Et af de omtalte blade har et slogan som lyder: "…til
alle de kvinder du er" … Til det må jeg så svare: Nej, til alle de kvinder
jeg åbenbart IKKE er…:
- For jeg går ikke i spagat over en opskrift på
spinat-kanel-rødbede-snegle, med øl, hvid hvede og omega 7-9-13…
- Jeg har ikke krop til 80 procent af det tøj der er på de
såkaldte modesider. De resterende 20 procent har jeg ikke råd til. Og de der
guldshorts… de går ligesom ikke an på kontoret i provinsen.
- Mit hjem er ikke hvidt-i-hvidt - eller douce i farverne. Der
bor børn... ergo er snavs og beskidt drengetøj en del af indretningen. Ligesom skoletasker,
grim elektronik, reklamer-aviser, to-do bunker og andet bras.
Jeg kan simpelthen ikke NÅ at træne - heller ikke de der 7 ekstremos
effektive øvelser, som kun tager 40 minutter. I så fald bliver det på
bekostning af noget tilnærmelsesvis anstændig aftensmad, der i mangel af tid
ville blive uanstændig og usund og derfor ville udhule motions-konceptet… Been there. Done that. Gør det ikke igen.
Og jeg kommer aldrig… ALDRIG til at tage på yoga-ferie!!! Hvis jeg skal på ferie, så vil jeg ha' kæreste-Jacob med. Eller ha' ham og ALLE vores børn med og nyde det. Eller en god veninde - og indsnuse storbyen og tale mig hæs og spise mig tyk og shoppe mig Ribers-fattig.
Og jeg VED GODT at blåbær og laks er sund mad. Nu HAR JEG
FORHELVEDE FATTET DET!!!!! (Og jeg HA'ER laks!!) Og hvad med friskbagte boller med tandsmør? De gør mig øjeblikkeligt lykkelig - hvorfor skriver de ikke om det???
...Nå ja, godt ord igen - jeg køber det jo alligevel engang
imellem. Ryger i fælden og en afgrund af eskapisme… Sidder med en kop kaffe (med mælk og SUKKER eller endnu værre SØDEMIDLER - fremstillet af Fanden Ham Selv),
lukker alle 'Call of Duty-lyde' ude og lade som om, at jeg er 'en af dem' indtil min kære utjekkede hverdag indhenter mig igen. Det kan godt være at den ikke er fed, men den er god som den er. (...det sagde han også igår).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar