Hvem henter en voksen...?

Jeg synes det meste af tiden, at jeg er ok god til at være mor. Og hvis det kniber lidt - så kan man jo altid zappe forbi 'De Onde Mødre' og få bekræftet - at der forholdsvis langt ned til laveste fællesnævner. For det meste. Blev der sagt.
 
Og jeg prøver at være 'helt-vildt-rummelig' og 'det-er-godt-at-kunne-udtrykke-sine-følelser-agtig' når et af mine børn skriver med rød kuglepen på æggebakken: 'Jeg har en dårlig mor'... Eller retorisk raffineret udtaler: "Nå, så du vil hellere være sammen med dit TV end med din søn?"... I stedet for fx at: A) Tude som pisket. B) Give en røvfuld. C) Drikke tre giraf øl eller D) Svare noget tilbage i samme kaliber.
Jeg VÆLGER at tænke, at det er et udtryk for stor tillid (og en stor kæft), når ens barn tør at afsløre den slags tanker. Og antallet af kærlighedserklæringer - fysiske såvel som verbale - er heldigvis langt mere repræsenteret i vores lille tre-enige familieliv. Mine børn er stærke, fleksible og udtryksfulde og jeg er heldig fordi jeg har dem.

På den anden side... Jeg ved godt, at det er ekstremt politisk ukorrekt - samt udtryk for min manglende evne til at slå til på alle områder - MEN i nogle situationer, så tænker jeg altså også bare om der for FAN OCH HELVETE ikke snart kommer en 'voksen' og tager over...??
 
Lad mig nævne en hurtig top tre, hvor netop DEN tanke er dominerende:
 
1) Når der skal laves madpakker og aftensmad. (Not really MY THING...) 
2) Forældre arrangementer, hvor det gælder om at vise at man har styr på lortet.
3) Når man besøger lokalt kunstmuseum og yngste søn kaster op i hånden på en...

Feel free to ad some...