onsdag den 12. september 2012

My dirty laundry

At vaske eller ikke at vaske


Er det i grunden for sjældent at man når ned i bunden af kurven med beskidt tøj, hvis man finder et par drenge underbukser i størrelse 6 år - og ens yngste søn netop er blevet 9… år altså…??
 
Det var aldrig sket for mig for 4-5 år siden. Men sådan EN er jeg åbenbart blevet nu. En sjuskedorte. Når man har været en lille kontrol-hungrende neat-freak siden man kunne gå, så føles det som at lande på den Røde Plads i Moskva, med sit lille svævefly! Som en bussemand ud af næsen på Mona Lisa… Helt befriende og en smule angstprovokerende!!
Dengang var jeg gift med drengenes far og mange ting var anderledes - både praktikken i mit liv og hvordan jeg valgte at forholde mig til begge dele. Det sjove er, at i det sekund jeg flyttede for mig selv, fandt jeg ud af at tøjet ikke tager skade af at ligge i stuen i en bunke og ikke blive lagt sammen. Og endnu federe - jeg tog heller ikke selv skade af det.

Og for fanden altså… det er jo til at få lange nosser af, at gå og rydde op hele tiden - og der er tilsyneladende ikke nogen der lægger mærke til det alligevel... sådan for alvor.
Når jeg kigger ind på yngste-Uffes værelse, så må jeg jo bare konstatere at det ligner et det indre af en stjålet bil - fyldt med tyggegummi, slikpapir, tøj, alt sammen krøllet sammen og smidt hulter til bulter - der mangler faktisk kun nogle cigaretskod. Så pæren falder åbenbart pænt langt fra faldstammen, når det kommer til medfødt eller indlært ordenssans.

Men det er fandme smart - mht vasketøjskurven, så kan den jo fungere som min helt egen tidskapsel. Måske finder jeg en dag noget i bunden af kurven, som næsten er moderne igen... Lidt snavs er ikke altid skidt. (...det sagde hun også igår)

1 kommentar:

  1. Kære Trine. Det er absolut også sådan mit (skilsmisse)liv formede sig. Jeg roder totalt meget nu. Kan ligefrem se min eks få gåsehud nogle gange, når han kommer ind i min entre og kan se rodet. For i virkeligheden var det nok ham, der gik mest op i det der orden. Hvorfor det så var mig, der skulle sørge for det meste mht. børn, madlavning osv. ved jeg ikke?!!
    Men nu ordner jeg lortet selv. Og hvis jeg ikke gider, så står det bare og venter. Og det er fandme ok! (men også lidt angstprovokerende især første gang jeg lod en juicekarton stå på køkkenbordet en hel weekend - oh yeah, jeg lever det vilde liv) ;-)

    SvarSlet