Jello

5 tegn på at du skal overveje, at kigge på noget kostomlægning

1) Du har købt et par 'baggy pants' i den rigtige størrelse - og de sidder stramt om røven.
2) Folk bliver ved med at smide vand over 'dit blæsehul' og skubbe dig i retning af havet.
3) Du har asfalt eksem på ballerne efter en almindelig gåtur.
4) Du har tilnavnet 'The Pudding'.
5) Faster Bente siger spontant: "TILLYKKEEEE... hvornår har du termin??"

Nu fniser du nok og tænker...: "Aaaarj, hende Trine der er bare for pjattet". Anyhow - TO af tingene er sket for mig på et tidspunkt. Så ved du det.

Godt nytår

Det hele har stået lidt stille her i juleferien... og så alligevel ikke - det er bare familien og vennerne der har fået al den tid, der nu var til overs. Og så er der blevet snavet med noget konfekt, drukket kaffe og lagt planer for det kommende år.

Status er følgende: 'Det Sagde Hun Også Igår' har været igang siden august måned, jeg har postet 64 indlæg og haft ca. 7400 sidevisninger. Det er sgu ok og jeg er superglad for at I følger med.

Ha' en super dejlig nytårsaften og husk det nu:
Gå ALDRIG tilbage til en fuser!! (Det Sagde Hun Også Igår)

Patchwork jul

Har indtil videre nået følgende idag: Vågne op sammen med kæreste-Jacob, give gaver og kys og bage brunsviger. Køre afsted, spise morgenmad sammen med drengene, deres far-Jacob og hans kæreste og deres bonusbror.
Kørte videre derfra med drengene og ud til kæreste-Jacobs ekskone, for at holde fødselsdag for bette Oscar, som bliver hele 7 år idag og snart ikke er så bette mere. Spist boller, lagkage, brunsviger - alle samlet om et stort bord - hyggeligt og helt i vater.

Hjem igen og i køkkenet, for at begå verdens største portion risalamande, som skal med ud til Nordfyn - ud til mine forældre i aften, hvor drengene og jeg triller ud senere.

Mine, hans, deres, vores. Fortid, nutid, fremtid...

Lyder det avanceret? Blev man lige lidt træt der? Næ. Faktisk ikke. Det er ganske rigtigt en regulær patchwork jul - men det bliver sgu til et ok stort lunt tæppe alligevel.

Ønsker Jer alle en rigtig dejlig juleaften.

Tasken

...hvis man vinder en sportstaske, som forøvrigt er rigtig fed... er man så pr definition nødt til at bruge den til sportstøj?? Og dermed også nødt til at træne? Sin krop. Eller må man fx 'gå til Ludo' og altså fylde den med to terninger og en hyggelig sweater?

Overvejer ellers at proppe den til randen med Quality Street og bare altid 'være beredt'...

...overvejer på det kraftigste, om man skulle vaske mund (og hjerne) med sæbe, i året der kommer????

Help wanted

Nå. 

Nu er det tid til at vi lige giver hinanden en lille julegave - eller rettere... at I giver MIG en julegave. Og ikke bare sidder og freeloader på alt det 'verbale biksemad' der kommer ud af min hjerne. 

De fleste i min omgangskreds ved, at jeg har et lettere anstrengt forhold til de fleste sportsgrene. Og så alligevel - en sjælden gang kommer ånden over mig og jeg får trænet mig i ok form - enten i motionscenter eller ved løb. Og jeg kan egentlig godt LI' at være i form. Til trods for at jeg gerne forsvarer min bulede krop.

Problemet er bare at jeg altid kommer til at RØVKEDE mig ved førnævnte træningsformer og det samme ved andre gængse idrætsformer for kvinder - altså - yoga, spinning, zumba, alm svømning, håndbold etc...

Der MÅ sgu være nogen der kan komme med input til hvad man ELLERS kunne foretage sig? Som ikke er alt for... fimset?

Kom så piger og drenge. Kom med lidt input...! (det sagde hun også igår)

Skinkestrammeren

Beklager. Vi er altså nødt til at snakke om det der shapewear igen...

Sagen er den, at jeg jo endte med at købe et stykke beklædning med formende effekt. Og min undskyldning må være, at jeg skulle til julefrokost fredag aften, og at der desværre ikke var strech nok i min kjole, til at jeg kunne få den på uden en 'skinkestrammer'...

Og det var en fantastisk fest. Masser af søde, sjove mennesker, musik, dans og drinks. Og sømmene i kjolen holdt. Hvad mere kan man ønske sig?

Men jeg er simpelthen nødt til at advare jer - man bliver syg af at gå med det der shapewear. Hele lørdag havde jeg simpelthen den mest seriøse hovedpine. Og kvalme. Og ondt i fødderne. Og var tørstig. Suk. 

Jeg ser tilgengæld en fremtid for shapewear som præventionsmiddel. Med mindre man lægger et koben eller to kg magarine med i pakken. 
 

Rullesteg og shapewear

Hvad er det der er: Hvidt, 174 cm højt, brunt på toppen og ligner en rullesteg?

Det skal jeg sige dig: Det er undertegnede der står i et mikroskopisk, men alt for godt oplyst prøverum og kæmper sig ned i kvindekønnets nyeste ulidelige dille - også kendt som shapewear...
Hvis du ikke frekventerer samme kanaler som jeg - og muligvis ikke ved hvad shapewear er, så kan jeg fortælle er der tale om 'undertøj med opstrammende effekt'. Så altså - hvis man før lignede en flæskesteg - så kan man nu komme til at ligne en stramt snøret rullesteg. Shapewear holder på formerne og maser på fineste vis dine tarme HELT ind til rygsøjlen og presser dellerne alle mulige andre steder hen. (Hvis du er heldig fordeler dellerne sig rundt omkring - hvis du er uheldig bliver de mast enten opad, så du har deller under armhulerne og altså går som en steroidefyldt bodybuilder... eller også bliver de mast nedad - så du for alvor får 'lår i skoene')

Og for fanden altså... Jeg kan blive så edderspændt kællinge-sur over, at der er nogen der har opfundet noget så selvpinende som førnævnte undertøj. Jeg tænker det må være en eller anden lille pindet modediktator, med seriøs kvindeforagt, løse håndled og grimme briller. Thi ikke siden korsettet har kvindekroppen været mast sådan sammen.
HVORFOR har man så lavt selvværd, at man propper sin krop ned i sådan noget??? Og hvem har bestemt, at alle maver, numser og fyldige lår ikke må komme til deres ret???

Som jeg plejer at sige: Det har krævet HÅRDT arbejde at skabe min krop. Jeg har skullet spise rigtig MEGET franskbrød, smør, slik - siddet stille MANGE timer OG født to dejlige børn, for at få lige præcis den facon jeg har. Skal jeg så skjule det??? Skal jeg skamme mig? 

Nuvel. På den anden side... Ingen tvang mig ind i det prøverum. Ingen andre end mig skruede kroppen ned i det vitavrap-agtige undertøj, svedende, prustende, masende. Jeg vil jo bare se lidt pæn ud - for min kæreste, for andre, for mig selv. Lade som om at livet ikke sætter sine spor. Tilpasse mig mængden af skønne kvinder, som er bedre til at lade hveden (og børnene) stå. 

Det lader til at jeg er lige så selvværds-slap som flertallet, når jeg kigger mig i spejlet og tænker... Less is more. (Det sagde hun IKKE igår!!)

pis

Midt på dagen. Midt på ugen. Midt i december og i middel humør...

Jeg har en sten i den mentale sko, så jeg halter lidt rundt... Ubekvemt, ubehageligt.

Jeg har prøvet at sætte mig ned og ryste skoen halvhjertet - men stenen er der endnu og rutsjer lidt frem og tilbage - stadig irriterende af helvede til... Hverken flytbar eller identificerbar.

Men synes ligesom ikke rigtig at vejret er til bare tæer.

Pis.

Monkeybusiness

Quiz: Er dette?

A) Resultat af en abe der har været på virksomhedsbesøg hos Wasa
B) Et kulinarisk trafikuheld
C) Min frokost

Det rigtige svar er desværre C og man kan måske undres over at jeg rent faktisk indimellem laver mad til kæreste og fem børn - og at de alle går forholdsvis tilfredse og mætte fra bordet. (...der blev sagt 'forholdsvis' fordi med fem børn er der altid minimum ET barn, som ikke kan li' den mad der bliver stillet på bordet.)

Tilgengæld har jeg af og til diskussioner med kæreste Jacob om hvorvidt man bør skære mad/ingredienser og lignende i SMÅ stykker (som jeg gør - især med ting jeg ikke RIGTIG har lyst til at smage fx grøntsager) - eller STORE stykker (som Jacob gør, fordi det så bliver mere... rustikt)?

Og jeg synes bare at man må give mig point for at have lavet to EKSTREMT rustikke madder her...!!

Forresten. Er kommet i tanke om HVORFOR den der nisse er så klam og fedtet...
Den fik hotdogs til aftensmad sidste fredag.

 

Man kan også nemt blive tyk af for meget pølse. (Det sagde hun også igår)

Snitter og trusser

Strøtanker

Hvornår bliver mit forhold til syntetisk farvede (og ikke mandel-indholdende) såkaldte 'marcipan-snitter' defineret som værende problematisk?

Er det når...

A) Man foretrækker at bruge dem som primær fødekilde?
B) Man overvejer at pantsætte børnenes elektronik, for at kunne skaffe et større lager?
C) Vægten har passeret den 'kriminelle grænse' og tøjet strammer? (Læs: Mere end det plejer)

Forøvrigt. Har samme problem med gløgg (og portvin). Som en kollega sagde til mig: Selvfølgelig har du et kriminelt forhold til gløgg - det er jo vinteres svar på Sangria. Suk.
Kom gerne med et bud på hvordan man slipper AF med ovenstående... For jeg er helt blank. Og man bliver forøvrigt også fed af alle de der rosiner, som svømmer rundt nede i gløggen.

Og så lige en anden ting... bundløse trusser - er det noget med at de kun er sexede, når modellen er sådan fra start - og det ikke skyldes slitage?

Når nissen går på omgang

Som udgangspunkt har jeg den holdning, at jeg holder langt mere af julemåneden som helhed og optakten til julen - end selve juleaften... Der er dog en enkelt undtagelse omkring mine følelser for december-dage og det er, når yngste søn for gud-ved-hvor-mange-år-i-træk slæber et styk ækel 'omgangsnisse' med hjem...

Konceptet er følgende: Nisse proppet i rød papkuffert med lille dyne og stor notesbog. Og så skal den ellers hjem og drille og lave løjer hos det barn den følger. (Hvem fanden i helvede har skabt det koncept?? Jeg tænker at det må være en person med max 1 barn og en hjemmegående ægtefælle...)

Første år var det hyggeligt og sjovt.
Andet år var det det trivielt.
Tredie år var det belastende.

... og nu HADER jeg bare den klamme lorte-nisse, som bliver mere og mere fedtet, ildelugtende og slidt  - og man undres fandme over at folk kan blive ved med at finde på historier...
Jeg overvejede kort at sende kufferten med tilbage UDEN nisse i, og med et lille brev hvor der stod:

Kære 3.b.

Jeg er træt af dette fucking lorte-rakkerliv og har derfor valgt at forsvinde sporløst.
I må beholde kufferten, så længe I ikke leder efter mig. 

Med væmlig hilsen
Nissen

Nå. Men jeg har stadig en smule samvittighed overfor mit barn, så jeg fandt jo alligevel på noget at skrive og sendte nissen med tilbage til skolen, sammen med to æsker Toffifee - hvoraf sønnike delte ca. halvdelen ud og spiste resten selv. Blev faktisk ikke engang blive sur over det - kunne have fundet på det selv...

Dog undlod jeg ikke at ha' lidt fun med den først. Det sådan her ud og illustrerer mit forhold til den.
Prøv lige at se hvor klam den er... (det sagde hun også igår. Fniiiis)

Jule spelt - send det videre (og aldrig tilbage)

ADVARSEL. Ekstrem smitsom vintervirus i omløb!

Jeg fik en sms den anden dag - fra en god veninde, som med stolthed kunne proklamere, at hun var den første på vejen som havde pyntet op til jul. Og tro mig, hun pynter op på den der tjekkede DIY måde man ikke kan efterligne, om man så havde fripas til 4 brugskunstbutikker OG Magasin... suk.  

Jeg fornemmede et lille (læs: STORT) gnæk, gnæk, gnæk, mellem linierne på beskeden, men jeg under hende det 200% - især fordi hendes personlighed ellers er placeret behageligt langt fra den typiske speltmors.

Og hvis du er mand (eller i tilpas afstand fra almene kvindepsykoser), så tænker du nok: 'Julepynt??! Jammen det er da ikke nogen konkurrence...??!'
 
Og til det kan jeg kun svare: Gu' fanden er det så!! Det er en af de ny-klassiske discipliner ud i kategorien 'overskudsmor'. Der hvor man VIRKELIG kan lægge feltet bag sig - også selvom man har stået op i pedalerne hele året, kampsvedende - uden at kunne ane røven af de andre.

Og hvor er jeg så i alt det her? Føler jeg mig for god til det ræs? Nej da.

Så igår kom der en besked på forældreintra fra yngste søns klasselærer. Der stod lidt om december måneds julehygge i 3.b...: Klippeklistre, lidt bla bla, noget om stofnissen Katrisse (DEN klamme dukke vender jeg tilbage til en anden dag!!) - og at de var så heldige at Uffes mor (that would be me!) havde haft et fint kalender lys med til klassen.

Og så var det at kæreste-Jacob var så sød at kommentere: 'Nu sidder alle de andre mødre og ærgrer sig helt vildt...' 

Og DET lunede helt ind i mit onde-spelt-alter-ego. Jeg kom først!!!

 Muahahahahahaha

Mine damer og herrer: Kom først!! - det er billigt og lige så sjovt, som rygtet siger (...det sagde hun også igår).

Fra helvedes porte - til dem vi heldigvis er...

Kender du Magnus?

 

Om et par dage er det 11 år siden at jeg passerede gennem noget der føltes som helvedes porte - og kom ud på den anden side med min førstefødte - store Magnus med verdens smukkeste øjne...

 

Den første tid var ikke den letteste og jeg måtte kigge i vejviseren efter rendyrket barsels lykkerus. Det der baby-noget var sindssygt svært. Han kom altså uden manual, ham sønnike og jeg troede desværre deprimerende ofte at jeg muligvis bare var en elendig mor. Man kunne ha' skåret utroligt tykke skiver af den ensomhed og frustration jeg var fyldt op med.

Først da jeg lukkede ørerene for andre menneskers gode velmenenede råd, banal litteratur om 'Det Kære Barn' og glittede magasiner om 'hvordan man er den perfekte forælder' - knækkede jeg koden. Først da jeg kiggede på min dreng og lyttede til min mavefornemmelse og mit hjerte, fandt jeg opskriften på hvad han havde brug for.

 

Magnus blev i de tidlige år diagnostiseret med 'hjerneorgansisk dysfunktion'. Tror faktisk at man skal lede længe efter en mere uspecifik etiket. Upræcis og usaglig nok til, at min verden sank i grus på den stille måde. Ikke lige det man havde tænkt, da man sendte babybestillingen afsted til stork langeben. Et møllehjul af bekymringer og sorg blev lagt på mine i forvejen pænt hængende skuldre - og jeg havde i et par år følelsen af at det aldrig ALDRIG nogensinde ville aftage...

 

Det gjorde det.

 

Et par år senere blev Magnus igen diagnostiseret - denne gang med aspergers syndrom og den anden etiket pillet af igen. Heldigvis.

MEN - min søn er ikke asperger... han HAR aspergers og han ER alt muligt andet. Han er på en gang kompleks, guldhåret, supersvømmende, intelligent, skidegod til engelsk, humoristisk, stædig og loyal som bare fanden. Helt sin egen...

 

Intet menneske har nogensinde lært mig mere om livet end Magnus. Ingen har formet mig mere. Ingen har gjort mig mere empatisk, menneskelig og klog end min smukke dreng og hans liv.

Hvor heldig kan man være? 

 

Billedet er taget på en økohipsterchik cafe, hvor de naturligvis kun serverer fiberholdigt, kasein- og sukkerfri kost. Så hvis du synes at det ligner at det er taget på McD - så tager du helt sikkert fejl. Host.

Verden bliver bare ikke den samme igen, når man har set sin lille store dreng sidde og læse avis. Fårk. 









 

 

 



 

 

 

 

Dagens ønskeseddel

Ønsker mig til omgående levering:

1) Hæklet sort skæg (til min indre mand)
2) En badevægt med indbygget empati
3) Energi til at holde mig vågen efter kl. 20.21

Ulovlig indtrængen

Er en lige penetration bedre end en skæv?

har været til møde idag... med en masse kloge og interessante folk, som ved en del om noget af det jeg beskæftiger mig med til daglig. Det var spændende - men indimellem sad jeg og følte mig HELT ved siden af. 

For det kan da ikke kun være mig der har lyst til at skraldgrine, når der står en voksen mand og bruger udtrykket 'skæv penetration'...  Eller hva'?

Eller er der noget der ikke er trængt ind? (Det sagde hun også igår)

39 Shades of Grey

Vil bare lige præsentere jer for min egen minus-erotiske version af '50 shades of Grey'... eller måske er der kun 39? 

Et kig ned af mig selv afslører ekstremt slattent tøj, gråt i gråt. Det er ikke specielt lækkert at se på ...dog scorer det utroligt højt på komfort.

Vil gerne advare verden mod lavtaljede strømpebukser! Det holder IK' en meter!! Forhelvede-altså-hvorfor-er-der-ikke-nogen-der-har-fortalt-mig-det!!!

Har:
1) Rullestegs-agtig krop
2) Mentalt overload a la 'klunser-på-speed-måden'
3) Nullermænd nok til at strikke en trøje

Ønsker mig virkeligt:
1) Kørekort til livet som 'fuldintegreret koncept'
2) Classy rødvins-brandert i løbet af weekenden
3) 36 timer i døgnet - så jeg ikke føler at jeg KONSTANT er bagud

Om pædagogers tur til helvede og skralde-karma...

What goes around, comes around

Jeg har mange gange gået forbi et opslage i ungernes SFO, hvor de har efterlyst 'æggebakker, kartoner, bøtter, dåser og andet skrald' til deres værksteder …

"Harmløst!", har jeg tænkt. "Jeg hjælper gerne", har jeg tænkt - og derefter indsamlet diverse genbrugsmaterialer - HELT uden omtanke for hvad det præcis blev brugt til.

Det ved jeg nu.

I sidste uge kom en af husstandens 5 drenge hjem med den vildeste rædsels-kreation i størrelse XXXL. Muligvis skabt i en vild rus af duften fra en limpistol. En slags omvendt hærværk, hvor flere drenge har stået og gejlet hinanden op, mens de har legemliggjort destruktive kræfter.

Kæreste-Jacob fik gelinde 'listet' det store monstrum ud i garagen - med det resultat, at hver gang jeg har været derude efterfølgende, så har jeg spontant tænkt "Hvad fanden er nu DET for noget lorte-skrald???" ….Indtil min hjerne har mindet mig om at den tilhører et barn på min matrikel - og er resultatet af en såkaldt 'kreativt projekt'.

Og jeg ved godt, at der sidder nogle og tænker noget i retning af 'bla-bla-bla-kunstnerisk-udfoldelse-og-udforskning-bla-bla-bla-spontanitet-bla-bla-kreativitet-bla-bla-bla-bla'… Og det er fint nok, men jeg er alligevel helt sikker på, at der findes et ganske særligt sted i helvede, for de pædagoger, som sætter ungerne til at lave 'kunst' eller 'projekter' ud af skrald, papmaché eller figurer i ostevoks…  

Don't get med started: OSTEVOKS??!!!  Jeg har modtaget en del ting i ostevoks, fra min ene søn. Hver gang modtaget med en forholdsvis krampagtig mine, som var en rodbehandling under opsejling. Kære pædagog, tænk lige over: ER der en grund til, at man har valgt kun at iklæde en stinkende ost det klamme fedtede materiale?? Ja, det tror jeg nok der er!! Det er derfor netop IKKE meningen at det skal ind i mit hjem -  forklædt som en (uigenkendelig) figur, hvor den efter en måned nærmest har pels, fordi alt støv og snavs klæber til overfladen.

Så min konklusion må være - der findes en slags unviersel skralde-karma. Det man sender ud kommer tilbage… bare i en ny og langt værre udgave - limet sammen til uigenkendelighed. Lad dette være en advarsel og husk det i forhold til alt hvad du slipper ud i verden...

Skizo weekend

Klokkeren fra Notre Odense. Pukkel røv.

Vil starte med at sige: (mest til mig selv, men også til jer andre) at hvis jeg spiser mere kage idag... så falder røven ganske enkelt ud gennem strømpebukserne. Det bliver grimt.

Og så til en tanke. Jeg glæder mig helt vildt til en weekend med ungerne. Og til at nulre lidt rundt derhjemme. Få ryddet lidt op, lave god mad (host. måske bare lave mad), ses med et par veninder, kysse lidt på nogle drengebørn, kysse min kæreste, drikke kaffe, lave DIY projekter, meditere til Pinterest... det HELE er tiltrængt.
Men hvordan kan det egentlig være, at jeg allerede nu ved, at når det bliver mandag morgen - så GLÆDER jeg mig bare til at sætte mig bag skrivebordet, nyde kaffen, radioen og mit arbejde...? Hvor skizo kan man være? Eller er det ikke kun mig?

Dagens ligning:
Travl uge + 5 børn i hjemmet + fredag aften + et glas rødvin = Siddende savlende søvn i sofaen

Mentally bloated

Tomme kalorier

Føler mig en anelse oppustet idag...
Kan ikke rigtig forklares - tilgengæld kan det anskueliggøres, takket være det store worldwide web:

 

Tænk engang hvis man kunne blive 'overvægtig i hjernen'...? Så man pludselig ikke kunne passe sit hoved. Altså i overført betydning. Og nu hvor jeg sidder og formulerer ideen, så kan jeg mærke at jeg måske har været der selv alligevel... Været mentalt overvægtig på den ufede måde. 
Fx lørdag, hvor jeg hang lidt i bremsen efter en ret... øh... festlig fest. 
Kan nu opstille en formel der hedder:
Rødvin + whitebord marker + undertrykt maskulin side = Ikke fotogen...

 







Forøvrigt... Er der noget med at vi er gået over til vintertid? Gad vide om man skulle stille sit ur og entrere tilbage til hverdagen?

Nu tænker du nok... WTF? Er hun døø'?

Men det er jeg ikke. Bruger bare lidt krudt på at komme i vater. Fysisk og mentalt.
Den sidste uges tid er gået med at tørre lokumsvand af væggene (Jo! Helt bogstavligt), vaske tøj efter et fodboldhold (ikke bogstavligt, men sådan føles det altså) og så ellers få en ny hverdag til at være god for alle implicerede...

Til trods for at jeg ellers helt vildt gerne vil være sådan en supertjekket teflon-overskuds-mor med tynde lår og godt humør og fedtfattige blåbærmuffins der drysser ud af ærmerne, så må jeg bare indrømme at det har kostet noget på energi-kontoen med flytning. Der har været overtræk.

Så hvis du har et forslag til, hvordan man får plus på kontoen igen, så hold dig ikke tilbage. Egenomsorg har aldrig været min stærke side.

Ulven er løs i Odense!! ...eller er det slædehunden Bossie?

Hvem er bange for den store stygge ulv?

Der er meget der tyder på at den meget omtalte ulv, der er set i nationalparken Thy for nylig - nu er rykket sydpå og befinder sig et sted på Fyn.

Dette kan dokumenteres ved følgende foto:

Da billedet er en smule uskarpt, er der dog tvivl om hvorvidt dette i virkeligheden er slædehunden Bossie, som var på smuttur hjemmefra for 6 år siden. Eksperter har kigget grundigt på billedematerialet og peger på at der helt klart er tale om en ulv, grundet den lange hængende hale og det store hoved. (...det sagde hun også igår!)

Find ikke Holger. Find dig selv...

Ja ja. Jeg VED godt at det er en fordom. Men ingen fordomme uden en smule sandhed. Må indrømme at jeg kom til at fnise lidt...

I like to move it, move it...

Nåmmen... I weekenden var det så store flyttedag igen. Igen igen.
 
Dels skulle jeg afhænde den såkaldte 'skotøjs-æske' som har dannet rammen om mit og drengenes hjem de sidste 3 år - og dels blev det tid til at kæreste-Jacob og hans drenge rykkede ind i vores kommende fælles hjem. To ret omfattende projekter.

En hurtig kalkulation: Mand + tre drenge + kvinde + to drenge = 6 x hankøn + 1 x hunkøn...
Kan forstå hvis du har 'tics' ved venstre øje lige nu og er lidt bleg i sværen. Sådan har jeg det også lidt indimellem, når jeg scanner scenariet igennem mentalt - og flere unavngivne kilder har betegnet mig som værende 'modig'. Det er jeg vist... men mest af alt er jeg helt vildt heldig - og fyldt med kærlighed, håb og forventninger om, at det bliver godt og dejligt. Så jeg glæder jeg mig (især til de opdager at de selv skal gøre wc'et rent, hvis de skal stå op og pisse - muahahahahah)...
 
På mange måder var Jacob MEGET mere heldig med sine flyttemænd end jeg var - selvom de vist krævede lidt mere 'maintenance'... Tre søde, flotte, friske fyre med godt humør og unge stærke kroppe. (Host.)
Der er dog noget der tyder på at, at den af mine flyttemænd, som valgte at pisse i haven, var lidt af en 'firstmover'... for her er et billede af Jacobs' flyttemænd...:





























Fotoet modtog jeg mens jeg knoklede rundt og gjorde reng i 'skotøjs-æsken' med intens migræne-agtig hovedpine. Det hjalp gevaldigt, selvom jeg var lidt ærgelig over ikke at kunne komme med tilråb ala: 'Pas på mågerne, de er VILDE med regnorme'...

Desværre...

But I wish

Ting som i princippet appellerer til mig, men som har vist sig ikke helt at fungere for mig i praksis:

1) Lårkorte nederdele
2) Simple living
3) Sport

2 gode timer!

Puha... det var 2 spændende timer med 'sukkerafvænning'...
Det valgte jeg at fejre!

Hvis du finder min rygrad et sted der ude, så læg den i en bobbel-kuvert og send den afsted... Mangler den. Faktisk. Det samme hvis du finder det argument for ordentlig kost/sundhed, som man bare ikke KAN være overhørig... Så lytter jeg. Ihvertfald lige indtil jeg som fru murermester Jessen, virkelig trænger (...det sagde hun også igår)

 

Hrrmpf!!

...kender du det, når man er sådan lidt... utidig - på den dårlige måde, vel at mærke. Lidt rastløs, lidt irritabel, lidt kortluntet. Og på en måde ved man godt hvor hunden er begravet, og på den anden side, så er man som en blind mand uden stok og hund.

Prøver virkelig at lade være med at vende skytset mod andre. Det er i sidste ende mig selv der er/har problemet eller skal leve med det - uanset hvem der kickstarter følelsen og fornemmelsen - og næsten også uanset hvad den har rod i. Man kan kun ændre sig selv og sin færden, ikke andres... (Hvis man kunne var vi ude i nogle HELT andre tal i skilsmisse statistikken - trust me!!)

Men så er der alligevel den der uhensigtsmæssige automatreaktion. EN af mine (har den fineste samling) er at finde en ydre omstændighed, som jeg kan hænge det hele lidt op på - og så lige pludselig så sidder man og googler noget så himmelråbende dumt og utopisk som 'sukkerafhængighed', fordi man mangler nogen eller noget at give skylden for den mentale kritiske tilstand - og det mest nærliggende lige nu, er den totale mangel på energi, et lille selvværd og de fede lår. Kæft det er dumt. Men som en kollega engang sagde til mig 'ingen er forpligtet ud over sine evner'.

Hvad er det der sker i hovedet, (eller hvad er det der IKKE sker) når man tænker sådan...?? Og kender du vejen ud??

...hrrmpf

 

So many questions...

My weekend to come

Bør man...
- efterse sit mindset, når man fejl-læser 'gratis porto' som 'gratis porno'. Også selvom man er på trendsales.dk ...?

Må man...
 - drikke sig semi-vissen i selskab med børn og forældre? (Sig ja, sig ja, sig ja!). Der vil jo så teknisk set, være ædru mennesker til at varetage ungernes trivsel.

Skal man...
- holde op med at omtale romanen 'Fifty Shades' som 'Gokkebogen' - og så lige lade være med at indrømme, at man læser skidtet. (NATURLIGVIS fordi man er nysgerrig over den varierende kritik, som den har indkasseret og KUN derfor. Host...)

Er det...
- i grunden tarveligt at 'glemme' sit badetøj, når man skal i sommerhus med alle ungerne - og der er pool (og de glæder sig hysterisk)? Fordi man dybest set bare ikke ORKER at plaske rundt i klorvand, men hellere vil sidde ved kanten i skæv plastic stol med en kop kaffe og spille Quiz Battle og læse Gokkebog?

Spelt Tidende - på gaden igen igen...

Det er torsdag. Ugeblads-dag. Engang hoppede jeg lidt i stolen af glæde over at der kom 'Dulle-Nyt' på gaden. Men desværre sker det oftere og oftere, at jeg ikke bare bliver skuffet, men også får mindreværdskomplekser, lange nosser, dårlig samvittighed, skuffelse - og i det hele taget bliver fyldt med total undren over, om mine medsøstres hverdag virkelig er sådan???????????????? Er den? Hvar?? Er den, hvar????

Et af de omtalte blade har et slogan som lyder: "…til alle de kvinder du er" … Til det må jeg så svare: Nej, til alle de kvinder jeg åbenbart IKKE er…:

- For jeg går ikke i spagat over en opskrift på spinat-kanel-rødbede-snegle, med øl, hvid hvede og omega 7-9-13…

- Jeg har ikke krop til 80 procent af det tøj der er på de såkaldte modesider. De resterende 20 procent har jeg ikke råd til. Og de der guldshorts… de går ligesom ikke an på kontoret i provinsen.

- Mit hjem er ikke hvidt-i-hvidt - eller douce i farverne. Der bor børn... ergo er snavs og beskidt drengetøj en del af indretningen. Ligesom skoletasker, grim elektronik, reklamer-aviser, to-do bunker og andet bras.  

Jeg kan simpelthen ikke NÅ at træne - heller ikke de der 7 ekstremos effektive øvelser, som kun tager 40 minutter. I så fald bliver det på bekostning af noget tilnærmelsesvis anstændig aftensmad, der i mangel af tid ville blive uanstændig og usund og derfor ville udhule motions-konceptet… Been there. Done that. Gør det ikke igen.

Og jeg kommer aldrig… ALDRIG til at tage på yoga-ferie!!! Hvis jeg skal på ferie, så vil jeg ha' kæreste-Jacob med. Eller ha' ham og ALLE vores børn med og nyde det. Eller en god veninde - og indsnuse storbyen og tale mig hæs og spise mig tyk og shoppe mig Ribers-fattig.

Og jeg VED GODT at blåbær og laks er sund mad. Nu HAR JEG FORHELVEDE FATTET DET!!!!! (Og jeg HA'ER laks!!) Og hvad med friskbagte boller med tandsmør? De gør mig øjeblikkeligt lykkelig - hvorfor skriver de ikke om det???

...Nå ja, godt ord igen - jeg køber det jo alligevel engang imellem. Ryger i fælden og en afgrund af eskapisme… Sidder med en kop kaffe (med mælk og SUKKER eller endnu værre SØDEMIDLER - fremstillet af Fanden Ham Selv), lukker alle 'Call of Duty-lyde' ude og lade som om, at jeg er 'en af dem' indtil min kære utjekkede hverdag indhenter mig igen.  Det kan godt være at den ikke er fed, men den er god som den er. (...det sagde han også igår).

Flytning - part II

Situationer jeg IKKE havde forudset, i forbindelse med flytning:

1) Meget MEGET lille køleskab i nyt hus = neglelaks opbevarings krise. Overvejer på det kraftigste at stjæle hotel-køleskab KUN til dette formål.

2) Letsindige flyttefolk, der lod 8 dyre designer stole stå ubevogtet i næsten en time - på p-pladsen i proletar-hood. Let stressende, eftersom det er det eneste jeg ejer, som har regulær (handels)værdi.

3) Flyttemand der hele tiden kløede sig selv i sit skræv. Og pissede i haven, fordi han ikke turde gå ud på badeværelset, hvor katten hang ud i anledning af flytning.

Prosit

Kender du det der med, at man nyser LIGE efter at man har taget mascara på?
Så ser man sådan her ud...:


 

Christ!!

Hmmm...

Du har nok fattet det - jeg kører på overlevelses mode og det smitter naturligvis også lidt af på bloggen.

Spasser rundt i noget over-the-top flyttestress og er hverken en særlig god mor, en særlig god kollega, en særlig god veninde, eller særlig god noget som helst... Har pisse dårlig samvittighed og alligevel ingen ledige ressourcer til at rette op på det. Det er ren 'survival of den fedeste'.

 

Den forgangne uge i billeder ser bl.a. sådan ud - og er DET måske ikke til at få lange nosser af??? - CHRIST!:

Og der har været alt ALT for lidt af det her...:

 

 

 

...og ældste-Magnus er ved at være præ-pubertær og synes at hans mor er lam. Man må åbenbart heller ikke danse 'Gangnam Style' foran ham (tror faktisk også det muligvis så mindre foxy ud end det her)...:

T. Søgaard - så kører det for dig... Not so much.

Bøvs...

Har:
1) Ondt i øjnene
2) Altomfattende energi-underskud
3) Lyst til at låse mig inde med 9 sæsoner af Greys Anatomy

Mangler:
1) Teflon på krop & sjæl
2) 36 timer i døgnet
3) Sko

Pitstop

Er kørt i pitstop en dag eller to.

Tror jeg kaster op ned i tastaturet hvis jeg prøver. Eller løber rundt på IKEA's parkeringsplads i klovnekostume med en gun... eller ligger i fosterstilling og piver.

Såååh... vi ses om lidt.

Skabsprincipper

Buksetrold. Sving tryllestaven

Jeg skal flytte... for ca. 30. gang i mit liv - og sjovt nok, så glemmer man (heldigvis) fra gang til gang hvor hårdt det er - lidt ligesom at få babyer. Helt fantastiskt og alligevel håbløst tidskrævende og hverdags-rutine-forstyrrende.
 
En flytning betyder også at man har lejlighed til at kigge sine ejendele efter i sømmene - herunder kigge lidt nærmere på hvad der hænger i ens latterligt underdimensionerede klædeskab.
 
Og nu er det så at jeg gerne vil spørge...: Skal man skille sig af med tøj, som man i princippet ikke kan passe??
Og nu tænker du  nok - hvordan kan man 'i princippet' ikke passe noget - enten passer det eller også passer det ikke!!!.

Ja ja ja - gid det var så nemt... Altså...: Et par bukser, som man lige akkurat kan mase op over lårene og røven, og som man kun lige med besvær kan knappe (med efterfølgende gigt-anfald i fingrene) - og hvor man ikke kan sidde ned og næsten ikke gå, og man har lidt kvalme, fordi tarmene er mast ind i rygsøjlen, og en kameltå ikke længere sidder på et dyr - og man forøvrigt ligner en rullesteg... De bukser... DEM kan man passe - men det kan man jo 'i princippet' alligvel ikke.
Men man kan jo stadig få dem på!!! Og måske bliver de moderne igen...??!! Og hvad hvis nu man lige pludselig taber sig drastisk fx 4-5 kg og de så sidder perfekt...!? (For det sker jo bare HELE tiden.)
 
Ja, undskyld. Hvis du er mand, synes du sikkert det hele lyder frygteligt banalt. Men det er i virkeligheden uhyre komplekst - for den øvelse skal jo gøres ud for hvert stykke tøj. (Og så har jeg ikke engang medregnet den følelsemæssige tilknytning i ligningen, som man kan ha' til noget af sit tøj - sjovt nok ofte det man IKKE kan passe - hverken med eller uden 'principper'.)

Kæft, mand - GODT man stadig kan passe sin studenter-hue... den ER kommet med ud i det nye hus. Er åbenbart ikke blevet tykkere bag ørerne. (...det sagde han også igår)

Når plus x plus giver... minus

Se min pølse!

Drengene og jeg var inviteret til middag igår aftes hos rigtig god veninde, kæreste og søde børn. Med mig hjem fik jeg en kulinarisk oplevelse, som matcher Kirsten Lehfeldts pølse-ret fra filmen 'Flamberede Hjerter'.

For hvad sker der, når man sætter to anti-spelt-mødre til at lave mad?? Eller... altså, der er nogen der vil påstå at den planlagte menu ikke var mad - men den diskussion kan vi altid ta' senere.

Menuen var hotdogs - men lignede egentlig mere 'noget andet':


Der er fri associationsleg nu. Vi fandt på mange gode forslag... 

Eeeew!!! Tænker nogle sikkert - men vi spiste pølserne og fuck det, om det så var jordens grimmeste mad, det smagte NÆSTEN som det plejer og selskabet var sjovt, trygt, hyggeligt, dejligt.

Else elsker pelse.
Else elsker pølse.
Pølse åd hun dagen lang.
Elses pels blev alt for trang.
Pelsen holdt, men Else sprak.
Else - pelse - pølsesnak.

Man skal ikke skue pølsen på skindet. (...det sagde hun også igår)

Så sluk dog!

Pleaaase...

Ønsker at nogen vil trække stikket til:

1) Forældreintra
2) Mine kreditorer
3) Frederik Fetterlein

Har du hår?

- not so much...

Har siden juli måned tabt en relativt stor del af mit hår… Det startede mens jeg var på sommerferie. Samtidig med at Nille og jeg lå ved stranden i Alcudia og var henholdsvis Bo Derek og Grethe Sønck. Jeg var Grethe.

At tåbe håret er pænt ufedt, hvis jeg ligesom skal udtrykke det på den moderate måde. Skal jeg udtrykke det bare en anelse mere uden filter, vil jeg kalde det: Chokerende og deprimerende - især fordi det lige var blevet så langt og jeg for en gangs skyld var tilfreds - og fordi tanken om at miste noget kvindelighed og femininitet, er virkelig skræmmende.
Og her er naturligvis tale om den tavse femininitet, som jeg muligvis kan udstråle på ca. 50 meters afstand og med kæften lukket i - men den tæller altså også!!

Så lige nu forsøger jeg at tvinge JA-hatten ned over mit eget hoved, og ser om der er nogle fordele ved denne tilstand og min ca. 2/3 resterende hårpragt…:

• Meget mere økonomisk i forhold til forbrug af totalt latterlig dyr salon-shampoo
• Behøver ikke at investere i et rya tæppe - der er allerede hår overalt på mit gulv
• Får hårene på armene til at virke meeeget længere. (YAY!!)
• Kan brug en mindre JA-hat. Håret fylder ikke.
• Får igen lov at besøge, gammel nazist-lignende speciallæge, for at få at vide at han ikke kan gøre noget ved det (dobbelt YAY!!!)

Hårtabet har det sjovt nok den effekt, at jeg KUN lægger mærke til andres kvinders hår nu. Sko, tøj, makeup, adfærd, dialog? Doesn't matter honey, jeg analyserer kun dit hår…

Ser min røv stor ud i det her?

I did NOT have sexual relations with that woman

The Invention of Lying - er titlen på en film jeg så for nylig. En rystende vinkel på, hvordan livet ville være, uden de små hvide løgne, vi alle fortæller og får fortalt ind imellem - og som ellers ville være håbløst brutale sandheder, serveret i sårbare situationer.

Julemanden? Tandfeen? …Tandfeen overlevede herhjemme en del længere end både påskeharen og julemanden… Det holdt dog imidlertid kun indtil at ældste-Magnus tørt konstaterede, at han nok mente at 'Tandfeen ligger LIGE penge'. Jeg havde i mangel af bedre lagt to ti-ere…  

Her er en top 3 over løgne, som jeg indrømmer at ha' skudt af uden at blinke:

Jammen, mor var VILD med at gå til spejder!
Muligvis den største løgn der har undsluppet mine læber…EVER!! …det kunne bare være så godt for yngste Uffe at fløjte rundt ude i naturen… også selvom jeg hadede det. 

Nej, mor synes ikke det er særlig sjovt at drikke alkohol.
Mor synes ikke det er sjovt, men derimod PISSESJOVT, så teknisk set ikke en løgn. 

De andre børn skal også i seng kl. otte. 
Helt ærligt… mine drenge vågner kl. LORT - er jo nødt til at sørge for at de får den søvn de skal ha' og ligeledes arrangere aftenen således at jeg selv har bare en lille smule tid til mig selv. Det er ren overlevelse!! 

Fååårk!! Det er måske kun toppen af isbjerget? Og selvfølgelig skal man kunne se sig selv og andre i øjnene - men førnævnte film gav altså stof til eftertanke - især hvor gennemgribende uundværlig løgnen desværre også er. For at nævne nogle få situationer…: Børneopdragelse, parforhold, naboskab, arbejdet, netdating, jobsøgning (sidstnævnte er to ikke helt ulig situationer). Tidspunkter, der forhåbentlig ikke svømmer over med løgne, men også er nærmest umulige og ulidelige at komme igennem uden at lyve bare en lille bitte smule, hvis man gerne vil forsøge at få et nogenlunde fornuftigt produkt ud af sit afkom og komme nogenlunde anstændigt igennem livet. 

Såeh… til mig selv og andre må jeg jo bare sige - hvor grotesk det end lyder: Keep up the good work. Se filmen, den er feee' og husk: Det ER ikke størrelsen det kommer an på. (…det sagde hun også igår)

Hallo-o-o-o... Er... der... nogen...?

Er der i grunden nogen der læser min blog? Eller kommer al trafikken fra et vildfarent link på en russisk netdating side...? Eller hvis man googler 'røv'...?

Hvis du læser, så tag lige og stem liiige her til højre om, hvad du gerne fortsat vil læse om - eller smid en kommentar om hvad det ellers kunne være...

My dirty laundry

At vaske eller ikke at vaske

Er det i grunden for sjældent at man når ned i bunden af kurven med beskidt tøj, hvis man finder et par drenge underbukser i størrelse 6 år - og ens yngste søn netop er blevet 9… år altså…??
 
Det var aldrig sket for mig for 4-5 år siden. Men sådan EN er jeg åbenbart blevet nu. En sjuskedorte. Når man har været en lille kontrol-hungrende neat-freak siden man kunne gå, så føles det som at lande på den Røde Plads i Moskva, med sit lille svævefly! Som en bussemand ud af næsen på Mona Lisa… Helt befriende og en smule angstprovokerende!!
Dengang var jeg gift med drengenes far og mange ting var anderledes - både praktikken i mit liv og hvordan jeg valgte at forholde mig til begge dele. Det sjove er, at i det sekund jeg flyttede for mig selv, fandt jeg ud af at tøjet ikke tager skade af at ligge i stuen i en bunke og ikke blive lagt sammen. Og endnu federe - jeg tog heller ikke selv skade af det.

Og for fanden altså… det er jo til at få lange nosser af, at gå og rydde op hele tiden - og der er tilsyneladende ikke nogen der lægger mærke til det alligevel... sådan for alvor.
Når jeg kigger ind på yngste-Uffes værelse, så må jeg jo bare konstatere at det ligner et det indre af en stjålet bil - fyldt med tyggegummi, slikpapir, tøj, alt sammen krøllet sammen og smidt hulter til bulter - der mangler faktisk kun nogle cigaretskod. Så pæren falder åbenbart pænt langt fra faldstammen, når det kommer til medfødt eller indlært ordenssans.

Men det er fandme smart - mht vasketøjskurven, så kan den jo fungere som min helt egen tidskapsel. Måske finder jeg en dag noget i bunden af kurven, som næsten er moderne igen... Lidt snavs er ikke altid skidt. (...det sagde hun også igår)

Kærlighed & rødbedesaft...

Love is a verb - nu med rødbedesaft

Mine forældre kom lige forbi igår formiddags… Min mor er en anelse bekymret for mig i øjeblikket - måske fordi jeg indimellem ligner noget fra en zombiefilm - eller en svært anæmisk fotomodel, bare uden at være tynd, smuk eller hipster-agtigt klædt. Tror egentlig ikke det er helt ved siden af - føler mig jævnligt, som en fra 'The Night of The Living Dead'.

Nu kan man jo som voksen og selvstændigt individ blive en anelse… hvad skal vi kalde det… klaustrobi-ramt af den form for mødrene omsorg. På samme måde som mine store drenge, vrister hånden ud af min, når vi nærmer os andre mennesker - eller bare noget med en puls. Eller et træ.

How ever - igår blev jeg bare overvældet af omsorgen og mentalt henført til titlen fra en svært fantastisk sang med John Mayer… 'Love is a Verb'. 

For her er hvad mutti havde med til mig:

Se DET er kærlighed. Hjemmelavet rødbede juice og ginseng. OG målebæger - så er der ligesom ingen undskyldning for IKKE at få det kastet i svælget.

...Og jeg ved godt at du sidder og venter på en 'det sagde hun også igår' punchline - men det kan man altså ikke, når teksten handler om ens egen forældre. (Lidt i samme kategori, som den totale fornægtelse i, at de (ens forældre) har haft sex mere end det antal gange, der skulle til at lave en selv plus eventuelle søskende…)