Son (and mother) of Anarchy

.... øh...?

Er jeg blevet gangster? 

Våbenkurer? 

Har jeg (endelig) fået en birolle i min absolutte favoritserie Sons Of Anarchy...?

Svaret er desværre NEJ til alle tre spørgsmål... (Desværre fordi det måske kunne bringe lidt modvægt eller balance til den überkontrollerede, stressede og 'for-få-timer-i-døgnet' tilværelse jeg fører pt.). 

HVORFOR ligner mit bagagerum så noget der tilhører en middelsvær gangster med svedige armhuler, trang til søde sager og som er meget glad for IKEAs luk-let poser...? 

Fordi: Jeg er mor til en dreng, på 11 år. Og som mor til et par af anarkiets sønner, så er ovenstående foto altså bevis på hvad man indimellem er omgivet af. 

Og skulle lige til at tilføje, at det også er derfor jeg ved hvad en nunchako er... men det vidste jeg egentlig før jeg fik børn... så hvad kom først? Hønen eller ægget? "justsaying

P.S.... Hey, nysgerrige Georg. Hvis du undrer dig over hvad den hvide plastik dims i venstre hjørne er, så er det en holder til et løbehjul. Streetmodellen, naturligvis. #hipsterbarn

Mindlessness - kurser afholdes...

Har idag indtil videre gjort følgende erfaringer:
1) Hvis man sover 45 min over sig, så hyperventilerer man åbenbart resten af dagen.
2) Hvis brillerne dugger, selvom man går rundt indenfor - så skal man liiige sætte farten lidt ned.
3) En kop the fylder forholdsvis meget, når man vælter den på 1 m2 bordplade. Ja, den fylder faktisk det hele og man må konstatere - at kogende vand også kan løbe opad... 

Planlægger derfor:
1) Købe og iføre mig læbestift, for at søge support og styrke i opdigtet alter ego.
2) Begrænse panikanfald til kun at være mellem 14-17 (af hensyn til familien)
3) Symptombehandle stress med gløgg.

Når døden går med sombrero

Der er to tidspunkter på året, hvor mit mødrene stress niveau topper for vildt (altså ud over 24/7/12/365). Vi taler her naturligvis om 'udklædnings-helvedes-perioderne' aka Fastelavn og Halloween...

For mit eget vedkommende har jeg peakede jeg for et par år siden, da Minecraft var nyt og firstmover-agtigt... Der var tale om en papkasse, et par pakker vat og adgang til en farveprinter. 

Ældste-søn var særdeles tilfreds og dagen som 'svagtseende' pga den relativt klodsede hovedbeklædning, forløb efter sigende godt. 

Jeg kan ikke huske en fastelavn, hvor jeg ikke har koldsvedt over hvordan jeg nu fik klædt drengene ud - UDEN at ty til samme løsning, som i Bjarne Reuters roman 'Tre Engle og Fem Løver', hvor lille Bertram var klædet ud som 'En snottet unge fra Vanløse'... 

Faldgruberne ved udklædning ligger lige så tæt som revnerne i det kommunale fortorv:

• Man indkøber dyrt kostume, som vækker vild glæde og jubel - men naturligvis kun INDTIL dagen, hvor poden alligevel ikke vil være udklædt. 
• Man bruger en hel weekend på at trawle legetøjsbutikkerne tynde for passende udklædning. Alt er udsolgt og man ender med et kostume der er tre størrelser for småt: Kappen når ca til lænden og barnet går rundt som en krumrygget Batman - fordi det sorte tricot mest passer til en baby...
• Man prøver at fremprovokere kreative evner og indser i limpistol-fasen, at ens afkom ganske sikkert vil blive mobbet eller få et livslangt traume. (Man ignorerer tanken og fortsætter håndværket).
• Man har kun to HALVE kostume på lager og forsøger at bilde sit barn ind, at: "JO-jo lille Skat, nogle gange så GÅR 'Manden med Leen' faktisk rundt med en kæmpestor mexicansk stråhat..."

Jeg har derfor lavet denne liste over mulige udfald udfra komponenterne: Evner, tid og økonomi:

Kreativitet + tid = Succes (mor er glad - barnet også - hvis man er HELDIG.)

Kreativitet + penge + tid = Fantastisk (ofte set på 'andre folks børn')

Penge + ingen tid = Kostume fra butik (ofte det ungerne helst vil ha' - indtil selve dagen også kendt som 'et sats')

Ingen penge + ingen kreativitet = 'Særligt' udklædte børn (livslange traumer vedhæftet efterfølgende)

Ingen penge + ingen tid + ingen kreativitet = Katastrofe (ikke udklædte børn, der tigger hos naboerne)

God fornøjelse :-)

Dagens modetip

Når unge drenge, halvgamle mænd og hvem som helst ellers kan blogge om mode - så mener jeg godt, at jeg lige kan snige mig med i den crowd. 

Jeg har derfor lavet en lille guide til, hvor og især hvornår kvinder kan gå med kasket:

ALDRIG.

Der blev sagt NEJ!!

Bekendelse og erkendelse

Hej. 

Jeg hedder Trine og har et bmi der ligger over 25. Ikke sådan rigtig meget, men alligevel. Det ser grimt ud på det fysiske CV. 
Det skyldes blandt andet at jeg kan spise en meter chokoladekiks til aftensmad - helt uden skamme mig og helt uden at få det dårligt bagefter. Bare fordi jeg KAN.

Jeg synes godt at smør kan bruges som pålæg. Jeg bruger også gerne den klassiske røde CocaCola med SUKKER til selv-medicinering på hårde dage. Og kage i rå mængder og brød får ligesom nerverne til at blive bløde og runde og er godt hvis man fx keder sig. Eller hvis bare munden keder sig. Eller man er ked af sig. 

Men... Jeg har nu konsulteret først mit klædeskab og derefter badevægten (nu med batteri der virker) - og vi er sammen blevet enige om at der skal arbejdes på at bringe tallet ned igen. Sådan at man ikke bliver en af dem, der kun kan gå i tøj med elastik i linningen. (Det var faktisk det der skete dengang jeg blev RIGTIG tyk.)

Så. Hvis jeg er stille i lang tid - så er jeg pt ude at lede efter noget broccoli med Nutella-smag, hvidt brød med en fiber-procent over 8 og noget mørk chokolade, der ikke får munden til at støve... #justsaying

Return of the living dead

Min søn har engang sagt, at det farligste dyr der findes er bedemanden. På en måde har han lidt ret – men det passer ikke alligevel...: Det farligste dyr der findes er mig, når jeg gennem længere tid har sovet alt for lidt.

Jeg bliver kortluntet (som en tre-trins raket, men uden de første to trin) jeg bliver langt hurtigere stresset, jeg spiser alt ALT for meget og værst egentlig - så bliver jeg ked af det. På den der ubehageligt kendte snigende depressions-måde, som får mig til at ryste i bukserne på den MINDST frække måde der findes.

Jeg er af natur en 8-timers pige. Og når man skal op kl. 6 og man ikke er klar til at gå i seng kl. 22 (af mange årsager) – så er det i princippet kontinuerlig undergravende virksomhed.

Men nu er det er jo ikke en ferie-koloni det her – og man reder som man har lagt – eller rettere reden bliver uglet, når man ikke har lagt. Eller noget. Og hvad gør man, når rammerne bare ikke rummer 8 timers søvn?

Hvad gør I…? Småbørnsforældre? Karriere-mennesker? Studerende med jobs?

What dælen do you do??? Passer det? Kan vi først sove når vi bliver gamle? 

Og er der nogen der ligger inde med et stort parti gaffatape, så jeg kan få øjenlågene til at side fast på det rigtige sted? (Det sagde hun også igår - og i forgårs) 

Nutella i næsen - og i ørerne

Det er tid til en service meddelelse. Et lille ’heads up’ til folk i trafikken. 
Det er ikke ofte at der bliver talt om det, men nu nævner jeg det altså...: 

Man er IKKE usynlig, når man sidder i sin bil. 
Andre mennesker udenfor bilen, kan se hvad man laver.

Det gælder også den modkørende pæne mand i 40’erne, i en lækker sølvfarvet VW - som sad med fingeren så langt oppe i næsen, at jeg mistænker ham for at forsøge at give sig selv det hvide snit... 
Det må ihvertfald ha' kildet helt oppe ved frontal lappen. #justsaying


Hvis vi lige skal tale om noget andet, så er jeg på en livslang musikalsk dannelsesrejse - hjulpet godt på vej af min kæreste, som jo så i mere end en forstand har pænt god smag... (fik I den, hva? hva? hva?)
Derfor er det nu hans fortjeneste, at jeg fremadrettet smider samtlige flaskepant-penge efter alt hvad jeg kan støve op med Gregory Porter. Han er brun og synger som drøm. 

Nutella i ørerne og rendyrket portvins-kram for sjælen:

Bevisførelse for interesse-skizo...

Ting der har hittet bigtime denne sommer:

1) Hækling. Hækling og atter hækling
En interesse der opstod på baggrund af trods mod kærestens skråsikre ytringer. (Det fortryder han nok nu...)

2) Orange is the new Black.
Fuldstændig awesome serie. Afhænghed dit navn er Netflix. Hvornår kommer Sæson 3... HVORNÅÅÅÅR??

3) Spritny hundehvalp.
Nuuuuuuurh. Møs. Kramme. Mors pels-baby

4) Samsø & Æbelø.
Bare gør det! Se at komme afsted :-)

5) Simon Juul. 
Manden er jo ganske enkelt en genvej til godt humør...

Elementer der har hittet NOT SO MUCH
1) En privatøkonomi der er Grækenland værdig...
2) At samle hundelort op indenfor. Dagligt.
3) Identitetskrise på det faglige plan.

Er enden nær...?

Scenarie: 
Det er lørdag aften, klokken er omkring 23. Radioen spiller, der er rød alkohol i glasset og jeg sidder med to farver garn og hækler koncentreret. Jeg hækler...

Der er to muligheder: 

1) Enden er nær. Jeg er blevet en sær gammel kattedame (uden kat), har hardcore tics, pimper rød drue fordi livet skal holdes ud, vejer 200 kg. Hækler fordi det er det eneste jeg sådan rigtig kan - udover at spise chokoladekringler og citronmåne med glasur så gul, som var den et biprodukt fra Tjernobyl.

2) Er efter roadtrip-festival-flippet-besøg på Samsø i sidste uge strandet i hippie agtig fase og helt klar på at skamride seneste DIY bølge og hækle et cover til min Iphone. Drikker Sangria fra en 1 1/2 liters flaske, fast bestemt på at skulle SOVE i nat (ædru eller ej) og i modsætning til sidste nat - ikke rotere som en grillkylling i ovnen, mens varmen piner min stakkels myggestik befængte krop.

Du vælger selv hvad du tror. Den indbyggede finte her er at jeg med lethed lægge personlighed til begge scenarier...

Note til selv...

Lad VÆRE med at google 'Bali', hvis du har ligeså meget udlængsel som mig.
Ligner nu en hybrid mellem Gollum og  'grumpy cat' resten af dagen. #justsaying

En billion spørsgmål til professoren

Normalt når jeg kører drengene i skole, så er turen ca. 25 minutters 'blandet landhandel'. Lidt stilhed, lidt snik-snak, mig der fortæller hvad de skal huske i løbet af dagen, lidt skældud, lidt ros og verbal kærlighed fra mig til dem. Det er tit en god stund - især fordi de ligesom ikke kan undslippe fysisk.

For nylig stod turen på det, som man nok må kategorisere som 'a whole lot of snik snak'. Opsummeret betød det, at jeg i løbet af køreturen blev udsat for følgende spørgsmål/betragtninger:

Hvad er værst - at have hold i nakken eller i ryggen?
Kan børn få hold i ryggen?
Hvor gammel var DU mor, da du første gang havde hold i nakken?
Kan man få hold i albuen?
Hvorfor hedder det en 'diskopolaps' - har det noget med dans at gøre?
Tænk hvis man brækkede BÅDE armene OG et ben...
Hvor sidder hoften?
Kan man springe i faldskærm fra storebælts broen?
Er det ikke noget med at man kun må falde i 4 sek. før faldskærmen skal udløses?
Hvor gammel skal man være for at springe med faldskærm?
Hvorfor holder man sig for munden når man hvisker?
Er det ligesom en lyddæmper?
Hvad mon en lyddæmper til en pistol er lavet af?
Er den lavet af plastik eller metal?
Eller krom?
Er krom dyrere end jern?

.... jeg lader spørgsmålene stå lidt for sig selv - og glæder mig over at jeg har nogle relativt videbegærlige børn - og tilføjer så alligevel: Er der noget at sige til, at den første kop kaffe på jobbet bliver indtaget i al stilhed.

Lækre lakker lokker

Det er længe siden det er nævnt, men jeg har et ret hvad-skal-vi-kalde-det... 'løssluppent' forhold til neglelak. Ihvertfald når det kommer til at investere i det. Lad mig sige det på den måde: Hvis det var kriminelt at anskaffe sig det eller besidde det - så kom jeg ud af spjældet igen liiige tids nok til at kunne indløse min folkepension. 

Jeg præsenterer hermed 9 gode grunde til at investere i og elske neglelak helt ukritisk:

1) Selvom budgettet ikke holder til tekstiler eller sko eller gadgets eller tasker eller øko-hipster-affedtet-kokos-mel eller WHATEVER - Så er der næsten altid råd til en lille bitte lækker ny farve lak. 

2) Lige meget om man vejer 17 kg for meget eller for lidt - så kan man altid passe en neglelak.

3) Hvis man fra naturens side er udstyret med den teint der hedder 'skinketern' - så er der et hav af farve man skal (læs: BØR) holde sig fra, når det kommer til beklædning.
Men HAha ha ha ha (vanvidslatter)... alle kan snige en neon-pink ned på tåneglene, uden at se alt for håbløs ud. (Høflig egen-info: Selv har jeg den teint der hedder 'yellow-flesh')


4) Der medfølger gratis 'buzz' - både når man fjerner lak og lægger på. (Wuhuuuu!)

5) Man har ret til PAUSE fra alt andet, når skidtet skal tørre. (Bør indlemmes i menneskerettighederne)

6) Der er en undskyldning for at gå med 'hardcore glimmer' - hvis man synes palliet jakken virker en anelse 'out of place', når man handler skumklude i RemaFupta.

7) Din mand / kæreste har svært ved at holde styr på ny-investeringer. 

8) Flere mærker har glamourøse navne i deres sortiment. Så hvis man sidder i et anfald af totalt modløshed - så kan man lige få en vag følelse af at man er 'noget ved musikken' når man ifører sig farven 'GOLDDIGGER'. (Også selvom man skal tømme kattebakken umiddelbart bagefter).

9) Du kan flashe det på Instagram.


<3 Whats not to like?

Bonus info til mænd: 
Neglelak er BILLIGERE og holder længere end fx både blomster og chokolade. 
#justsaying #matasErDENvej #såerderrådtilChanel

Dybt suk(ker)

Kan man egentlig ikke lige så godt glemme alt om 'et slankt mentalt mindset' når man læser sætningen: 'Vind en 2 kg pulverslukker' som... 'Vind 2 kg puddersukker'. 

I rest my case.

Kort om shorts

Faktum er, at der ikke er noget som en gang præ-sommer, der kan få folk ud af vinterhiet, iført et af de mest kompromitterende beklædnings genstande af alle: Et par shorts.

Til trods for at temperaturen kun har haft sneget sig op omkring de 20 grader de sidste par dage, så tyder alt på, at varmen har steget mange til hovedet netop i de minutter, hvor benklæderne stod for valg. I gadebilledet har jeg derfor noteret mig ubehageligt mange forekomster af:

1) Mænd iført afklippede cowboy bukser, tennissokker og træsko.
(Noter venligst at der er tale om de utjekkede comboybukser - ikke at forveksle med de med lidt mere gangbare jeans. Disse cowboybukser er enten altid er klippet af for langt oppe - som i: "Eeeew" - eller for langt nede, som i: "Hobbit, din mor har ringet - du skal komme hjem"...)

2) Mænd iført shorts, skjorte og blazerjakke.
(Hvad sker den totalt skizofrene kombination? Er du direktør på sommerferie? Er du Prins Henrik? Der blev sagt: Nej. NEEEEEJ. Blev der sagt!)

3) Kvinder med Body Mass Index over 17 - iført alt ALT for korte shorts.
(BMI delen gælder jo så desværre for ca 99,8% af os med xx-kromosomer - men jeg er nødt til at appelere til det med en anstændig længde på de shorts der... Sagen er, at jeg har riiiigeligt at gøre med at studere min EGEN appelsinhud... Og meget korte shorts har altså tendens til at få benet til at ligne en sjusket vaacumpakket svinekam - med mindre naturligvis man er topatlet, har det der provokerende BMI eller man er photoshoppet model hos H&M)

Men nu skal man jo ikke kaste med fugle fra taget, når man selv bor på en vognstang...  Og jeg har tilmed engang læst en modekyndig tjekket kvinde udtale sig om, at kvinder over 40 kun bør gå med shorts når... ALDRIG...! Hun mente, at man ikke engang bør OVERVEJE at iføre sig shorts, hvis man er SÅ gammel.

Nå, men jeg har netop for nylig passeret grænsen til de 40 - og jeg har altså stadig nogle shorts liggende i skabet - og jeg kan garantere jer, at de kommer på næste gang solen varmer godt. Jeg skal dog undlade at kombinere dem med træsko, blazerjakker eller klippe dem af alt for langt oppe af benet - jeg kan dog ikke love, at du ikke spontant får lyst til rullesteg, hvis vores veje krydser.

God røw og go' weekend

Er igang med reboote systemerne - over hele linien...
Hvad det ender med, ved ingen :-).

Og indtil det sker - så ønskes I en fantastisk forårs weekend.

Attention. This is NOT a drill

Mangler helt seriøst og meget akut nogen eller noget, der kan booste et imun forsvar hurtigt og effektivt. Alle seriøse forslag er velkommne - indenfor kost, alternativ behandling mm...

Skynd jer. Lokummet brænder.

Be still, my brain

Kom i et anfald af pop-træthed til at teste DR's P5... Et godt råd til dig: Don't go there!
Må nu stikke gaffel i øret, for at nulstille hjernen og få øregangen til at bløde af en fysisk årsag.

Måske er det derfor at jeg efterfølgende lyn-læste en overskrift på politiken.dk som: ’Kæmpe-diller trukket fri af isen’… Og det er ellers sådan et forholdsvis sobert og sagligt medie, Politiken...
Det viste sig ved nærlæsning, at der (heldigvis) stod: ’Kæmpe-delfin fundet i Snekkersten'. Hvilket på en måde er endnu mere usandsynligt.

Nåmmen. Har ondt i halsen. Og er træt. Og har MEGA meget arbejde – til op over begge ører. Og rådden økonomi (udelukker den ellers ALTID effektive ’retail-therapy’. Og skal flytte om lidt – og har slet ikke overskud eller TID til at pakke ting ned.

Opsummering: Har pænt ondt af mig selv (på den let ucharmerende og en anelse klynkende måde)... og det fik mig til at tænke, at jeg synes man med fordel kunne oprette sådan en hotline, hvor man kunne ringe ind og få lunken kakaomælk med flødeskum i den mentale udgave. En ’omsorgs-version’ af en peptalk?

Der må være et marked for det.

… siger det bare.

 

Top 3

over ting jeg absolut ikke ønsker mig:

1) En kåbe af spæk (ser allerede ud som om den er monteret...)
2) Frederik Fetterlein som undervisningsminister
3) Mindre fokus... på alt. Faktisk.

Dovne Robert har ringet...

han vil åbenbart gerne have sit liv tilbage.

Og nu passede det ellers lige så godt i størrelsen (totalt uformeligt) - og jeg havde netop underskrevet blanketten til 'udmeldelse af samfundet' og hentet en ske og den store spand med Nutella.

#crap #godtdetsnarterweekend

Fuck it or kill it?

Psst... er I der...?

Jeg er her - men stadig nær Limbus omkring mit engangement herinde...
Nu har jeg spurgt alle mulige i min nærhed om, hvad der skal ske med bloggen. Så nu blotter jeg lige overvejelserne her på selve arnestedet, for at se om jeg mon bliver klogere af det.

Jeg drømmer om det helt store mentalorgie, hvor den gode energi og deling af ord, meninger, humor, betragtninger, viden og netværk strømmer frem og tilbage mellem mig og Jer i en never ending story (uden Limahl til at synge soundtracket). Men det helt store spørgsmål er vel, om det er muligt i den nuværende form...?

Flere billeder? Flere ord... eller færre...? Betragtninger? Meninger? Spas...? Sød sagte hvisken? Dundertale? Eller bare den gængse armhuleprut serveret på bogstaver?

Hvad kan jeg gi' til Jer? Hvad vil I ha'?
Og essensen af det hele: KAN jeg overhovedet give det, som I vil ha'?

So many questions. Svaret blæser i den kolde januar vind.
Men en ting skal I vide: Jeg fucking savner Jer.