Påsken kort:

Rødvin, tapas, hovedpine, arbejde, kiksekage, netflix, gode venner, løb, movienight, kiksekage, netflix, straffespark, kiksekage, løb, museum, restaurant, kiksekage, dewalt, påskefrokost, netflix... 

That was fun. Glæder mig til Jesus står op igen næste år.

Bat eller børge?

Jeg er blevet inviteret ud i aften... af et dejligt menneske - så alle forudsætninger for nogle gode timer er til stede. Men... skal man egentlig være bange eller glæde sig, når aftenens tema er 'bræt & pølse'??

Gys eller guf? 

Nuts and guts

Man ved bare at man er igang med nogle ret 'intensive' overspringshandlinger - når man har fået løbetøjet på - incl huen og vintertights - og man så iført tre lag tøj - frivilligt går igang med at pudse vinterstøvler og tjekke forældreintra. Aktiviteter, som man ellers kun laver, hvis nogen holder en tændt lighter under ens højre øreflip mens de synger 'Når jeg ser et rødt flag smælde'....

Prokastination. Det smager sjovt nok lidt af 'pro kasteration'.... og det er vel det man gør - klipper lidt den ene eller begge 'nødder' af sig selv mentalt - når man prøver at undgå eller udsætte ubehaget, der ligger forude.

Og det er ok, lige at blive hængende på Netflix lidt ekstra. for nu at se om Bobby rent faktisk får skåret fingrene af, mens man hækler to ekstra rækker - selvom man burde indberette moms (eksemplet er hentet ud af fri fantasi). 
Eller man pløjer Pinterest igennem vandret, lodret og diagonalt - i stedet for at ringe til Bente fra Kommunen.
Det er bare ikke så ok, når man ubevidst kommer til at holde livet ud i strakt arm, fordi det er mere bekvemt at lade være med at tage stilling eller handle.
Vi overbeviser os selv om at det er 'vigtigere' at bruge 3 timer på YouTube, klippe plænen med en neglesaks eller rive ting ned fra hylderne i en interiørbutik - end på at vende blikket lidt mod de indvendige landskaber og udvendige horisonter. 

Jeg havde engang en veninde, som sagde til mig, at jeg havde 'de største nosser på Nordfyn'.... Jeg havde lige sagt mit faste job op for at blive selvstændig og havde ingen plan B. (Det har jeg stadigvæk ikke). I det hele taget - så er jeg i nogle situationer udstyret med både mod og handlekraft: Jeg er fx ikke bange for at flytte, jeg er ikke bange for at være en fattig-røv, møde nye mennesker, køre til Amsterdam i en Up eller sige til nogen at jeg elsker dem (er faktisk meget mere bange for ikke at få det sagt)...

Hendes erklæring om mit vedhæng passer ikke helt: Der gået mange bevidstløse ligegyldige handlinger på literen - alt sammen for at undgå at håndtere: Mig selv... at tænde lommelygten og kigge indad og se skyggerne danse. I mange år, har jeg fundet på alle mulige andre 'vigtigere' ting der skulle ordnes, passes og plejes... alt sammen for at undgå at håndtere det største monster - og den der trængte mest til min kærlighed og opmærksomhed af alle.

For en ting er at have store og fine tanker: Fantasere løs om alt det man gerne vil udrette i sit liv - overbevise sig selv om hvad man er eller ikke er for en person. 
En anden, men langt værre ting er, at resultatet af prokastination og selv-kasteration (for at slippe for midlertidigt at forlade sin økonomiske / mentale / familiære / kropslige / arbejdsrelaterede comfort-zone) med tiden kan resultere i, at man lever og agerer på en måde, som i sidste ende fører en væk fra de drømme og værdier, der virkeligt tæller på det personlige plan. Ikke værdier som man har pga eller for andre - men ens helt egne: Dem man burde bruge til at navigere efter, når alt andet er skrællet væk.

Så en dag står man så der, og kan ikke forstå, hvor man blev af og hvad det var man godt ku' li og hvorfor... 
Og tag det fra en der har prøvet det: Hvis verden prøver at vælte dig, og du har mistet dit livs-kompas - så er du på skideren. 
...

Min eftermiddag så umiddelbart ud til, at være præget af en super flot og rutineret indflyvning til nogle overspringshandlinger, som så mange gange før. Men ... jeg havde ligesom en aftale - med mig selv og min fremtid - og den blev holdt. Se bare hvor dejligt det kan være... bagefter.  Jeg ser næsten fredfyldt ud, og det er IKKE fordi, at jeg er på vej ind for at spise min egen vægt i kokosmakroner:

Glædelig 8. marts...

Aaaarhhh... I troede jeg havde glemt den, ik? Kvindernes Internationale Kampdag. Not a chance. Heller ikke selvom jeg mener, at den sag skal og bør der kæmpes for hver eneste ene fucking dag - og ikke kun den 8. marts! Heldigvis er der allerede sagt så meget godt og klogt af andre skønne kvinder... så kan sænke barren lidt her for mig selv. (Ikke engang mine strømper er røde... de er faktisk mere stribede.) 

Og hvad har denne ikoniske dag så budt på, for mig og min frihedselskende feminist-sjæl...:

Yngelpleje af to sønner med 'mandfluenza'. Og til mine fremtidige svigerdøtre: Jeg har forsøgt ikke at nurse dem alt for hårdt, for ligesom at holde 'ynk' i ave... men noget siger mig at det ligger dybt i deres dna og ikke sådan lige kan pilles ved.

En løbetur, der begyndte med at jeg nærmest faldt over en ældre herre, der var væltet på sin knallert. Der lå han så på ryggen, men sin 'mopede' henover sig. Trine hen og hive knallert op... stille den fra sig... forsøge at hive 'Gammelnok' på benene. Omtrent lige så let som at få Giza pyramiden ned at ligge på den ene side...

Hvis du ikke har forstået budskabet mellem linierne herover - så er temaet - mænd, der hjælpes af kvinde...

Hvad har jeg gjort for mig selv idag...? Kæmpet for mit velvære fysisk og mentalt, holdt kontakt til dem jeg elsker og værdsætter, arbejdet på listen over De 10 vigtigste TV-serier - og sidst men ikke mindst - tilladt mig selv at nørde igennem med to af de ting jeg holder svært meget af: Vinyl og papir. (Tjek lige det pladecover - det er så cool)

P.S. Billedet øverst i indlægget er desværre et par år gammelt - men prøv lige at tjekke noget 'armcandy' jeg havde - næsten blottet for mormor-triceps. Sådan nogle vil jeg ha' igen - og hvis du har tips og tricks til det - så byd endelig ind nu... for jeg er ligesom kommet til at love en af dem, der deltog den legendariske aften - at til maj ser mine arme sådan ud igen... shit shit shit. Hvad jeg ikke behøver at gentage, er udhaleringen (den grimme modsætning til inhalering) af den StarMix jeg senere leverede ude foran Café Viking...

Nerd-alert

Jeg har fået nyt anlæg... and I'm not kidding - hvis man kan abstrahere fra den lette lugt af kælder, som lige hænger lidt i højtalerne - så er jeg KISTEGLAD for det!! Også selvom det er ældgammelt og jeg måske ville synes det var fedt med en nyere model. (Don't we all?...)
I en alder af 42, så man mig forvandle sig til... en vinyl-nørd. Hvem fanden havde set DET komme?? (Hvis du havde, så ring lige - we need to talk!!) 

Som mange andre har jeg bevidstløst streamet musik i de sidste par år - ladet andre vælge for mig... radiokanaler, YouTube, mennesker... og det kan være så fint - men man glemmer ligesom lidt at vælge noget til! Desværre en tendens, som ligger smerteligt tæt op af måden mange generelt lever på også... at det hele bare kværner derud af - og man ikke lige får mærket, hvad fanden er det nu der giver genklang og får sjælen til at synge.

Dette får min sjæl til at synge... Har aldrig hørt musik før på denne måde og elsker det. Min liste over vinyl der skal skaffes vokser og vokser. Og ligeledes elsker jeg, at næste projekt - listen over hvad der ellers giver værdi her i livet, også begynder at ligne noget. (Bare rolig - det er noget langhåret rundkreds-snak som du kommer til at høre meeeeget mere om.)

P.S. Er du nu typen som ligger inde med noget gammel vinyl, som du ved du ikke får i brug, så skriv da lige, søte. Der er bred smag her og alt for lidt på lager.