fredag den 19. februar 2016

Love me do

Jeg fik idag en nydelig og diskret forespørgsel på, om der stadig er liv - her... og jeg blev fandme så glad. Fordi jeg et kort sekund havde følelsen af, at mine tilstedeværelse her gør en forskel for ihvertfald ET andet menneske end mig selv.

I det hele taget, har jeg (ironisk nok) meget at være taknemmelig og lykkelig for i øjeblikket og det ER jeg - til trods for, at jeg på mange måder står i mit eget personlige Ground Zero - sådan som det må have set ud den 12. september... 
Sagen er nemlig den, at netop som man tror at kærligheden har forladt ens liv - på den mest brutale og utilgivelige måde - så viser den sig igen i dens reneste og fineste form fra så mange sider. Det er den stærkeste medicin der findes.

Og så er der selvfølgelig ham her... som hjælper på sin egen særlige måde - og som har fat i den lange ende, når det kommer til den kærlighed, som kommer til at være virkeligt meget på tapetet for mig i 2016...





1 kommentar:

  1. Det var dejligt at høre fra dig. Har sendt dig en lille tanke fra tid til anden, og undret mig over om du mon var ok.
    Vil så gerne skrive at jeg syntes du virker så sød og rar. Og sjåw! Men det kommer til at lyde sådan lidt klammo.... såå:)
    Hæng i, og pas godt på dig selv.

    Kh HemmeLine

    SvarSlet