torsdag den 22. november 2012

Fra helvedes porte - til dem vi heldigvis er...

Kender du Magnus?

 
Om et par dage er det 11 år siden at jeg passerede gennem noget der føltes som helvedes porte - og kom ud på den anden side med min førstefødte - store Magnus med verdens smukkeste øjne...
 
Den første tid var ikke den letteste og jeg måtte kigge i vejviseren efter rendyrket barsels lykkerus. Det der baby-noget var sindssygt svært. Han kom altså uden manual, ham sønnike og jeg troede desværre deprimerende ofte at jeg muligvis bare var en elendig mor. Man kunne ha' skåret utroligt tykke skiver af den ensomhed og frustration jeg var fyldt op med.
Først da jeg lukkede ørerene for andre menneskers gode velmenenede råd, banal litteratur om 'Det Kære Barn' og glittede magasiner om 'hvordan man er den perfekte forælder' - knækkede jeg koden. Først da jeg kiggede på min dreng og lyttede til min mavefornemmelse og mit hjerte, fandt jeg opskriften på hvad han havde brug for.
 
Magnus blev i de tidlige år diagnostiseret med 'hjerneorgansisk dysfunktion'. Tror faktisk at man skal lede længe efter en mere uspecifik etiket. Upræcis og usaglig nok til, at min verden sank i grus på den stille måde. Ikke lige det man havde tænkt, da man sendte babybestillingen afsted til stork langeben. Et møllehjul af bekymringer og sorg blev lagt på mine i forvejen pænt hængende skuldre - og jeg havde i et par år følelsen af at det aldrig ALDRIG nogensinde ville aftage...
 
Det gjorde det.
 
Et par år senere blev Magnus igen diagnostiseret - denne gang med aspergers syndrom og den anden etiket pillet af igen. Heldigvis.
MEN - min søn er ikke asperger... han HAR aspergers og han ER alt muligt andet. Han er på en gang kompleks, guldhåret, supersvømmende, intelligent, skidegod til engelsk, humoristisk, stædig og loyal som bare fanden. Helt sin egen...
 
Intet menneske har nogensinde lært mig mere om livet end Magnus. Ingen har formet mig mere. Ingen har gjort mig mere empatisk, menneskelig og klog end min smukke dreng og hans liv.
Hvor heldig kan man være? 

 
Billedet er taget på en økohipsterchik cafe, hvor de naturligvis kun serverer fiberholdigt, kasein- og sukkerfri kost. Så hvis du synes at det ligner at det er taget på McD - så tager du helt sikkert fejl. Host.

Verden bliver bare ikke den samme igen, når man har set sin lille store dreng sidde og læse avis. Fårk. 







 
 
 







 







 
 
 

8 kommentarer:

  1. Sikke en hyldest til din søn, jeg sidder i næsten sammen situation. Drengen min har bare ADHD, så kender alt til de hængende skuldre og fortvivelsen.
    Men jeg elsker min søn over alt på jorden og vil gøre alt for at hans vej bliver lidt nemmere. Han er nemlig ikke ADHD-drengen, men en dreng med ADHD..

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det blev pludselig en 'ode til min søn' :-). Det har ikke altid været lige nemt - men det ved du så helt sikkert alt om!! Kender du det digt der hedder: Rejsen til Holland?

      Slet
  2. Tillykke med ham. Min ældste er også 11 år - det er på mange måder en underlig alder lige midt mellem barn og teenager.
    PS. Han læser også nogle gange avis ;-)

    SvarSlet
  3. Hej Birgitte. Takker - det er på mandag han bliver 11... Det er både dejligt og skræmmende, når de begynder at åbne sig ud mod verden.

    Magnus sagde den anden dag, at jeg nok lige skulle interessere mig lidt for hvornår og hvordan det var med vinterdæk på bilen... :-D.
    Tak for forslaget Klåge Åge... mor har styr på det!!

    SvarSlet
  4. Hej Trine.
    Ja jeg kender rejsen til Holland, læste det flere år før det blev aktuelt for os at havne i Holland.
    Nu er vi her, og for hver dag der går, bliver det dejligere...
    Det har været en stor sorg, da vi jo netop fik en anden dreng end vi havde forventet. Men nu se vi lys forude, og han trives i sit liv, er glad for skolen, kammeraterne og karaten som han går til. Så ja der er også dejligt i Holland, lige så dejligt som i Italien, bare på en anden måde...

    SvarSlet
  5. Du er mega sej, og fantastisk til at takle livet, selvom det indimellem er svært ;-)

    SvarSlet
  6. Hej Trine
    Jeps - selvom man ikke får det, man troede man bestilte fra Storkefabrikken dot com så får man alligevel lige præcis dét og så meget mere end man turde drømme om. For de små (store) unger lærer os store (små) voksne så meget.
    Smukt skrevet - og smuk dreng :)

    Kh Kathrine

    PS. Tak for din mail - du ryger lige fluks på min blogliste!

    SvarSlet
  7. Hvor er det et smukt og rørende indlæg. - Måtte lige ind og kigge på din blog;o) Og jeg deler mange af de samme oplevelser (med min egen specielle dreng) som du beskriver her. Kh. Dorte.

    SvarSlet