søndag den 3. juli 2016

Tåler hverdagens loop en lup?

Jeg har tidligere ikke været super skrap til det der ferie-koncept som helhed... og sommerferien har ligesom altid været 'det ypperste'.
Man har en idé om at det er nu man kan slappe af, være sig selv - den man i virkeligheden er - med solbrun hud, masser af tid - et glas kold rosé i den ene hånd og en klassisk roman i den anden. Helt afslappet og i zen - høste frugterne af en komprimeret og hektisk hverdag.

I stedet kommer sommerferien nogle gange til at være sådan en slags forstørrelsesglas henover hverdagen. Hvis man er stresset tager det tid at falde ned og så fornemmer man for alvor, at det mentale lokum brænder. 

Hvis det knaser lidt i parforholdet mærkes det endnu mere, fordi man nu også rent faktisk er nødt til at bruge tid sammen med sin såkaldt bedre halvdel - eller man oplever den knugende 'ensomhed i fællesskabet' endnu mere, fordi kontrasten får rum og tid til at vokse i anledningen af samvær... (nemlig ja - der kom lige en fra eget livsarkiv).

Jeg holder i disse dage ferie med mine to store drenge og vi har været i landets hovedstad. Teenage-baroner og pubertetsprinser, der går fra at være små tjekkede voksne til store mutte drenge og tilbage igen på kun 10 sekunder. Jeg går i bogstavligste forstand bag dem det meste af tiden (fordi det åbenbart er mega 'not' at følges med sin moar) - og herfra er jeg skiftevis irriteret og berusende lykkelig.

Normalt går lyder mine udbrud som noget i retning af: "kom nu lige lidt op i gear, for helvede". I anledning af ferien opgraderede jeg i dag til: "Vi aflyser ferien, små ego-røvhuller" fordi deres zombi sløvhed ramte loftet for acceptabel adfærd. 
Senere tilføjede jeg sætninger som: "det har været en pissehyggelig dag" og "der er ingen jeg hellere vil opleve det her med, end sammen med Jer to!". Sidstnævnte er en sandhed, der kommer fra det inderste og holder helt ud i evigheden.

Med løfter om almen dannelse, kulturelle oplevelser og cola - havde vi en super dag. Grineflip i et kælderrum på Glyptoteket - takket være Snapchat og nogle mumier - samt sand gastronomisk rock'n'roll på Papirøen og Copenhagen Streetfood. 

København, Kroatien eller Kreta - én sommerferie gør ingen flugt - og jeg konkluderer at min hverdag tåler forstørrelsesglasset... Alt er heldigvis er som det skal være. Ude og hjemme.  


Fandt en bibel i Glyptotekets boghandel. <3
Et tidligt medlem af Village People...?





Fed udsigt, fantastisk mad, fabelagtigt selskab.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar