Styling for dummies...

Et skridt på vejen til at acceptere sin vægt, sit udseende og det hylster man bor i lige her og nu - er vel at man føler sig præsentabel og foxy - og ikke mindst, at man forstår at fremhæve de ting som trods alt funker. Og her mener jeg ikke at man kan sætte det ene ben foran det andet og gå - men at man fx har lange ben, en flot talje eller noget pænt til gården og gaden. You get the picture...  

Jeg elsker at være velklædt. Jeg elsker kjoler og smykker og sko og modemagasiner. Det triste er bare - man kan slet SLET ikke se det på mig. Fx har jeg ikke (læs: OVERHOVEDET ikke) pengepungen til at købe mig det nye, det dyre eller lækre - og så skifte ud når humøret er til det - eller når jeg lige synes, at det jeg har i skabet ikke funker mere. And lets face it - man kan jo købe sig ludfattig og alligevel aldrig nå det punkt, hvor man synes at NU er man bare den bedste klædte version af sig selv... 

Og det er også lidt bizart, for til trods for min ægte kærlighed til tøj og tilbehør - så har jeg også en tendens til at komme til at 'underdresse' temmelig hårdt. På den der måde, hvor jeg nogle gange ligner 'Gunver Gennemsnit' - hende der, der er gift med ham der har værkstedet nede på hjørnet.

Om det er underbevidsthedens forsøg på ikke at få egoet til at stikke snuden alt for langt frem - eller om der er tale om ren og sker dovenskab eller uvidenhed og fordi jeg er ALT for bekvemt anlagt - det lader vi stå lidt hen i det uvisse. 

Så for et lille stykke tid siden fik jeg en aftale i hus med denne dygtige kvinde 
mary-lou-styling.dk 

Maria har en fantastisk Second Hand tøjbutik med en masse lækkert tøj, som har mange gode timer tilbage i sig - og ikke nok med det - så ved hun rigtig meget om, hvordan man egentlig får sin stil til at repræsentere personligheden på bedst mulige måde - hvordan man bliver velklædt uden at skulle købe nyt hele tiden og hvordan man fremhæver de ting som i virkeligheden funker rigtig godt på ens ‘tøj-stativ in the flesh’. 

Det jeg virkelig godt kan lide ved Maria er hendes kærlige og ærlige tilgang - samt at hun faktisk på meget kort tid, fik mig flyttet ganske langt mentalt og forståelsesmæssigt i forhold til at opgradere min stil... Og her mener jeg ikke på ‘personlig-stylist-køb-køb-køb’ måden - men på hvordan man tryller med det man har - suppleret med lidt af det hun har.

Vi er slet slet ikke færdige med projektet - men her er hvad vi nåede på kun en morgen...:

Typisk Trine. Jeans som næsten passer. En sort tshirt som ikke gør nogen fortræd - kombineret med et par flade klassiske Converse, så man kan gå rigtig hurtigt rundt inde i Fakta. 'Alt for Dullerne' har ikke ringet og spurgt om styling tips... 

Se nu der. Maria har flettet mit hår og fundet en jumpsuit til mig. Jakken er min egen og halskæden havde jeg på i forvejen. Skoene havde Maria også på lager i butikken. En jumpsuit synes jeg hurtigt kan komme til at minde liiiidt for meget om en oldschool natdragt... Kunsten er at dresse den lidt op, hvis man vil begå sig ude i virkeligheden....

Tip! Husk kontraster: Fx... fine/høje sko til afslappede bukser - eller hvis man vil dyrke sine sneakers, så er det til pæne bukser... Nemt trick til en opgradering - hermed givet videre.

Kjolen er min egen - helt plain. Jakken havde Maria hængende i butikken. Jeg ville aldrig selv have valgt den - men da den blev sat sammen med de fede støvler og kjolen - så synes jeg da faktisk at det spillede max - også til strøgture i Dagli'Brugsen.

Jeg er ikke super stolt af min mave, mine hofter og min bagdel. Til trods for at Kim Kardashian har gjort hvad hun kunne for at promovere en ordentlig bagperron...

Tip! For mig gælder det derfor om at få lidt opmærksomhed op til overkroppen og ned på fødderne... (og altså VÆK fra ‘the Crime Scene’...)

Så er vi tilbage ved det med kontrasterne. De hullede bukser.... host ... er bløde og nogle af dem jeg kan passe. Og hullerne bringer jo desværre også opmærksomheden hen på det område på min krop som jeg er MINDST stolt af... Men men men - en top med lidt bling de bling, min egen sorte jakke og så et par sølvsandaler.  Vupti! - følte mig afslappet men en del mere velklædt end det jeg tøj jeg ankom i.  

Tip! Fremhæv de steder på kroppen hvor man 'automatisk er slank' - fx håndled og ankler. Dvs ingen lange jakkeærmer - men gerne et par armbånd og lidt fint fodtøj.

Jeg kunne ikke bare se forskellen - jeg kunne også mærke den. Var helt ‘høj’ et par dage efter - altså mere end de 174 cm der står i passet.. Ps... på vej hjem - hen til bilen i det tøj jeg startede med - blev jeg antastet af en hjemløs, som var så sød at påpege at mine bukser var hullede. 

Note: Når de hjemløse synes man går for afslappet klædt - så skal man se om man ikke kan stramme liiiidt op på sin fremtoning. Hermed gjort...

Hvad fanden ER der med den der ræv...?

På min ene arm har jeg tatoveret en ræv... Foxy, som jeg kalder den. Det lyder måske lidt kækt, og det er dens betydning egentlig langt fra. Jeg bliver ofte spurgt om, hvad ideen er med den ræv - og kommer altid lidt til kort - selvom jeg ved PRÆCIS hvad den ræv betyder for mig.
For mig er ræven symbolet på og en lille fortælling om kærlighed - og figuren hentet direkte fra 'Den lille prins' af Antoine de Saint-Exupéry.

Hvis du ikke gider læse det hele. Så bare snup det sidste afsnit... Men synes alligevel lige at du skal brug 5 minutter på det.

Et lille uddrag - here goes...:

Da var det ræven dukkede op.
- 'Goddag', sagde ræven. 
- Goddag, svarede den lille prins høfligt og vendte sig om, men han kunne ikke se nogen.
- Jeg er her, sagde stemmen under æbletræet.
- Hvem er du? spurgte den lille prins.
- Jeg er en ræv, sagde ræven. 
- Vil du ikke lege med mig? spurgte den lille prins. Jeg er så ked af det.
- Jeg kan ikke lege med dig, sagde ræven. Jeg er ikke gjort tam. 
- Å, så må du undskylde, sagde den lille prins. Men da han havde tænkt sig lidt om, tilføjede han: Hvad er det at blive gjort tam?
- Det er noget man i al for høj grad har glemt, svarede ræven. At gøre tam betyder at knytte bånd.
- Knytte bånd?
- Ja vist, sagde ræven. Endnu betyder du ikke noget for mig. Jeg kender dig ikke. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv. Men hvis du gør mig tam, så vil vi få brug for hinanden. Så bliver du den eneste dreng i verden for mig, og jeg bliver den eneste ræv i verden for dig. 
- Nu begynder jeg at forstå, sagde den lille prins. Der er en blomst... den har vist gjort mig tam...
- Det er muligt, sagde ræven. På Jorden kan man komme ud for lidt af hvert.

Men ræven forfulgte sin tanke fra før:
- Mit liv er ensformigt. Jeg jager høns, og menneskene jager mig. Alle høns ligner hinanden, og alle mennesker ligner hinanden. Og derfor keder jeg mig lidt. Men hvis du ville gøre mig tam, ville der komme solskin i mit liv. Jeg ville da kende lyden af skridt, der var helt forskellige fra alle andre. De andres skridt vil få mig til at søge ned under jorden. Men dine ville som lokkende toner kalde mig frem af min underjordiske bolig. Se dig engang om. Kan du ser kornmarkerne dernede? Jeg spiser ikke korn. For mig er kornmarker noget ganske unødvendigt. De siger mig ikke noget. Og det er så kedeligt! Men dit hår har farve som guld. Og derfor ville det være så vidunderligt, hvis du ville gøre mig tam. For så ville kornet, som også er gyldent, få mig til at tænke på dig. Og jeg ville komme til at elske lyden af vinden, der stryger gennem kornet... 

Ræven holdt inde og stirrede længe på den lille prins:
- Å, vil du ikke godt... vil du ikke nok gøre mig tam? Sagde den.
- Jeg ville gerne, sagde den lille prins, men jeg har ikke megen tid. Jeg skal have fundet venner, og der er så meget jeg skal lære at kende.
- Man lærer kun det at kende, som man gør tamt, sagde ræven. Menneskene har ikke mere tid til at lære noget at kende. De køber alting færdigt hos de handlende. Men der findes ingen butikker, hvor man handler med venner. Menneskene har ikke mere nogen venner. Hvis du ønsker en ven, så gør mig tam.
- Hvordan bærer man sig ad? spurgte den lille prins.
- Man skal være meget tålmodig, svarede ræven. Først skal du sætte dig et stykke fra mig,
således, i græsset. Jeg skæver til dig, og du siger ingenting. Men for hver dag ville du kunne rykke lidt nærmere...

Næste dag kom den lille prins tilbage.
- Det var bedre, hvis du kunne komme på samme tid, sagde ræven. Hvis du for eksempel kom klokken fire om eftermiddagen, så ville jeg kunne begynde at glæde mig allerede klokken tre. Jo mere tiden nærmer sig, des gladere vil jeg være. Klokken fire er jeg allerede begyndt at blive rastløs og urolig; jeg lærer, at lykken har sin pris. Men hvis du kommer på et vilkårligt tidspunkt, vil jeg aldrig vide, hvornår jeg skal klæde mit hjerte i festdragt. Et ritual må der til.
- Hvad er et ritual? spurgte den lille prins.
- Det er også noget, man i al for høj grad har glemt, sagde ræven. Et ritual, det er det, der får en dag til at blive forskellig fra alle andre dage, en time forskellig fra alle andre timer.

Så gjorde den lille prins da ræven tam, og da afrejsens stund nærmede sig, sagde ræven:
- Å, hvor vil jeg komme til at græde. 
- Det er din egen skyld, sagde den lille prins. Det er ikke, fordi jeg er skadefro, men du har selv ønsket, at jeg skulle gøre dig tam....
- Ja, naturligvis, sagde ræven. 
Men du vil komme til at græde, sagde den lille prins.
- Naturligvis, sagde ræven. 
- Jamen, så har du ikke fået noget ud af det!
- Jo, det har jeg, sagde ræven. Takket være kornets farve. Derefter tilføjede han: Gå hen og se på roserne derhenne, og du vil forstå, at din er den eneste i verden. Og kom så tilbage og sig farvel, og jeg skal som afskedsgave betro dig en hemmelighed.

Den lille prins gik hen og så på roserne:
- I ligner slet ikke min rose, I er slet ingenting endnu, sagde han til dem. Ingen har gjort jer tamme, og I har ikke gjort nogen tamme. I er ligesom ræven var. Den var bare en ræv ligesom hundrede tusinde andre ræve. Men jeg gjorde den til min ven, og nu er den den eneste ræv i verden.
Og roserne blev helt flove.
- I er smukke, men tomme, vedblev han. Man går ikke i døden for jer. En almindelig forbipasserende vil tro, at min rose var ligesom I. Den alene, er mere betydningsfuld en jer alle sammen, fordi det er den, jeg har vandet. Fordi det er den, jeg har sat under glasklokke. Fordi det er den, jeg har dækket med en skærm. Fordi det er den, jeg har slået kålorme ihjel for (lige med undtagelse af det par stykker, der skulle blive til sommerfugle). Fordi det er den, jeg har hørt beklage sig eller småprale, ja undertiden enddog tie. Fordi det er min rose.

Og så gik tilbage til ræven:
- Farvel, sagde han...
- Farvel sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil. Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet. 
- Det væsentlige er usyn­ligt for øjet, gentog den lille prins for bedre at kunne huske det.
- Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld.
- Det er den tid jeg har spildt på min rose... sagde den lille prins for bedre at kunne huske det.
- Menneskene har glemt den sandhed, sagde ræven. Men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tamt. Du har ansvaret for din rose... 
- Jeg har ansvaret for min rose ... gentog den lille prins for bedre at huske det.