Kan godt forstå hvis du er utålmodig - det er jeg faktisk også selv. Og den KOMMER... den bliver måske bare ikke indledt med den konfetti-fontæne jeg havde regnet med. Måske bliver det mere sådan en fest, hvor man inviterer et par venner ud - og inden man får set sig om - så har man bare den bedste, hyggeligste og sjoveste aften med nære og nye, som ingen kunne have arrangeret - uanset talent eller intention.
Nogle gange er det sådan, at man lægger store saftige planer - og så kommer livet og spænder ben - på måder man ikke kunne have forudset, om så man havde kigget nok så dybt i en ordentlig syg krystalkugle.
I morgen skulle jeg fx afsted på ferie - en tur jeg har planlagt og glædet mig til i evigheder. En tur hvor jeg kunne sætte et stort fedt flueben på min (u)officielle Bucket List. En roadtrip der ville udvide min horisont både indvendigt og udvendigt. En regulær våd feriedrøm...
Men vupti - så faldt der et stort rødglødende girokort ned i skødet på mig - som bombede mig helt hjem igen.
Passer start og indkassér IKKE 4000 kr...
Og jeg trænger. Jeg trænger så meget til et break. Og alt muligt andet...
Men der er jo det med forventninger - at det er planer vi har lagt inde i hovedet - uden lige at konsultere universets ubekendte faktorer. For ikke at tale om dem der kommer fra egen sfære...
I den situation kan man lægge sig i fosterstilling i et anfald af selvmedlidenhed - eller smøge ærmerne op og lave Plan B. Eller som jeg - der krøllede mig sammen og fabrikerede Plan C - og så rejste mig og rystede tæppet af. Det er nemlig det jeg kan. Relokere i kaos.
Så nu venter en ferie, som ikke bliver udforskning men måske mere indforskning og virkeligt godt selskab. Mental rekognoscering og den perfekte start på efteråret.
Alt er godt.
P.S. Also. Google er en SO. Bliver ved med at få vist annoncer for hoteller, der hvor jeg skulle hen. And thats just mean.
