Jule spelt - send det videre (og aldrig tilbage)

ADVARSEL. Ekstrem smitsom vintervirus i omløb!

Jeg fik en sms den anden dag - fra en god veninde, som med stolthed kunne proklamere, at hun var den første på vejen som havde pyntet op til jul. Og tro mig, hun pynter op på den der tjekkede DIY måde man ikke kan efterligne, om man så havde fripas til 4 brugskunstbutikker OG Magasin... suk.  

Jeg fornemmede et lille (læs: STORT) gnæk, gnæk, gnæk, mellem linierne på beskeden, men jeg under hende det 200% - især fordi hendes personlighed ellers er placeret behageligt langt fra den typiske speltmors.

Og hvis du er mand (eller i tilpas afstand fra almene kvindepsykoser), så tænker du nok: 'Julepynt??! Jammen det er da ikke nogen konkurrence...??!'
 
Og til det kan jeg kun svare: Gu' fanden er det så!! Det er en af de ny-klassiske discipliner ud i kategorien 'overskudsmor'. Der hvor man VIRKELIG kan lægge feltet bag sig - også selvom man har stået op i pedalerne hele året, kampsvedende - uden at kunne ane røven af de andre.

Og hvor er jeg så i alt det her? Føler jeg mig for god til det ræs? Nej da.

Så igår kom der en besked på forældreintra fra yngste søns klasselærer. Der stod lidt om december måneds julehygge i 3.b...: Klippeklistre, lidt bla bla, noget om stofnissen Katrisse (DEN klamme dukke vender jeg tilbage til en anden dag!!) - og at de var så heldige at Uffes mor (that would be me!) havde haft et fint kalender lys med til klassen.

Og så var det at kæreste-Jacob var så sød at kommentere: 'Nu sidder alle de andre mødre og ærgrer sig helt vildt...' 

Og DET lunede helt ind i mit onde-spelt-alter-ego. Jeg kom først!!!

 Muahahahahahaha

Mine damer og herrer: Kom først!! - det er billigt og lige så sjovt, som rygtet siger (...det sagde hun også igår).

Fra helvedes porte - til dem vi heldigvis er...

Kender du Magnus?

 

Om et par dage er det 11 år siden at jeg passerede gennem noget der føltes som helvedes porte - og kom ud på den anden side med min førstefødte - store Magnus med verdens smukkeste øjne...

 

Den første tid var ikke den letteste og jeg måtte kigge i vejviseren efter rendyrket barsels lykkerus. Det der baby-noget var sindssygt svært. Han kom altså uden manual, ham sønnike og jeg troede desværre deprimerende ofte at jeg muligvis bare var en elendig mor. Man kunne ha' skåret utroligt tykke skiver af den ensomhed og frustration jeg var fyldt op med.

Først da jeg lukkede ørerene for andre menneskers gode velmenenede råd, banal litteratur om 'Det Kære Barn' og glittede magasiner om 'hvordan man er den perfekte forælder' - knækkede jeg koden. Først da jeg kiggede på min dreng og lyttede til min mavefornemmelse og mit hjerte, fandt jeg opskriften på hvad han havde brug for.

 

Magnus blev i de tidlige år diagnostiseret med 'hjerneorgansisk dysfunktion'. Tror faktisk at man skal lede længe efter en mere uspecifik etiket. Upræcis og usaglig nok til, at min verden sank i grus på den stille måde. Ikke lige det man havde tænkt, da man sendte babybestillingen afsted til stork langeben. Et møllehjul af bekymringer og sorg blev lagt på mine i forvejen pænt hængende skuldre - og jeg havde i et par år følelsen af at det aldrig ALDRIG nogensinde ville aftage...

 

Det gjorde det.

 

Et par år senere blev Magnus igen diagnostiseret - denne gang med aspergers syndrom og den anden etiket pillet af igen. Heldigvis.

MEN - min søn er ikke asperger... han HAR aspergers og han ER alt muligt andet. Han er på en gang kompleks, guldhåret, supersvømmende, intelligent, skidegod til engelsk, humoristisk, stædig og loyal som bare fanden. Helt sin egen...

 

Intet menneske har nogensinde lært mig mere om livet end Magnus. Ingen har formet mig mere. Ingen har gjort mig mere empatisk, menneskelig og klog end min smukke dreng og hans liv.

Hvor heldig kan man være? 

 

Billedet er taget på en økohipsterchik cafe, hvor de naturligvis kun serverer fiberholdigt, kasein- og sukkerfri kost. Så hvis du synes at det ligner at det er taget på McD - så tager du helt sikkert fejl. Host.

Verden bliver bare ikke den samme igen, når man har set sin lille store dreng sidde og læse avis. Fårk. 









 

 

 



 

 

 

 

Dagens ønskeseddel

Ønsker mig til omgående levering:

1) Hæklet sort skæg (til min indre mand)
2) En badevægt med indbygget empati
3) Energi til at holde mig vågen efter kl. 20.21

Ulovlig indtrængen

Er en lige penetration bedre end en skæv?

har været til møde idag... med en masse kloge og interessante folk, som ved en del om noget af det jeg beskæftiger mig med til daglig. Det var spændende - men indimellem sad jeg og følte mig HELT ved siden af. 

For det kan da ikke kun være mig der har lyst til at skraldgrine, når der står en voksen mand og bruger udtrykket 'skæv penetration'...  Eller hva'?

Eller er der noget der ikke er trængt ind? (Det sagde hun også igår)

39 Shades of Grey

Vil bare lige præsentere jer for min egen minus-erotiske version af '50 shades of Grey'... eller måske er der kun 39? 

Et kig ned af mig selv afslører ekstremt slattent tøj, gråt i gråt. Det er ikke specielt lækkert at se på ...dog scorer det utroligt højt på komfort.

Vil gerne advare verden mod lavtaljede strømpebukser! Det holder IK' en meter!! Forhelvede-altså-hvorfor-er-der-ikke-nogen-der-har-fortalt-mig-det!!!

Har:
1) Rullestegs-agtig krop
2) Mentalt overload a la 'klunser-på-speed-måden'
3) Nullermænd nok til at strikke en trøje

Ønsker mig virkeligt:
1) Kørekort til livet som 'fuldintegreret koncept'
2) Classy rødvins-brandert i løbet af weekenden
3) 36 timer i døgnet - så jeg ikke føler at jeg KONSTANT er bagud

Om pædagogers tur til helvede og skralde-karma...

What goes around, comes around

Jeg har mange gange gået forbi et opslage i ungernes SFO, hvor de har efterlyst 'æggebakker, kartoner, bøtter, dåser og andet skrald' til deres værksteder …

"Harmløst!", har jeg tænkt. "Jeg hjælper gerne", har jeg tænkt - og derefter indsamlet diverse genbrugsmaterialer - HELT uden omtanke for hvad det præcis blev brugt til.

Det ved jeg nu.

I sidste uge kom en af husstandens 5 drenge hjem med den vildeste rædsels-kreation i størrelse XXXL. Muligvis skabt i en vild rus af duften fra en limpistol. En slags omvendt hærværk, hvor flere drenge har stået og gejlet hinanden op, mens de har legemliggjort destruktive kræfter.

Kæreste-Jacob fik gelinde 'listet' det store monstrum ud i garagen - med det resultat, at hver gang jeg har været derude efterfølgende, så har jeg spontant tænkt "Hvad fanden er nu DET for noget lorte-skrald???" ….Indtil min hjerne har mindet mig om at den tilhører et barn på min matrikel - og er resultatet af en såkaldt 'kreativt projekt'.

Og jeg ved godt, at der sidder nogle og tænker noget i retning af 'bla-bla-bla-kunstnerisk-udfoldelse-og-udforskning-bla-bla-bla-spontanitet-bla-bla-kreativitet-bla-bla-bla-bla'… Og det er fint nok, men jeg er alligevel helt sikker på, at der findes et ganske særligt sted i helvede, for de pædagoger, som sætter ungerne til at lave 'kunst' eller 'projekter' ud af skrald, papmaché eller figurer i ostevoks…  

Don't get med started: OSTEVOKS??!!!  Jeg har modtaget en del ting i ostevoks, fra min ene søn. Hver gang modtaget med en forholdsvis krampagtig mine, som var en rodbehandling under opsejling. Kære pædagog, tænk lige over: ER der en grund til, at man har valgt kun at iklæde en stinkende ost det klamme fedtede materiale?? Ja, det tror jeg nok der er!! Det er derfor netop IKKE meningen at det skal ind i mit hjem -  forklædt som en (uigenkendelig) figur, hvor den efter en måned nærmest har pels, fordi alt støv og snavs klæber til overfladen.

Så min konklusion må være - der findes en slags unviersel skralde-karma. Det man sender ud kommer tilbage… bare i en ny og langt værre udgave - limet sammen til uigenkendelighed. Lad dette være en advarsel og husk det i forhold til alt hvad du slipper ud i verden...

Skizo weekend

Klokkeren fra Notre Odense. Pukkel røv.

Vil starte med at sige: (mest til mig selv, men også til jer andre) at hvis jeg spiser mere kage idag... så falder røven ganske enkelt ud gennem strømpebukserne. Det bliver grimt.

Og så til en tanke. Jeg glæder mig helt vildt til en weekend med ungerne. Og til at nulre lidt rundt derhjemme. Få ryddet lidt op, lave god mad (host. måske bare lave mad), ses med et par veninder, kysse lidt på nogle drengebørn, kysse min kæreste, drikke kaffe, lave DIY projekter, meditere til Pinterest... det HELE er tiltrængt.
Men hvordan kan det egentlig være, at jeg allerede nu ved, at når det bliver mandag morgen - så GLÆDER jeg mig bare til at sætte mig bag skrivebordet, nyde kaffen, radioen og mit arbejde...? Hvor skizo kan man være? Eller er det ikke kun mig?

Dagens ligning:
Travl uge + 5 børn i hjemmet + fredag aften + et glas rødvin = Siddende savlende søvn i sofaen