Fifty Shades of Kedsommelighed

Boganmeldel…Zzzzzz...er

Hejs flaget – jeg har læst en bog!! Neeej, nu lyder det som om jeg aldrig læser noget og det gør jeg jo faktisk: Alt muligt blandet: Magasiner, aviser, blogs, fagbøger…
Desværre er jeg ikke sååå god til at få hul på skønlitteraturen. Måske fordi jeg har en forventning om, at jeg som minimum vil underholdes, røres, fornøjes, provokeres, forarges eller noget andet godt – ellers bliver det simpelthen for ligegyldigt.

For nylig har jeg gjort mig to skønlitterære erfaringer – i hver sin genre…

Først forsøgte jeg at læse den sagnomspundne ’Fifty shades of Grey’. En bog som jo i den grad er blevet hypet temmelig hårdt - bl.a. under betegnelsen ’husmoder porno’. Javel ja. Godt så. Lad mig starte med at sige, at den gode nyhed er naturligvis, at bogen ’fungerer’ for nogle kvinder i den sammenhæng. At lagnerne bliver slidt ude i de små hjem og at salget af håndjern og andet udstyr er stigende! Det er sgu da ren win-win.

For mig var der dog tale om et trivielt, uinteressant og utroværdigt persongalleri og tilsvarende plot. Jeg forsøgte en tid at se bort fra det og hæfte mig ved de såkaldte ’saftige passager’ – for blot at få ’noget’med ud af læseoplevelsen – om ikke andet så en snurren i understellet.

Men ak, filmen knækkede simpelthen for mig, da vores unge hovedperson får en orgasme fordi Mr. Grey rører hende på brysterne… (WTF?) 
Ja ja – ’de er sure, sagde røven ræven om rønnebærene ranglebærene’. Ikke desto mindre var det svært at få øje på sig selv i den historie. Ikke engang et lille overlap kunne det blive til. Kan dog ikke udelukke at jeg kommer til at se filmen – hvis der altså lige er nogle der gider at anmelde sex-scenerne først... eller beder mig om at gøre det???  

Nå. Efterfølgende hoppede jeg så over i den anden grøft og lagde arm med en anden populær bog - Jussi Adler-Olsens ’Kvinden i Buret’. Et ganske udmærket stykke litteratur at have liggende ved sin seng – især hvis man lige har lidt svært ved at falde i søvn.

 

Tænker at I er en del der har læst den…? Jeg må indrømme at der gik ikke længe, før jeg kom til at læse ’forud’ på kapitlerne om den smukke og karismatiske Merete. Og bagefter nødtvungent læste tilbage i bogen om træmanden Carl Mørck og hans noget mere nuancerede hjælper Assad. Desværre var jeg kun ca halvvejs i bogen, da jeg havde regnet ud hvem der stod bag den grusomme forbrydelse.

Kan forstå, at den også er ved at blive filmatiseret. Tror ikke at I skal lede for længe efter mig henne i køen ved BioCity - heller ikke selvom man har castet Nikolaj Lie-Kaas i hovedrollen...

Hvad fanden skal jeg NU underholde falde i søvn til mig selv med??

Om tiltrækning, karma og lort, der bare sker...

Shit happens

The Law of Attraction. Du har måske hørt om den. Måske oplevet det. I korte træk noget med at gode og glade tanker, tiltrækker lykkelige begivenheder. En slags 'universets version af positiv psykologi'. 

Der findes også 'opposites attract' og det perspektiv er jeg ind i mellem mere tilhænger af. Personligt har jeg nemlig i mange år levet med viden om, at mit hoved bl.a. tiltrækker frisbees, snebolde og fugleklatter... 

Jeg har ligeledes fundet ud af, at hver gang jeg nærmer mig det danske sundhedsvæsen, så tiltrækker min krop åbenbart kolde, effektive, totalt-blottet-for-empati-og-forståelse-mennesker. Du ved nok - typen der er skabt på samlebånd, på en kold, øde fabrik i det gamle østtyskland. (Ikke et ORD om svigermødre her... men jeg VED at du tænker det!!). 

Skulle forleden lige ha' taget et par blodprøver og bevægede mig usikkert ind på OUH. Kabine 5. Og ganske rigtigt - der sad hun så med nålen, Draculas kusine - direkte importeret fra Transylvanien. 12 glas blod senere, brugte jeg alle mine kræfter på at gå lige ud fra rummet, gennmsyret af frygt for at blive trukket ned i kisten. (Vil fandme vædde på, at hun drak mindst et glas blod som 'shot' bagefter.) 

  

Hvad enten man er tilhænger af den ene tiltræknings-teori eller den anden - så synes der ligesom ikke at være noget win win. Begge retninger synes at være noget man 'fremprovokerer selv' uanset hvordan man gebærder sig eller hvad man oplever - og de tanker kan være svære at ryste af sig.

Mødte engang en alternativ behandler som mente, at når nu jeg havde (har) en søn med asperger-syndrom, så var det 'fordi Gud mente at jeg skulle lære noget af det'... Så ikke nok med at denne mand knuste mit i forvejen hårdt belastede hjerte, over at min dreng havde det svært - han fik mig fandme også til at føle, at det var min egen skyld!! Jeg fortryder stadig den dag idag, at jeg ikke stoppede hans store latterlige rosakvarts sten langt ind i kæften på ham. 

Så nu har jeg valgt at overgive mig til den enkle lære om at 'shit happens' og 'karma is only bitch if you are'... Resten kan man sandsynligvis ikke gøre en skid ved alligevel, man må bare lære at padle og styre. Frem med pagajen, skipper! (...det sagde hun også igår!)