Hvis lille bitch er du?
Egenomsorg. Det lyder så fint og let - men man kan åbenbart komme så meget 'ud af sig selv', at man ikke engang ved hvad man har brug for... Selskab? Tosomhed? Fred? Mad? Luft? Sex? Søvn? Og hvordan man forøvrigt får kravlet derhen, hvor der er helle - eller hvor man kan tanke op - mentalt eller fysisk?
I en del år har min egen strategi ofte været, at når jeg er træt - udmattet - ked af det - rastløs - ensom (anything goes) eller livet bare stryger mig mod hårene - så kravler jeg hen på sofaen og tildeler mig selv det jeg kalder 'Det Orale Kram'... aka snacking eller ædning af noget lækkert. Og når jeg mener 'lækkert' så er det ikke på feinschmecker måden - eller uuuuhh SPELTversionen ala 'granat-æble-med-skyr'... (Muahahaha - højlydt hånlig vanvidslatter!!) Nej, hvis det så bare var sådan det fungerede. Næh, den mindste fællesnævner for 'noget lækkert' er sådan set bare at det indeholder rigelige mængder af sukker, salt, fedt, mel - eller endnu bedre - alle fire ting.
Og så får jeg det... Det Orale Kram. Som et par store stærke omsorgsfuld arme, der kommer indefra ud af ingenting og omfavner. Elsker mig lige som jeg er her og nu. Et kort øjeblik af total velbehag & ro... fornemmelsen af at være i vater.
Mellem 2 og 20 minutter efter er følelsen væk igen. Som en lille svalende brise en sommerdag. Et flygtigt kys. Og. Så. Ingenting. Igen... Det Orale Kram er en uhyre falsk ven. Rusen er kort og langtidseffekterne er deprimerende.
Og når nu det er erfaringen - så kan man jo godt tillade sig, liiige at kigge den strategi efter i krogene og spørge: Hvad fanden er det der sker??? Og hvordan får jeg fingre i noget der FØLES som Det Orale Kram, men som så ikke har den effekt at man bliver bollefed og ender med at ligne en strandvasker med puls...?
Suggestions anyone?? (Udover forslag som..: En god gang massage, eller en ansigtsbehandling eller en shoppingtur. Jeg er jo 'forhrelvet' ikke lavet af guld!)
Så altså. Jeg er igang med at prøve at reboote min krop (det er nørdisk for 'nulstille'). Lidt træning er det blevet til - eller en del faktisk og det har faktisk været godt. Bagefter.
Det betyder også, at jeg har skruet ret meget ned for 'noget lækkert' om aftenen og at jeg lænker mig selv til mit skrivebord i løbet af dagen, når kollegerne samles om kage eller franner. Så sidder jeg der og tænker 'tynde tanker' og ser ud ligesom Edvard Munchs 'Skriget' inden i.
Jeg er standhaftig. Endnu. Effekten er ikke udeblevet, så jeg ranker ryggen og forsøger at klappe mig selv på skulderen. Hvem ved? Tænk hvis man en dag kunne gi' sig selv den der kæmpekrammer og ikke vente på at den kom udefra. Indtil den dag, må jeg leve med at jeg indimellem tænker: 'Sugar. I'm your bitch'. (Det sagde hun også igår)