tirsdag den 29. januar 2013

Er du cand. mand?

Jeg er en af god ven blevet opfordret til at skrive noget mere om mænd. 

G I S P!!

Det er vel nærmest det samme, som at bede mig om at klippe den gule eller den røde ledning - vel vidende at begge vil få bomben til at gå af...
Sandheden er vel, at jeg på nogle områder desværre ved ufatteligt LIDT om mænd. Og det kan jo overraske, eftersom jeg bor sammen med en del hankønsvæsner, så man skulle tro at jeg havde lidt insider viden. 

Svaret er nej.

Jeg undres simpelthen stadig over deres til tider mærkværdige tilgang til verden. Hvad de fascineres af - og ikke mindst hvad der (tilsyneladende) er vigtigt, når man er født med en kromosomfejl - som min veninde udtrykte det... Som mor til to drengebørn er jeg naturligvis ikke enig i det synspunkt, men den gamle rødstrømpe i mig, synes alligevel det var så tilpas sjovt, at det fik mig til at fnise lidt.

Den nemme tilgang vil jo unægteligt være, at øse løs af de gængse - og altså IKKE nødvendigvis mine - fordomme om mænd (ikke drenge).
Fx at de alle helt automatisk 'sparker dæk', når de skal vurdere et køretøj. At mænd i sidste ende tænder mest på unge sprøde, smalhoftede, storbarmede bimbos, selvom de ofte hævder noget andet. At de bare ikke magter formår at LYTTE, når vi kvinder knævrer taler - altså sådan helt-ind-i-kernen-lyt-nu-for-fanden-mellem-linierne-agtigt. At de hellere vil spille online poker end være sammen familien eller dyrke sex med the Mrs - og at de forøvrigt allesammen er pissegode til det der med hammer og søm. 
 
Kom nu ikke op at ringe over ovenstående. Jeg kan MINDST ligeså mange fordomme om kvinder!!

Jeg har erfaringsvis lært, at det ikke nødvendigvis er sandheden - og at mænd er næsten ligeså forskellige som kvinder. Heldigvis! 
Jeg har ligeledes lært, at mænds selskab ofte er befriende og ukompliceret og helt uundværligt (- IKKE at forveksle med at mænd er ukomplicerede eller uundværlige!). At de er virkeligt gode til at trøste og lytte. At mænd ser fremad og evner at løse problemer, uden at sidde og save i gamle issues. At mænd giver fantastiske kram. At deres omsorgsgen er stort, hvis man giver det plads. Og at de ikke ligger så meget under for, hvad andre mænd nu tænker eller synes.
 
Alt sammen meget meget beundringsværdigt. Keep up the good work!

Alligevel er jeg lige NØDT til at spørge...:

1) Hvad sker der lige for de der voksne mænd med hættetrøjer og baggy jeans? (Er du 12 år indeni??)
 
2) Er det rigtigt at I 'ikke tænker på noget' når vi spørger?
Er der tomt? Er der guldfisk? Eller ORKER I bare ikke at svare? Hva'? Hva'?
 
3) Le Mans. Krigsfilm. Heavy Metal. Computerspil. Golf. Gadgets.
Kan det BLIVE mere uinteressant??
 
4) Er det sandt at sexethed sidder på indersiden af hovedet? 
Eller er det bare noget de uperfekte kvinder trøster sig med?
 
5) Hvorfor er det så VIGTIGT at stå op og pisse?
(Jeg VED godt at I kan - men teoretisk set kan jeg jo også stå op og skide - det er bare nemmere at gøre det siddende... )
 
6) Er I egentlig KLAR over, hvor meget komplimenter betyder??
Og nej, det tæller ikke at der blev sagt "Du er pæn" sidste måned. Det skal genopfriskes. Tit. Og ja, det er hårdt arbejde, men vi ELSKER det.

http://heltnormalt.dk/truthfacts/2013/01/24

fredag den 25. januar 2013

onsdag den 23. januar 2013

Andet end lort under sneen

Jeg mødte to gamle bekendte idag, forholdsvis uafhængigt af hinanden. Begge gensyn lunede helt gevaldigt, til trods for at venskaberne efterhånden er perifære. Alligevel gav det mig samme følelse, som når man ser årets første vintergæk. Småt og fint og fornemmelsen af at der naturligvis ligger andet end gammel lort, dernede under sneen.

mandag den 14. januar 2013

Det Orale Kram

Hvis lille bitch er du?

Egenomsorg. Det lyder så fint og let - men man kan åbenbart komme så meget 'ud af sig selv', at man ikke engang ved hvad man har brug for... Selskab? Tosomhed? Fred? Mad? Luft? Sex? Søvn? Og hvordan man forøvrigt får kravlet derhen, hvor der er helle - eller hvor man kan tanke op - mentalt eller fysisk?

I en del år har min egen strategi ofte været, at når jeg er træt - udmattet - ked af det - rastløs - ensom (anything goes) eller livet bare stryger mig mod hårene - så kravler jeg hen på sofaen og tildeler mig selv det jeg kalder 'Det Orale Kram'... aka snacking eller ædning af noget lækkert. Og når jeg mener 'lækkert' så er det ikke på feinschmecker måden - eller uuuuhh SPELTversionen ala  'granat-æble-med-skyr'... (Muahahaha - højlydt hånlig vanvidslatter!!) Nej, hvis det så bare var sådan det fungerede. Næh, den mindste fællesnævner for 'noget lækkert' er sådan set bare at det indeholder rigelige mængder af sukker, salt, fedt, mel - eller endnu bedre - alle fire ting.

Og så får jeg det... Det Orale Kram. Som et par store stærke omsorgsfuld arme, der kommer indefra ud af ingenting og omfavner. Elsker mig lige som jeg er her og nu. Et kort øjeblik af total velbehag & ro... fornemmelsen af at være i vater. 

Mellem 2 og 20 minutter efter er følelsen væk igen. Som en lille svalende brise en sommerdag. Et flygtigt kys. Og. Så. Ingenting. Igen... Det Orale Kram er en uhyre falsk ven. Rusen er kort og langtidseffekterne er deprimerende. 
Og når nu det er erfaringen - så kan man jo godt tillade sig, liiige at kigge den strategi efter i krogene og spørge: Hvad fanden er det der sker??? Og hvordan får jeg fingre i noget der FØLES som Det Orale Kram, men som så ikke har den effekt at man bliver bollefed og ender med at ligne en strandvasker med puls...?

Suggestions anyone??  (Udover forslag som..: En god gang massage, eller en ansigtsbehandling eller en shoppingtur. Jeg er jo 'forhrelvet' ikke lavet af guld!)

Så altså. Jeg er igang med at prøve at reboote min krop (det er nørdisk for 'nulstille'). Lidt træning er det blevet til - eller en del faktisk og det har faktisk været godt. Bagefter. 
Det betyder også, at jeg har skruet ret meget ned for 'noget lækkert' om aftenen og at jeg lænker mig selv til mit skrivebord i løbet af dagen, når kollegerne samles om kage eller franner. Så sidder jeg der og tænker 'tynde tanker' og ser ud ligesom Edvard Munchs 'Skriget' inden i.

Jeg er standhaftig. Endnu. Effekten er ikke udeblevet, så jeg ranker ryggen og forsøger at klappe mig selv på skulderen. Hvem ved? Tænk hvis man en dag kunne gi' sig selv den der kæmpekrammer og ikke vente på at den kom udefra. Indtil den dag, må jeg leve med at jeg indimellem tænker: 'Sugar. I'm your bitch'. (Det sagde hun også igår) 


...nåmmen altså... jeg er ikke død. Ej heller har nogen hældt Pepsi Max i mit tastatur. Holder bare en lille bitte pause, mens jeg forsøger at genstarte mig selv fysisk.

Ses senere på ugen.

tirsdag den 8. januar 2013

My Precious

Har idag fået at vide (af en jeg holder meget af), at jeg er et '110%'s menneske'. Sådan hele vejen rundt, egentlig. Og det talte vi så lidt om...

Og jeg ytrede ønske om, at det nogen gange kunne være fedt at være en 90%'er. Og så lige gemme de der sidste 10% HELT til mig selv. Som Gollum fra Ringenes Herre, der sidder tynd, bleg og benet (uh, that part sounds nice) med vanvittige øjne og savl ned af hagen, mens han vogter over sin kære guldring Precious.

Men så spurgte hende der kloge...: Hvad vil du egentlig helst være???
110% må være svaret. Sålænge man stadig kan få lov at være 100% sig selv.

Og måske er det ikke så skidt endda.

Giver det mening?

Ja ja, bevares - så er der lige lidt benarbejde i forhold til, at få den grimme behårede kontrol-trold til kun at fylde 25%... ham er der alligevel ikke ret mange der kan li'. Så tror jeg det bliver godt.




mandag den 7. januar 2013

Bum bum bum

Købte en film igår - oldschool dvd. Havde aldrig hørt om titlen. Kun en enkelt kendt skuespiller. Ikke nogen interessant titel - og hvorfor fanden købte jeg den så??
Jo. Det der fangede mig var da jeg læste den sympatiske beskrivelse... Det handler om en mand, som lader sig indlægge på psykiatrisk afdelingen, for at få lidt fred for hverdagens stress og jag...

Just saying

onsdag den 2. januar 2013

The Pit

På den ene side, så synes jeg det er ret fedt at sidde med sådan et helt ny ubrugt år foran sig - 2013.
Lidt som at åbne en Jumbo bog første gang... Helt friske sider, som ingen har læst før mig. (Ja, du må også gerne ha' samme følelse hvis det er et pornoblad...  - eller er det for oldschool?? Er kun nettet der ligesom er 'the thing' med det - for så er man ligesom ikke den første, men nr. 3 milliard...)

På den anden side... ja, så har jeg vist stadig sådan lidt post-tømmermænd efter nytårsaften. På den der melankolske, trætte og totalt uoverskuelige måde.
Der skal ske lidt ting i år, med vægten og helbredet og energien. Og det virker sgu lidt uoverskueligt at gå igang med projektet. Jeg ved der er en fordel ved det. Jeg VED det. Skal bare lige finde den.

Tænder pandelygten og råber 'suck it up' til mig selv. (Det sagde hun også igår...)