Har indtil videre nået følgende idag: Vågne op sammen med kæreste-Jacob, give gaver og kys og bage brunsviger. Køre afsted, spise morgenmad sammen med drengene, deres far-Jacob og hans kæreste og deres bonusbror.
Kørte videre derfra med drengene og ud til kæreste-Jacobs ekskone, for at holde fødselsdag for bette Oscar, som bliver hele 7 år idag og snart ikke er så bette mere. Spist boller, lagkage, brunsviger - alle samlet om et stort bord - hyggeligt og helt i vater.
Hjem igen og i køkkenet, for at begå verdens største portion risalamande, som skal med ud til Nordfyn - ud til mine forældre i aften, hvor drengene og jeg triller ud senere.
Mine, hans, deres, vores. Fortid, nutid, fremtid...
Lyder det avanceret? Blev man lige lidt træt der? Næ. Faktisk ikke. Det er ganske rigtigt en regulær patchwork jul - men det bliver sgu til et ok stort lunt tæppe alligevel.
Ønsker Jer alle en rigtig dejlig juleaften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar