torsdag den 30. januar 2014

Be still, my brain

Kom i et anfald af pop-træthed til at teste DR's P5... Et godt råd til dig: Don't go there!
Må nu stikke gaffel i øret, for at nulstille hjernen og få øregangen til at bløde af en fysisk årsag.

Måske er det derfor at jeg efterfølgende lyn-læste en overskrift på politiken.dk som: ’Kæmpe-diller trukket fri af isen’… Og det er ellers sådan et forholdsvis sobert og sagligt medie, Politiken...
Det viste sig ved nærlæsning, at der (heldigvis) stod: ’Kæmpe-delfin fundet i Snekkersten'. Hvilket på en måde er endnu mere usandsynligt.

Nåmmen. Har ondt i halsen. Og er træt. Og har MEGA meget arbejde – til op over begge ører. Og rådden økonomi (udelukker den ellers ALTID effektive ’retail-therapy’. Og skal flytte om lidt – og har slet ikke overskud eller TID til at pakke ting ned.
Opsummering: Har pænt ondt af mig selv (på den let ucharmerende og en anelse klynkende måde)... og det fik mig til at tænke, at jeg synes man med fordel kunne oprette sådan en hotline, hvor man kunne ringe ind og få lunken kakaomælk med flødeskum i den mentale udgave. En ’omsorgs-version’ af en peptalk?
Der må være et marked for det.

… siger det bare.
 

fredag den 24. januar 2014

Top 3

over ting jeg absolut ikke ønsker mig:

1) En kåbe af spæk (ser allerede ud som om den er monteret...)
2) Frederik Fetterlein som undervisningsminister
3) Mindre fokus... på alt. Faktisk.

torsdag den 16. januar 2014

Dovne Robert har ringet...

han vil åbenbart gerne have sit liv tilbage.

























Og nu passede det ellers lige så godt i størrelsen (totalt uformeligt) - og jeg havde netop underskrevet blanketten til 'udmeldelse af samfundet' og hentet en ske og den store spand med Nutella.

#crap #godtdetsnarterweekend

fredag den 3. januar 2014

Fuck it or kill it?

Psst... er I der...?

Jeg er her - men stadig nær Limbus omkring mit engangement herinde...
Nu har jeg spurgt alle mulige i min nærhed om, hvad der skal ske med bloggen. Så nu blotter jeg lige overvejelserne her på selve arnestedet, for at se om jeg mon bliver klogere af det.

Jeg drømmer om det helt store mentalorgie, hvor den gode energi og deling af ord, meninger, humor, betragtninger, viden og netværk strømmer frem og tilbage mellem mig og Jer i en never ending story (uden Limahl til at synge soundtracket). Men det helt store spørgsmål er vel, om det er muligt i den nuværende form...?

Flere billeder? Flere ord... eller færre...? Betragtninger? Meninger? Spas...? Sød sagte hvisken? Dundertale? Eller bare den gængse armhuleprut serveret på bogstaver?

Hvad kan jeg gi' til Jer? Hvad vil I ha'?
Og essensen af det hele: KAN jeg overhovedet give det, som I vil ha'?

So many questions. Svaret blæser i den kolde januar vind.
Men en ting skal I vide: Jeg fucking savner Jer.