onsdag den 6. juli 2016

I like to move it, move it... IV

Ååååårh nej... Skal hun nu flytte igen?? 
Ja, det skal hun og I skal med!! Lyder det ikke spændende?

I sommeren 2012 startede jeg 'Det Sagde Hun Også Igår'. I 4 år har jeg skrevet stort og småt - flittigt og i perioder - meget mindre flittigt. 

Der er sket virkeligt meget i de år. Knuste hjerter - helede hjerter - mere knust hjerte, nedtur og optur, flytninger, hækling, huse, venner, børn, hverdag og et kæmpe spring ud i en afgrund af frihed som selvstændig - kort sagt, erfaringer som rejsende i livet - det indre og det ydre. 
Nogle gange har I været med - andre gange ikke - og sådan skal det være, her hos mig...
Det der har bundet os sammen, har hele tiden været min lyst og trang til at skrive - og det er ikke blevet mindre - tværtimod. 

Denne her blog har været et lille lyst-baseret appendiks til mit liv - men hvis man vil have noget til at blomstre, hvis man vil have tingene til at ske - så må man ikke bare lægge en indsats, men også skabe luft, vej og fucking prioritere - så det gør jeg nu. Eller hvis man var den citat-liderlige type, så kunne man lige droppe sådan én her:

Never give up 
on something you can't go a day
without thinking about

Bloggen holder derfor flyttedag og rykker med over på mit firmas officielle site. Min tanke var fra start, at jeg ville holde de to adskilt. Synes måske ikke det klædte min faglige profil, at vise min mere ærlige, sårbare og gakkede side... men hvis der er noget jeg har lært her i Foråret 2016, så er det, at man kan ikke rigtig få det ene, uden også at få det andet. 

Navnet på denne lille nye bastard bliver UPS!! Umage Perspektiver på Situationen - men indholdet bliver mere eller mindre som I allerede kender det. Og jeg håber virkelig at I flytter med...
Til at starte med poster jeg indlæg begge steder - eller rette smider en teaser her (udtales 'tisser', hvis man er fra Fyn)... 

See you on the other site:
http://www.umagebureau.dk/blog/


2 kommentarer:

  1. Klogt valg ... du vil opleve at du med den øvelse, helt sikkert vil opnå anerkendelse ved mange og det modsatte ved få, men du vil helt sikkert opnå tilfredsstillelsen, ved at være det hele jeg.
    Og tro mig den er så meget mere værd :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke. Glæder mig til at flytte med. Kh Birgitte

    SvarSlet