forfæste en kort stund.
Ikke at vove er at tabe sig selv
Og nej, det sagde hun IKKE igår. Men det tænkte hun... 

tirsdag den 28. maj 2013

Sweettalk the Monster

Hvis du ikke allerede har lugtet lunten ud fra det lille haiku digt, så var det en sejltur jeg stod foran fredag eftermiddag. Og det var som sådan ikke for at være mystisk, eller smide en kæmpe cliffhanger, at jeg holdt kortene ind til kroppen. - men mere fordi, at det er den effekt angst og usikkerhed kan have på mig... 
Monstret kan være så stort, at hvis man først åbner buret, så slipper helvede løs. Så nogle gange skal det ikke ties ihjel eller ignoreres - men blot have hvisket søde ord i ørene i stedet, til roen igen indfinder sig. 

Jeg er ikke som sådan bange for vand. Jeg kan bare godt li' at kunne se havbunden. 
Og det er muligt, at det kan være ligegyldigt om der er 2,5 meter dybt eller 25 meter dybt, hvis jeg skal drukne. Det VED min hjerne godt, men det ved angsten ikke - den er tungnem, stædig, irrationel og svært høreskadet (- og medlem af ÆldreSagen...?).  

Men heldigvis for mig - så er det jeg er allermest bange for her i livet - faktisk den sorte syrede gnavende angst for at gå glip af noget. Og det er måske i virkeligheden den stærkeste motor og drivkraft, der driver det gode skib MS Trine ud over bølgerne. Så ud at sejle, det KOM jeg faktisk. 

Det er meget svært at gengive eftermiddagen uden at overdrive spændingen - eller det modsatte - at sørge for, at alle tre læsere ikke sidder og savler apatisk af kedsomhed. 
Der var ingen 'Perfect Storm', ingen Jack Sparrow (for fanden altså... :-/) eller andet. Blot sol, blå himmel, sort hav, mine kolleger og jeg - udsat for noget udfordrende, underholdende og hårdt matchrace på tre konkurrerende både... 

Pissesjov dag - I might add...  

torsdag den 23. maj 2013

Kys det så... det satans liv

I morgen fredag - om et døgns tid - skal jeg prøve noget for første gang...

Jeg vil ikke afsløre hvad det er jeg skal (endnu) - men det er noget, som giver svedige håndflader og fugtige armhuler bare ved tanken - noget der aktiverer en af mine livslange og mest intense fobier...

Hvornår har DU sidst prøvet noget for første gang? Og hvad gjorde det egentlig ved dig?? Det lyder måske som et frygtelig banalt spørgsmål... Men min egen erfaring er - i forhold til at prøve noget for første gang - at der er en dejlig stor chance for en decideret bevidshedsudvidende oplevelse - på godt og ondt. 

Jeg tysser på angsten, mens jeg tænker: En erfaring rigere, et hak i kasketten, en rynke til, been there, done that... Tag imod og kys livet på begge kinder.

Nå ja, og så udløste det så et haiku digt også:

Sort hav blå himmel
Hanker op i mit anker
Stort sus i maven

/Trine

mandag den 20. maj 2013

Pletskud

At være mor eller far, kan være et regulært minefelt af følelser og tilstande. Spektret går lige fra næsten eksistentialistiske grublerier - til stunder med rendyrket glæde.

Det meste af tiden er livet med børn en vej, der er asfalteret med tvivl. Tvivl om man nu gør det godt nok? Om de kommer til at klare sig ude i verden, de der skrøbelige og stærke små mennesker. Modsætningen til tvivlen viser sig også heldigvis - episoder og øjeblikke af stolthed - hvor man tænker at man har ramt totalt plet, med det man har fyldt i deres hoveder.

Det oplagte er naturligvis, at det er skønt at høre når yngste Uffe flasher sine retoriske evner - eller når ældste Magnus kan regne hurtigere i hovedet, end jeg kan nå at taste på en oldschool Casio lommeregner fra 1998.

Men har alligevel lavet en top tre, over øjeblikke - hvor jeg var HELT klar over, at det går den rigtige vej, med de der børn, der har mig som mor...:

1) Når de griner af mine klamme dumme vittigheder
2) Når de kan bøvse på kommando - begge to
3) Når de begge responderer på mine klistrede kærlighedserklæringer

Keep up the good work - blev der sagt.


onsdag den 15. maj 2013

Mænd i uniformer og spot med snot

Jeg gjorde det faktisk. Trak hovedet ud af røven mandag… men det skulle jeg måske ikke ha’ gjort. Det trækker så forfærdeligt herude i det fri og jeg blev syg igen L. Har nu været forkølet i 98% af maj måned so far…

Mens jeg lå på sofaen med det hæklede tæppe over mig igår, fik jeg set noget kvalitets daytime TV. Blev eksponeret for vanedannende serier, man ikke anede fandtes – herunder strisser serien Blue Blood – starring mr. Tom Selleck. Hvad sker der for den mand? Hvorfor ser han ikke ældre ud end for 15 år siden? Skyldes det hans gigantiske moustache??

Da jeg var barn læste jeg en tegneserie med navnet ’Gammelpot’. Gammelpot havde en vadsæk, som på magisk vis altid havde det indhold, som han havde brug for… uanset hvilken situation han var i…
Jeg har en tese om, at det er samme funktion Tom Sellecks overskæg har. Han har med garanti på en pistol, en cykel og en middag for to, gemt deroppe under næsen.

However. Tilbage til Blue Blood. En serie om en HEL panser-familie… jeg sluger det råt. Jammen, det gør jeg – og det har ikke så meget med handlingen at gøre, som med det uomtvistelige faktum, at det vrimler med mænd i uniform. Ja, jeg ved godt at det er en KÆMPE GIGANTISK kliche – men der ER bare noget over mænd i uniform. Og her taler vi altså ikke P-vagter og bademestre eller hjemmeværnet (don’t get me started) – men ’rigtige’ uniformer. Jeg har faktisk fundet ud af – at de behøver ikke engang at ha’ den der uniform PÅ. Det er nok at jeg ved at de EJER en…
 
Christ… !! Så kom den dag, hvor man opdagede at man var hul som en hollandsk træsko. Godt man er ENDNU mere vild med mænd med sjæl, hjerne og integritet – bare ærgerligt, at det er meget sværere at spotte…

søndag den 12. maj 2013

The fucked up cat-lady

Holder weekend. Taler med katten - og er glad for at jeg er så røv doven, at jeg ikke gider at køre i Rema10000 og købe en pakke kransekage stykker - som aldrig har set skyggen af marcipan. Mine lår takker også...

Kaster op i min egen mund, hvis jeg idag bliver mødt med flere billeder af folks semi-konstruerede lykkelige hverdags-virkelighed. Siger det bare... 

Ja ja - det er sure, sagde ræven...  Imorgen trækker jeg hovedet ud af røven igen. I promise. 

Hov. Tror faktisk at jeg har nachos på lager... 
Ciao, er den der er skredet.

fredag den 3. maj 2013

Send. Mere. Portvin. Og. Underholdning.

Er syg for 4. dag i træk og tildeler mig selv en af følgende diagnoser...: Ungdomssløvsind, narkolepsi, semi-koma eller regulær 'fluenza'. Ihvertfald har jeg sovet, når jeg ikke har taget mig af drengene - eller har prøvet at deltage i dagligdagen igen. 
Sidstnævnte gik ikke gik helt efter planen. Forsøgte at tage på arbejde igår, men blev sendt hjem under det hæklede tæppe igen af velmenende kolleger. 

Kan snart poste billeder af liggesår... og er begyndt at tale med katten i mangel af bedre. Holy CRAP. Måske er det nu min alderdom begynder...? Må sende bud efter noget portvin asap... 

mandag den 29. april 2013

Send penge nu!

Ja, tro det eller lad være - men er igang med et par projekter som ikke rager jer andre - og jeg ved godt at jeg deler næsten alt med jer, men det her er mit Mit MIT - ihvertfald lidt endnu. Bottom line er, at det går der en del tid og hjerne kapacitet med - så det er så som så med skriveriet...
 
Men, noget andet vil jeg gerne dele med jer - og det er mr. Bob Noon - som jeg er så VILD med, at jeg får helt ondt i blindtarmen, bare ved at tænke på det. Får lyst til at samle flasker hele natten, indtil jeg kan indløse pant og få råd til et af de store billeder.
 
Det er visuel poesi, når det er smukkest...

Prøv lige at kig med her:
http://bobnoon.blogspot.dk/search/label/Prints%20%2F%20Edition%20%23%2001

tirsdag den 23. april 2013

But why?

Top 3 over ting jeg ikke forstår formålet med...:

- Store mænd med små hunde.
- Pasta med fuldkorn.
- Ballerina sko.


lørdag den 20. april 2013

Ramt forbi.... muahahaha

Ja. Jeg indrømmer det. Jeg er et af de mennesker, som er så overfladisk og har sådan et tomt og indholdsfattigt liv, at jeg rent faktisk føler at de sociale medier bidrager med noget godt i mit liv...

Jeg er varm fortaler for fx Facebook, fordi det gør det muligt for mig at ha' kontakt til mennesker som jeg holder af, men som jeg måske ikke lige har tid og overskud til at se IRL - men som jeg for alt i verden heller ikke vil undvære. Det kan også være stedet, hvor man rent faktisk kan få nye bekendtskaber eller hægte sig på folk, som er sjove og inspirerende - men som man måske ikke lige kan prikke ud nede i Netto.
MEN!!! Bigbrother is watching you. Uden at kunne redegøre for teknologien bag, så ved jeg, at der findes processer der gør, at de banner reklamer der dukker op hos mig - er tilegnet mine interesser, min alder etc... OG DERFOR, kan jeg ikke lade være med at blive hønserøvs sur og kællingefornærmet over at blive udsat for reklamer med følgende budskaber - for hvor NEM tror I egentlig jeg er...?:


Køb fra den officielle MAC hjemmeside nu. 

(Ok. Der ramte I plet. Ja, ja, JA JAAAA jeg vil. ... hvis jeg havde nogen penge?!!!)

Tjen ekstra i hverdagen
(Nå. Så I ved at jeg er fattig? Bare spark til en der ligger ned. Og gu' fanden gider jeg da ikke være omdeler! Spassere!!!!)

Efterlyses! Kvinder +35. Hundredevis af mænd vil gerne lære dig at kende.
(Kalder I mig billig????! Skal kun bruge EN ordentlig!! Og SKAL man måske være to, for at ha' det godt?). 

Det smeltede mavefedtet. Tab 11 kg på kun 14 dage.
(Siger I at jeg er FED??? I'm speachless... Hm... Ser min røv stor ud i de her bukser...?)

Trendy kjoler. Behagelige kjoler til foråret. Fri fragt og retur.
(Ja, ja, JA JAAAA! Køb køb køb. Nå nej, har ingen penge... måske skulle man blive omdeler...?)

Sund og nem aftensmad. 
(Uh... lad mig se... Nå nej, ungerne er ikke hjemme. Og hvad er der nu i vejen med en roulade og nogle saltstænger..?)

Slip for besværet. Vi gør det nemt at være tilskuer til verdens bedste fodboldliga.
(Aaaaarhahaha. Vanvidslatter. I RAMTE SÅ MEGET FORBI!!! I don't give af fuck!!)

Puha. GODT at man har sådan et panser der gør, at man er totalt imun over for det crap der. Nå, men har faktisk ikke tid til at skrive mere... skal lige ryste mig noget Nupo pulver til lunch, shoppe lidt tøj og dullegrej på nettet (man får vel aldrig en mand i sit liv, hvis man ikke ser lidt fix ud...) Skal også lige ha' undersøgt hvordan f... jeg kan få min økonomi til at hænge bedre sammen. 


God weekend




tirsdag den 16. april 2013

Pitstop

Jeg er lige kørt i pitstop i en uges tid... eller hvor lang tid det nu varer. Hvis du har forslag til emner - så byd ind - tager altid altid gerne imod input :-)

Møjn

søndag den 7. april 2013

Slip mig (ikke) - du klistrer!

Der er ikke noget, der er ret meget mere berusende i denne verden, end at lære et 'nyt' menneske at kende... Og som regel er det heldigvis sådan, at jo bedre man lærer en anden person at kende - jo stærkere og mere vedholdende bliver den lim, der holder os sammen... 

Kolleger, klassekammerater, venners venner, dates, perifære kontakter. Nogle passerer forbi ganske uden at sætte spor eller forankres for en stund - og andre igen holder man fast i og giver dem enten et glimt eller fuldt udsyn til løvens hule, hvor skønheden og monsteret bor side om side.
Man lukker op og ind, fordi man møder noget man kan genkende, spejle sig i, noget man mangler, tiltrækkes eller fascineres af..: Kemi, oplevelser, samklang, loyalitet - resonans. Og engang imellem møder man endda kærlighed - af enten den platoniske eller romantiske slags. En favn og en havn.

Af og til går processen den anden vej. Nogle gange kan det ske over et minut - andre gange over et årti og det pudsige er, at det har ikke altid noget af gøre med længden på bekendtskabet. Det bliver bare sådan, at jo mere man kommer i dybden - jo mere overfladisk bliver oplevelsen og relationen. 
Ord og gerninger holder op med at give mening - eller de glimrer blot ved deres fravær. Billedet bliver helt sløret og til sidst har man glemt hvad motivet i grunden var. 

Venner. Familie. Kærester... Man iagttager det pludselig på ny - og det man troede var den stærkeste lim i verden - er blevet afløst af et lille stykke snottet tape, som ikke holder sammen på en skid.

Er du gaffa tape eller til kontorbrug? Og hvad med dem du holder af - klistrer de på den de måde skal?

torsdag den 4. april 2013

Evnesvag

Der er nogle evner som man rigtig gerne ville ha' eller tilegne sig - men som bare virker pænt uoverskuelige at gå igang med. Italiensk er det mest sexede og tjekkede sprog - men helt ærligt - det tog mig urimeligt lang tid og mange spildte timer af min ungdom, at lære den smule tysk jeg kan kan - så ORKER da faktisk ikke at gå igang med et nyt sprog. Jeg bliver for fanden jo ikke yngre, vel? Vel??
Også totalt cool at dyrke kickboksning. Men jeg ser det ligesom bare ikke i kortene lige nu...
Det paradoksale er, at man selv kan man selv nogle ting, som bare på ingen måde beriger livet. Men som måske ville gøre det for nogle andre. MÅSKE - blev der sagt...!

Så jeg tænker - hvad med at lave sådan en byttebørs...? Hvis der er en der sidder og har brug for at kunne lave en lille bitte papirsbåd af fx etiketten fra en flaskehals - og som selv kan tale et tjekket sprog flydende - ja, så bytter jeg ihvertfald gerne.


Ting jeg virkelig VIRKELIG gerne ville kunne:
1) Tale flydende italiensk
2) Løbe rollerderby
3) Stå op når vækkeuret ringer
4) Gå i stilletter - altid!
5) Lave armhule prutter
6) ...and so much more


Ting jeg kan - men med glæde bytter væk:
1) Sætte tapet op
2) Skrive pænt
3) huske teksten til 'En lille Nisse rejste' 


Evner jeg har, som jeg holder fast på:
1) Kan få folk til at grine
2) elske automat kaffen på arbejde
3) Spise sundt og nærende øh... bananer

mandag den 1. april 2013

Jagten - episode I

Ja ja... påsken skulle jo gå med noget (I'm kidding, har haft pisse travlt) - så har frekventeret en bestemt datingside, for ligesom at skue ud i verden om der mon var en stykke dejlig mandfolk til mig, sådan lidt ude i fremtiden... 
Ved ikke om der er noget specielt til mig - men mandfolk er der en del af, konstaterer jeg.

Netdating er sådan et meget specielt parallel univers, hvor alle de begreber og uskrevne regler, som man normalt ellers navigerer efter i samfundet, er tilsidesat med 'jagten' som det eneste formål - sådan føles det ihvertfald indimellem... Fx er der nogen der synes det er helt ok at afbryde kommunikationen uden nogen former for forklaring. Faktisk lidt ligesom hvis man bare GIK midt i en samtale. 
Bevares - man kan nemt miste interessen, men hvor er det egentlig utjekket adfærd. Man kan jo bare lige sende en note med 'Hey, gik død i det...'. 
Men sådan er gamet altså indimellem - ikke et spil for sarte sjæle. 

Når man opretter sin profil på ovenstående 'anonyme' site, skal man svare på, om man lider af 'husdyrallergi'. Det er fandme sjovt - og altså også liiiige en smule irrelevant - ihvertfald i det store billede, hvis man spørger mig. Jeg synes i stedet det ville give meget mere mening pr. default at skulle svare på spørgsmål som fx:

- Er du kommet dig over din eks?
- Kender du til begrebet ærlighed?
- Er du afhængig af porno?
- Har du stigereoler i dit hjem?
- Er dit profilbillede mindre en 5 år gammelt?
- Skifter du hest midt i vadestedet?
  ....

Har du andre bud?

torsdag den 28. marts 2013

Sådan skal den torsdag skæres...

Har lige holdt en masse påskeferie med drengene. Vi har haft virkeligt travlt - bl.a. er der blevet investeret i et nyt familiemedlem; Hannibal, som vejer ca det samme som en hudfarvet ankelsok af nylon. Hannibal er en sibirisk dværghamster og offer for yngste Uffes ufiltrerede hengivenhed. Det er underholdende, dejligt og hver en lille gnaver-lort værd at bevidne.The things you do for love.

Det har været nogle helt fantastiske dage - med unger, familie og gode venner. Føler mig i den grad stinkende rig på social kapital - og kan mærke at det bliver et pissegodt forår.

Brint it on.

Eller som Uffe synger: 'I'm sexy and I'm homeless'... en lidt mere, hvad skal vi kalde det... socialrealistisk version end den originale 'I'm sexy and I know it'.


torsdag den 21. marts 2013

Plus x plus = ?

I denne periode får jeg mange gode velmenende råd om, hvordan man kommer sig efter sådan brud, som jeg står i slipstrømmen af. Jeg får sgu sådan lyst til at dele svarene med jer...:

  • Det skal kneppes væk... (øh med Thomas Holm?? Hva'? HVA??? ;-D)
  • Det skal skrives væk... (I'm trying)
  • Det skal drikkes væk... (har prøvet - løb tør for portvin)
  • Det skal shoppes væk... (I wish!)
  • Pas på nu dig selv (Ja tak, men HVORDAN f... gør man det?)
  • Nye tider, nye dillere (absofuckinglutely)
  • Bliv vred!! (excuse me, but have we met...??)
  • Det skal trænes væk (excuse me, but HAVE WE MET??!?)
  • Keep calm and sparkle

Og så har jeg naturligvis tænkt lidt over og spurgt lidt indtil rundt omkring, hvornår man mon er klar til at date lidt igen. Hvornår kærlighedens kindhest mon har lagt sig så meget, at man igen kan orientere sig ud mod verden og det andet køn... Har fået følgende input: 

  • Når han er kørt...
  • Om et halvt år (- Er du zenzyg...?!?)
  • Nåmmen så om 3 måneder...
  • Når du lige har ro på igen (excuse me, but have w.... )
  • Lige når du har lyst!

- Så der er noget der tyder på, at jeg har mulighed for at blande min HELT egen cocktail her. Jeg tænker... noget i retning af: Når jeg har lyst, skriver jeg til Thomas Holm, shopper mig (glimmer) lækker på vej til vores date, så drikker vi os fulde og så knepper vi det væk... eller.... Nå ja, tanken var sjov, sålænge den varede.

Ingen panik. Det var gas. Der er stadig ro på bolden.

onsdag den 20. marts 2013

Hovedet ud af røven...

Mandag aften var jeg til et foredrag med Michelle Hviid... og hvis du ikke ved hjem hun er - så kan du se det her:
http://michellehviid.dk/
 
Michelle er en supersej og sympatisk dame, som når hun får talt sig varm, virkelig kommer ud over rampen med sin energi og sit budskab. Så hvis du trænger til en lille kærlig kindhest, så synes jeg du skal se om du kan nå at fange et af hendes foredrag.
 
MOD var et af de emner der blev berørt. At være modig. Et prædikat som jeg ganske ofte får klistret på mig. Jeg bliver altid glad, ydmyg og taknemmelig når nogen mener det om mig - men når også at tænke, at det er nok fordi folk ikke kender mig...
Og så mandag aften - ja, så fik jeg sørme sat ord på følelsen af Michelle, som sjovt nok beskrev det samme. Det handler slet ikke om mod - det handler om frygten for at gå glip af noget... og I Michelles bog 'Skru op for Livet' står så fint: 'Sårbarhed, mod og handlekraft er de uadskellige tre'

Bum. Så giver det sgu mening at være mig alligevel. Jeg stiller nemlig gerne mig selv HELT ud på kanten (med risiko for styrt) - hvis det betyder at jeg bagefter kan se mig selv i spejlet og sige, at jeg gjorde ALT hvad jeg kunne.     
 
Michelle talte også om 'at tage hovedet ud af røven'... Og hvis man skal filosofere lidt over den frase, så må man sige, at det det er der mange mennesker der ville ha' stor gavn af. Det er en kropsholdning der klæder de færreste - men hvorfor har man det så alligevel? Har prøvet at lave en liste med fordele og ulemper, hvis man er havnet i den position:
 
Fordele:
1) Det er varmt og trygt
2) Man kender udsigten
3) Man kan være der i fred
 
Ulemper:
1) Der er trangt
2) Det stinker
3) Udsigten er røvsyg
4) Der er ensomt
5) Solen skinner ikke
6) Man får ondt i ryggen
7) Svært at rykke fremad
 
Ja, listen taler sit eget tydelige sprog. Tror jeg vil arbejde på at få hovedet ud - det kan være at det tager lidt tid - og jeg skal ha' lidt hjælp - men jeg er faktisk sikker på at det er umagen værd.
 
Se DET var en god aften! (...det sagde hun også igår)

onsdag den 13. marts 2013

...forpustet farvel

Jeg holder lige et par dages pause med klovneriet.... Lige nu kører der så mange tanker i mit hoved - at hvis jeg prøvede at gengive det, så ville det være som at tv-rapportere fra 8 forskellige brændpunkter rundt omkring i verden.
Det er ikke sørgeligt eller depressivt. Jeg er ikke i sorg-koma eller krise... kun i den forstand, at jeg er ved at tage afsked et kapitel - for at gøre plads til noget nyt og andet.

Vreden er væk. Gamle spøgelser skal kysses farvel, kærligt og blidt, men fast og bestemt - og nye ideer og tanker skal ha' lys, ro og plads til at spire.

Jeg ved det... sådan en gang økologisk hippie-pis. Men det er sådan føles.

Bum.

fredag den 8. marts 2013

The Ultimate Truth

Idag er det Kvindernes Internationale Kampdag og I der kender mig privat ved, at det er en sag der ligger mit hjerte meget nært... I røven på det, så tænker jeg så efterfølgende alligevel, at jeg har det med den dag ligesom jeg har det med Jul, Valentinesdag og andre såkaldte helligdage: Jeg vil gerne SELV have lov til at bestemme hvornår jeg skal udtrykke min kærlighed, dyrke min religiøsitet og kæmpe for mit køn...

Lige nu føler jeg ikke for, at hejse det kønspolitiske flag. Alt for meget uretmæssig bitterhed ville følge med fra kølvandet af min egen private situation lige nu og dermed mudre det vigtige budskab - og det gavner ihvertfald slet ikke nogen. Hverken Jer eller mig.

MEN... I skal ikke snydes helt.
 
Der findes få helt uomtvistelige sandheder i livet. Og som en fyr med urimeligt dårlig frits har udtalt: 'Alt er relativt'. Jeg er dog alligevel faldet over en sandhed der er næsten ligeså bombesikker, som det faktum at vand er vådt, himlen er høj og at mænd ser porno... Et diagram, der holder HELE vejen:

onsdag den 6. marts 2013

Mere lagkage end lort

Det er jo ikke fordi, at jeg ikke kan finde så rigelige mængder af egenoplevet Weltschmerz, at servere for Jer i disse dage. Jeg har masser på lager. Jeg har faktisk så meget, at 'nogen' meget meget gerne må hente noget gratis - for jeg kan helt ærligt NÆSTEN ikke bære det. Just saying. Og i morgen fylder det mig muligvis op igen for en stund - men idag har der heldigvis været et vidunderligt mentalt break.

Jeg har været så heldig at få lov at deltage i kurset Kreativ Konceptudvikling. 3 x 2 dage med fokus på kreativitet og hvordan man udvider evnen til at tænke og handle kreativt i sine arbejdsprocesser... Det lyder muligvis lidt nørdet, men det ER altså virkelig noget der kan give mig '111' ned af hagen af ren begejstring. 

Dagen idag foregik på IBC i Kolding. Og HoldNuKæft nogle fede lokaler - og rar uhøjtidelig stemning. Og søde og inspirerende mennesker. Udfordringer, meningsudvekslinger, erfaringer, nye værktøjer - alt sammen præsenteret og styret af Janne Høgshøj - og til sidst lige 2 gode timer med Jesper Outzen, som fortalte om sociale medier. Emnet var pænt spændende i sig selv - men Jesper delte også ud med rund hånd af tricks, tanker og personlige erfaringer, som gjorde det hele ekstra nærværende og relevant. Stort bifald herfra!
 
Det kan godt være, at jeg ELSKER at sidde bag min skærm med min kaffekop, radioen der kører og opgaver i stak - men når jeg deltager på dage som idag, så holder min hjerne en kæmpe fest bagefter. Uden tømmermænd dagen efter, vel at mærke... 
På vej hjem i bilen, var jeg faktisk så optaget af alle de tanker og ideer dagen havde genereret, at jeg var ved at misse 'min' motorvejsafkørsel. Til gengæld ved jeg så nu, hvad mange af mine kommende alene aftener skal bruges på. 

Nå en dør lukkes, så åbnes en ny. Så sandt, så sandt...

Og hvis du vil give dig selv en gave - så brug lidt tid på det her: 







søndag den 24. februar 2013

Lucky me

Sidste søndag havde jeg fødselsdag - og i år gav jeg mig selv en helt særlig og (i min verden) ret fed og eksklusiv gave, som jeg har sukket efter et stykke tid: En workshop dag hos Anne Nowak i Kbh. Anne er udover at være en rigtig sød og cool dame - bl.a. også tekstil designer og laver de FEDESTE ting... 

Lige meget hvordan jeg beskriver dagen, så vil jeg alligevel ikke være i stand til at gengive min lørdags oplevelser - men jeg inhalerede det hele med største omhu og fornøjelse: Det fede fede værksted, den mættede stemning der bliver, når man knokler så koncentreret at man glemmer at holde pause og spise, at se sine ideer materialisere sig på tryk, de søde talentfulde medkursister... 
Alt i alt, som at få sprøjtet 20 appelsiner liiige ind i krea-hjernen. Sådan en dag bliver jeg på næsten magisk vis helt ført tilbage til et sted, hvor jeg føler mig 100% hjemme og hvor jeg er helt i vater mentalt. 
Kan man egentlig give sig selv en bedre gave???















Hov!! Du kan jo forresten også prøve det. Det er hver en krone værd :-). http://www.annenowak.blogspot.dk/p/workshop.html




fredag den 22. februar 2013

Out of office

Holder lige noget vinterferie, ik'? Så en del tid går med ingenting og resten af tiden går med at være mor for drengene. Kan rigtig godt li' begge dele.

Jeg skal det her i morgen - og er da lige ved at 'crappe' i bukserne af spænding. Tror det bliver godt:

http://annenowak.blogspot.dk/p/workshop-galleri.html

Hvis I spørger pænt, skal jeg nok poste nogle af resultaterne. 

tirsdag den 12. februar 2013

Når munden keder sig - igen...

Jeg har tidligere skrevet om 'Det Orale Kram' http://detsagdehun.blogspot.dk/2013/01/det-orale-kram.html og alt det skønne og hæslige det gør ved én... Nu har jeg fundet et ret dejligt alternativ, som indimellem kan være et fordelagtigt substitut - og som feder en del mindre.

Mine damer og herrer - lade mig præsentere:
Det Florale Kram

Blomster købt af og til mig selv. Tulipaner. Elsker. Dem.


fredag den 8. februar 2013

Pitstop

Syge børn og en masse arbejde gør at jeg lige er kørt i pitstop et par dage...
Imens kan du nyde følgende - det er både undholdende og informativt.

Love it!


 



fredag den 1. februar 2013

Fifty Shades of Kedsommelighed

Boganmeldel…Zzzzzz...er


Hejs flaget – jeg har læst en bog!! Neeej, nu lyder det som om jeg aldrig læser noget og det gør jeg jo faktisk: Alt muligt blandet: Magasiner, aviser, blogs, fagbøger…
Desværre er jeg ikke sååå god til at få hul på skønlitteraturen. Måske fordi jeg har en forventning om, at jeg som minimum vil underholdes, røres, fornøjes, provokeres, forarges eller noget andet godt – ellers bliver det simpelthen for ligegyldigt.

For nylig har jeg gjort mig to skønlitterære erfaringer – i hver sin genre…

Først forsøgte jeg at læse den sagnomspundne ’Fifty shades of Grey’. En bog som jo i den grad er blevet hypet temmelig hårdt - bl.a. under betegnelsen ’husmoder porno’. Javel ja. Godt så. Lad mig starte med at sige, at den gode nyhed er naturligvis, at bogen ’fungerer’ for nogle kvinder i den sammenhæng. At lagnerne bliver slidt ude i de små hjem og at salget af håndjern og andet udstyr er stigende! Det er sgu da ren win-win.

For mig var der dog tale om et trivielt, uinteressant og utroværdigt persongalleri og tilsvarende plot. Jeg forsøgte en tid at se bort fra det og hæfte mig ved de såkaldte ’saftige passager’ – for blot at få ’noget’med ud af læseoplevelsen – om ikke andet så en snurren i understellet.
Men ak, filmen knækkede simpelthen for mig, da vores unge hovedperson får en orgasme fordi Mr. Grey rører hende på brysterne… (WTF?) 
Ja ja – ’de er sure, sagde røven ræven om rønnebærene ranglebærene’. Ikke desto mindre var det svært at få øje på sig selv i den historie. Ikke engang et lille overlap kunne det blive til. Kan dog ikke udelukke at jeg kommer til at se filmen – hvis der altså lige er nogle der gider at anmelde sex-scenerne først... eller beder mig om at gøre det???  

Nå. Efterfølgende hoppede jeg så over i den anden grøft og lagde arm med en anden populær bog - Jussi Adler-Olsens ’Kvinden i Buret’. Et ganske udmærket stykke litteratur at have liggende ved sin seng – især hvis man lige har lidt svært ved at falde i søvn.
 
Tænker at I er en del der har læst den…? Jeg må indrømme at der gik ikke længe, før jeg kom til at læse ’forud’ på kapitlerne om den smukke og karismatiske Merete. Og bagefter nødtvungent læste tilbage i bogen om træmanden Carl Mørck og hans noget mere nuancerede hjælper Assad. Desværre var jeg kun ca halvvejs i bogen, da jeg havde regnet ud hvem der stod bag den grusomme forbrydelse.
Kan forstå, at den også er ved at blive filmatiseret. Tror ikke at I skal lede for længe efter mig henne i køen ved BioCity - heller ikke selvom man har castet Nikolaj Lie-Kaas i hovedrollen...

Hvad fanden skal jeg NU underholde falde i søvn til mig selv med??