søndag den 7. april 2013

Slip mig (ikke) - du klistrer!

Der er ikke noget, der er ret meget mere berusende i denne verden, end at lære et 'nyt' menneske at kende... Og som regel er det heldigvis sådan, at jo bedre man lærer en anden person at kende - jo stærkere og mere vedholdende bliver den lim, der holder os sammen... 

Kolleger, klassekammerater, venners venner, dates, perifære kontakter. Nogle passerer forbi ganske uden at sætte spor eller forankres for en stund - og andre igen holder man fast i og giver dem enten et glimt eller fuldt udsyn til løvens hule, hvor skønheden og monsteret bor side om side.
Man lukker op og ind, fordi man møder noget man kan genkende, spejle sig i, noget man mangler, tiltrækkes eller fascineres af..: Kemi, oplevelser, samklang, loyalitet - resonans. Og engang imellem møder man endda kærlighed - af enten den platoniske eller romantiske slags. En favn og en havn.

Af og til går processen den anden vej. Nogle gange kan det ske over et minut - andre gange over et årti og det pudsige er, at det har ikke altid noget af gøre med længden på bekendtskabet. Det bliver bare sådan, at jo mere man kommer i dybden - jo mere overfladisk bliver oplevelsen og relationen. 
Ord og gerninger holder op med at give mening - eller de glimrer blot ved deres fravær. Billedet bliver helt sløret og til sidst har man glemt hvad motivet i grunden var. 

Venner. Familie. Kærester... Man iagttager det pludselig på ny - og det man troede var den stærkeste lim i verden - er blevet afløst af et lille stykke snottet tape, som ikke holder sammen på en skid.

Er du gaffa tape eller til kontorbrug? Og hvad med dem du holder af - klistrer de på den de måde skal?

torsdag den 4. april 2013

Evnesvag

Der er nogle evner som man rigtig gerne ville ha' eller tilegne sig - men som bare virker pænt uoverskuelige at gå igang med. Italiensk er det mest sexede og tjekkede sprog - men helt ærligt - det tog mig urimeligt lang tid og mange spildte timer af min ungdom, at lære den smule tysk jeg kan kan - så ORKER da faktisk ikke at gå igang med et nyt sprog. Jeg bliver for fanden jo ikke yngre, vel? Vel??
Også totalt cool at dyrke kickboksning. Men jeg ser det ligesom bare ikke i kortene lige nu...
Det paradoksale er, at man selv kan man selv nogle ting, som bare på ingen måde beriger livet. Men som måske ville gøre det for nogle andre. MÅSKE - blev der sagt...!

Så jeg tænker - hvad med at lave sådan en byttebørs...? Hvis der er en der sidder og har brug for at kunne lave en lille bitte papirsbåd af fx etiketten fra en flaskehals - og som selv kan tale et tjekket sprog flydende - ja, så bytter jeg ihvertfald gerne.


Ting jeg virkelig VIRKELIG gerne ville kunne:
1) Tale flydende italiensk
2) Løbe rollerderby
3) Stå op når vækkeuret ringer
4) Gå i stilletter - altid!
5) Lave armhule prutter
6) ...and so much more


Ting jeg kan - men med glæde bytter væk:
1) Sætte tapet op
2) Skrive pænt
3) huske teksten til 'En lille Nisse rejste' 


Evner jeg har, som jeg holder fast på:
1) Kan få folk til at grine
2) elske automat kaffen på arbejde
3) Spise sundt og nærende øh... bananer

mandag den 1. april 2013

Jagten - episode I

Ja ja... påsken skulle jo gå med noget (I'm kidding, har haft pisse travlt) - så har frekventeret en bestemt datingside, for ligesom at skue ud i verden om der mon var en stykke dejlig mandfolk til mig, sådan lidt ude i fremtiden... 
Ved ikke om der er noget specielt til mig - men mandfolk er der en del af, konstaterer jeg.

Netdating er sådan et meget specielt parallel univers, hvor alle de begreber og uskrevne regler, som man normalt ellers navigerer efter i samfundet, er tilsidesat med 'jagten' som det eneste formål - sådan føles det ihvertfald indimellem... Fx er der nogen der synes det er helt ok at afbryde kommunikationen uden nogen former for forklaring. Faktisk lidt ligesom hvis man bare GIK midt i en samtale. 
Bevares - man kan nemt miste interessen, men hvor er det egentlig utjekket adfærd. Man kan jo bare lige sende en note med 'Hey, gik død i det...'. 
Men sådan er gamet altså indimellem - ikke et spil for sarte sjæle. 

Når man opretter sin profil på ovenstående 'anonyme' site, skal man svare på, om man lider af 'husdyrallergi'. Det er fandme sjovt - og altså også liiiige en smule irrelevant - ihvertfald i det store billede, hvis man spørger mig. Jeg synes i stedet det ville give meget mere mening pr. default at skulle svare på spørgsmål som fx:

- Er du kommet dig over din eks?
- Kender du til begrebet ærlighed?
- Er du afhængig af porno?
- Har du stigereoler i dit hjem?
- Er dit profilbillede mindre en 5 år gammelt?
- Skifter du hest midt i vadestedet?
  ....

Har du andre bud?

torsdag den 28. marts 2013

Sådan skal den torsdag skæres...

Har lige holdt en masse påskeferie med drengene. Vi har haft virkeligt travlt - bl.a. er der blevet investeret i et nyt familiemedlem; Hannibal, som vejer ca det samme som en hudfarvet ankelsok af nylon. Hannibal er en sibirisk dværghamster og offer for yngste Uffes ufiltrerede hengivenhed. Det er underholdende, dejligt og hver en lille gnaver-lort værd at bevidne.The things you do for love.

Det har været nogle helt fantastiske dage - med unger, familie og gode venner. Føler mig i den grad stinkende rig på social kapital - og kan mærke at det bliver et pissegodt forår.

Brint it on.

Eller som Uffe synger: 'I'm sexy and I'm homeless'... en lidt mere, hvad skal vi kalde det... socialrealistisk version end den originale 'I'm sexy and I know it'.


torsdag den 21. marts 2013

Plus x plus = ?

I denne periode får jeg mange gode velmenende råd om, hvordan man kommer sig efter sådan brud, som jeg står i slipstrømmen af. Jeg får sgu sådan lyst til at dele svarene med jer...:

  • Det skal kneppes væk... (øh med Thomas Holm?? Hva'? HVA??? ;-D)
  • Det skal skrives væk... (I'm trying)
  • Det skal drikkes væk... (har prøvet - løb tør for portvin)
  • Det skal shoppes væk... (I wish!)
  • Pas på nu dig selv (Ja tak, men HVORDAN f... gør man det?)
  • Nye tider, nye dillere (absofuckinglutely)
  • Bliv vred!! (excuse me, but have we met...??)
  • Det skal trænes væk (excuse me, but HAVE WE MET??!?)
  • Keep calm and sparkle

Og så har jeg naturligvis tænkt lidt over og spurgt lidt indtil rundt omkring, hvornår man mon er klar til at date lidt igen. Hvornår kærlighedens kindhest mon har lagt sig så meget, at man igen kan orientere sig ud mod verden og det andet køn... Har fået følgende input: 

  • Når han er kørt...
  • Om et halvt år (- Er du zenzyg...?!?)
  • Nåmmen så om 3 måneder...
  • Når du lige har ro på igen (excuse me, but have w.... )
  • Lige når du har lyst!

- Så der er noget der tyder på, at jeg har mulighed for at blande min HELT egen cocktail her. Jeg tænker... noget i retning af: Når jeg har lyst, skriver jeg til Thomas Holm, shopper mig (glimmer) lækker på vej til vores date, så drikker vi os fulde og så knepper vi det væk... eller.... Nå ja, tanken var sjov, sålænge den varede.

Ingen panik. Det var gas. Der er stadig ro på bolden.

onsdag den 20. marts 2013

Hovedet ud af røven...

Mandag aften var jeg til et foredrag med Michelle Hviid... og hvis du ikke ved hjem hun er - så kan du se det her:
http://michellehviid.dk/
 
Michelle er en supersej og sympatisk dame, som når hun får talt sig varm, virkelig kommer ud over rampen med sin energi og sit budskab. Så hvis du trænger til en lille kærlig kindhest, så synes jeg du skal se om du kan nå at fange et af hendes foredrag.
 
MOD var et af de emner der blev berørt. At være modig. Et prædikat som jeg ganske ofte får klistret på mig. Jeg bliver altid glad, ydmyg og taknemmelig når nogen mener det om mig - men når også at tænke, at det er nok fordi folk ikke kender mig...
Og så mandag aften - ja, så fik jeg sørme sat ord på følelsen af Michelle, som sjovt nok beskrev det samme. Det handler slet ikke om mod - det handler om frygten for at gå glip af noget... og I Michelles bog 'Skru op for Livet' står så fint: 'Sårbarhed, mod og handlekraft er de uadskellige tre'

Bum. Så giver det sgu mening at være mig alligevel. Jeg stiller nemlig gerne mig selv HELT ud på kanten (med risiko for styrt) - hvis det betyder at jeg bagefter kan se mig selv i spejlet og sige, at jeg gjorde ALT hvad jeg kunne.     
 
Michelle talte også om 'at tage hovedet ud af røven'... Og hvis man skal filosofere lidt over den frase, så må man sige, at det det er der mange mennesker der ville ha' stor gavn af. Det er en kropsholdning der klæder de færreste - men hvorfor har man det så alligevel? Har prøvet at lave en liste med fordele og ulemper, hvis man er havnet i den position:
 
Fordele:
1) Det er varmt og trygt
2) Man kender udsigten
3) Man kan være der i fred
 
Ulemper:
1) Der er trangt
2) Det stinker
3) Udsigten er røvsyg
4) Der er ensomt
5) Solen skinner ikke
6) Man får ondt i ryggen
7) Svært at rykke fremad
 
Ja, listen taler sit eget tydelige sprog. Tror jeg vil arbejde på at få hovedet ud - det kan være at det tager lidt tid - og jeg skal ha' lidt hjælp - men jeg er faktisk sikker på at det er umagen værd.
 
Se DET var en god aften! (...det sagde hun også igår)

onsdag den 13. marts 2013

...forpustet farvel

Jeg holder lige et par dages pause med klovneriet.... Lige nu kører der så mange tanker i mit hoved - at hvis jeg prøvede at gengive det, så ville det være som at tv-rapportere fra 8 forskellige brændpunkter rundt omkring i verden.
Det er ikke sørgeligt eller depressivt. Jeg er ikke i sorg-koma eller krise... kun i den forstand, at jeg er ved at tage afsked et kapitel - for at gøre plads til noget nyt og andet.

Vreden er væk. Gamle spøgelser skal kysses farvel, kærligt og blidt, men fast og bestemt - og nye ideer og tanker skal ha' lys, ro og plads til at spire.

Jeg ved det... sådan en gang økologisk hippie-pis. Men det er sådan føles.

Bum.