På min ene arm har jeg tatoveret en ræv... Foxy, som jeg kalder den. Det lyder måske lidt kækt, og det er dens betydning egentlig langt fra. Jeg bliver ofte spurgt om, hvad ideen er med den ræv - og kommer altid lidt til kort - selvom jeg ved PRÆCIS hvad den ræv betyder for mig.
For mig er ræven symbolet på og en lille fortælling om kærlighed - og figuren hentet direkte fra 'Den lille prins' af Antoine de Saint-Exupéry.
Hvis du ikke gider læse det hele. Så bare snup det sidste afsnit... Men synes alligevel lige at du skal brug 5 minutter på det.
Et lille uddrag - here goes...:
Da var det ræven dukkede op.
- 'Goddag', sagde ræven.
- Goddag, svarede den lille prins høfligt og vendte sig om, men han kunne ikke se nogen.
- Jeg er her, sagde stemmen under æbletræet.
- Hvem er du? spurgte den lille prins.
- Jeg er en ræv, sagde ræven.
- Vil du ikke lege med mig? spurgte den lille prins. Jeg er så ked af det.
- Jeg kan ikke lege med dig, sagde ræven. Jeg er ikke gjort tam.
- Å, så må du undskylde, sagde den lille prins. Men da han havde tænkt sig lidt om, tilføjede han: Hvad er det at blive gjort tam?
- Det er noget man i al for høj grad har glemt, svarede ræven. At gøre tam betyder at knytte bånd.
- Knytte bånd?
- Ja vist, sagde ræven. Endnu betyder du ikke noget for mig. Jeg kender dig ikke. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv. Men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste dreng i verden for mig, og jeg bliver den eneste ræv i verden for dig.
- Nu begynder jeg at forstå, sagde den lille prins. Der er en blomst... den har vist gjort mig tam...
- Det er muligt, sagde ræven. På Jorden kan man komme ud for lidt af hvert.
Men ræven forfulgte sin tanke fra før:
- Mit liv er ensformigt. Jeg jager høns, og menneskene jager mig. Alle høns ligner hinanden, og alle mennesker ligner hinanden. Og derfor keder jeg mig lidt. Men hvis du ville gøre mig tam, ville der komme solskin i mit liv. Jeg ville da kende lyden af skridt, der var helt forskellige fra alle andre. De andres skridt vil få mig til at søge ned under jorden. Men dine ville som lokkende toner kalde mig frem af min underjordiske bolig. Se dig engang om. Kan du ser kornmarkerne dernede? Jeg spiser ikke korn. For mig er kornmarker noget ganske unødvendigt. De siger mig ikke noget. Og det er så kedeligt! Men dit hår har farve som guld. Og derfor ville det være så vidunderligt, hvis du ville gøre mig tam. For så ville kornet, som også er gyldent, få mig til at tænke på dig. Og jeg ville komme til at elske lyden af vinden, der stryger gennem kornet...
Ræven holdt inde og stirrede længe på den lille prins:
- Å, vil du ikke godt... vil du ikke nok gøre mig tam? Sagde den.
- Jeg ville gerne, sagde den lille prins, men jeg har ikke megen tid. Jeg skal have fundet venner, og der er så meget jeg skal lære at kende.
- Man lærer kun det at kende, som man gør tamt, sagde ræven. Menneskene har ikke mere tid til at lære noget at kende. De køber alting færdigt hos de handlende. Men der findes ingen butikker, hvor man handler med venner. Menneskene har ikke mere nogen venner. Hvis du ønsker en ven, så gør mig tam.
- Hvordan bærer man sig ad? spurgte den lille prins.
- Man skal være meget tålmodig, svarede ræven. Først skal du sætte dig et stykke fra mig,
således, i græsset. Jeg skæver til dig, og du siger ingenting. Men for hver dag ville du kunne rykke lidt nærmere...
Næste dag kom den lille prins tilbage.
- Det var bedre, hvis du kunne komme på samme tid, sagde ræven. Hvis du for eksempel kom klokken fire om eftermiddagen, så ville jeg kunne begynde at glæde mig allerede klokken tre. Jo mere tiden nærmer sig, des gladere vil jeg være. Klokken fire er jeg allerede begyndt at blive rastløs og urolig; jeg lærer, at lykken har sin pris. Men hvis du kommer på et vilkårligt tidspunkt, vil jeg aldrig vide, hvornår jeg skal klæde mit hjerte i festdragt. Et ritual må der til.
- Hvad er et ritual? spurgte den lille prins.
- Det er også noget, man i al for høj grad har glemt, sagde ræven. Et ritual, det er det, der får en dag til at blive forskellig fra alle andre dage, en time forskellig fra alle andre timer.
Så gjorde den lille prins da ræven tam, og da afrejsens stund nærmede sig, sagde ræven:
- Å, hvor vil jeg komme til at græde.
- Det er din egen skyld, sagde den lille prins. Det er ikke, fordi jeg er skadefro, men du har selv ønsket, at jeg skulle gøre dig tam....
- Ja, naturligvis, sagde ræven.
Men du vil komme til at græde, sagde den lille prins.
- Naturligvis, sagde ræven.
- Jamen, så har du ikke fået noget ud af det!
- Jo, det har jeg, sagde ræven. Takket være kornets farve. Derefter tilføjede han: Gå hen og se på roserne derhenne, og du vil forstå, at din er den eneste i verden. Og kom så tilbage og sig farvel, og jeg skal som afskedsgave betro dig en hemmelighed.
Den lille prins gik hen og så på roserne:
- I ligner slet ikke min rose, I er slet ingenting endnu, sagde han til dem. Ingen har gjort jer tamme, og I har ikke gjort nogen tamme. I er ligesom ræven var. Den var bare en ræv ligesom hundrede tusinde andre ræve. Men jeg gjorde den til min ven, og nu er den den eneste ræv i verden.
Og roserne blev helt flove.
- I er smukke, men tomme, vedblev han. Man går ikke i døden for jer. En almindelig forbipasserende vil tro, at min rose var ligesom I. Den alene, er mere betydningsfuld en jer alle sammen, fordi det er den, jeg har vandet. Fordi det er den, jeg har sat under glasklokke. Fordi det er den, jeg har dækket med en skærm. Fordi det er den, jeg har slået kålorme ihjel for (lige med undtagelse af det par stykker, der skulle blive til sommerfugle). Fordi det er den, jeg har hørt beklage sig eller småprale, ja undertiden enddog tie. Fordi det er min rose.
Og så gik tilbage til ræven:
- Farvel, sagde han...
- Farvel sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil. Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.
- Det væsentlige er usynligt for øjet, gentog den lille prins for bedre at kunne huske det.
- Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld.
- Det er den tid jeg har spildt på min rose... sagde den lille prins for bedre at kunne huske det.
- Menneskene har glemt den sandhed, sagde ræven. Men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt. Du har ansvaret for din rose...
- Jeg har ansvaret for min rose ... gentog den lille prins for bedre at huske det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar