En billion spørsgmål til professoren

Normalt når jeg kører drengene i skole, så er turen ca. 25 minutters 'blandet landhandel'. Lidt stilhed, lidt snik-snak, mig der fortæller hvad de skal huske i løbet af dagen, lidt skældud, lidt ros og verbal kærlighed fra mig til dem. Det er tit en god stund - især fordi de ligesom ikke kan undslippe fysisk.

For nylig stod turen på det, som man nok må kategorisere som 'a whole lot of snik snak'. Opsummeret betød det, at jeg i løbet af køreturen blev udsat for følgende spørgsmål/betragtninger:

Hvad er værst - at have hold i nakken eller i ryggen?
Kan børn få hold i ryggen?
Hvor gammel var DU mor, da du første gang havde hold i nakken?
Kan man få hold i albuen?
Hvorfor hedder det en 'diskopolaps' - har det noget med dans at gøre?
Tænk hvis man brækkede BÅDE armene OG et ben...
Hvor sidder hoften?
Kan man springe i faldskærm fra storebælts broen?
Er det ikke noget med at man kun må falde i 4 sek. før faldskærmen skal udløses?
Hvor gammel skal man være for at springe med faldskærm?
Hvorfor holder man sig for munden når man hvisker?
Er det ligesom en lyddæmper?
Hvad mon en lyddæmper til en pistol er lavet af?
Er den lavet af plastik eller metal?
Eller krom?
Er krom dyrere end jern?

.... jeg lader spørgsmålene stå lidt for sig selv - og glæder mig over at jeg har nogle relativt videbegærlige børn - og tilføjer så alligevel: Er der noget at sige til, at den første kop kaffe på jobbet bliver indtaget i al stilhed.