Fifty Shades of Kedsommelighed

Boganmeldel…Zzzzzz...er

Hejs flaget – jeg har læst en bog!! Neeej, nu lyder det som om jeg aldrig læser noget og det gør jeg jo faktisk: Alt muligt blandet: Magasiner, aviser, blogs, fagbøger…
Desværre er jeg ikke sååå god til at få hul på skønlitteraturen. Måske fordi jeg har en forventning om, at jeg som minimum vil underholdes, røres, fornøjes, provokeres, forarges eller noget andet godt – ellers bliver det simpelthen for ligegyldigt.

For nylig har jeg gjort mig to skønlitterære erfaringer – i hver sin genre…

Først forsøgte jeg at læse den sagnomspundne ’Fifty shades of Grey’. En bog som jo i den grad er blevet hypet temmelig hårdt - bl.a. under betegnelsen ’husmoder porno’. Javel ja. Godt så. Lad mig starte med at sige, at den gode nyhed er naturligvis, at bogen ’fungerer’ for nogle kvinder i den sammenhæng. At lagnerne bliver slidt ude i de små hjem og at salget af håndjern og andet udstyr er stigende! Det er sgu da ren win-win.

For mig var der dog tale om et trivielt, uinteressant og utroværdigt persongalleri og tilsvarende plot. Jeg forsøgte en tid at se bort fra det og hæfte mig ved de såkaldte ’saftige passager’ – for blot at få ’noget’med ud af læseoplevelsen – om ikke andet så en snurren i understellet.

Men ak, filmen knækkede simpelthen for mig, da vores unge hovedperson får en orgasme fordi Mr. Grey rører hende på brysterne… (WTF?) 
Ja ja – ’de er sure, sagde røven ræven om rønnebærene ranglebærene’. Ikke desto mindre var det svært at få øje på sig selv i den historie. Ikke engang et lille overlap kunne det blive til. Kan dog ikke udelukke at jeg kommer til at se filmen – hvis der altså lige er nogle der gider at anmelde sex-scenerne først... eller beder mig om at gøre det???  

Nå. Efterfølgende hoppede jeg så over i den anden grøft og lagde arm med en anden populær bog - Jussi Adler-Olsens ’Kvinden i Buret’. Et ganske udmærket stykke litteratur at have liggende ved sin seng – især hvis man lige har lidt svært ved at falde i søvn.

 

Tænker at I er en del der har læst den…? Jeg må indrømme at der gik ikke længe, før jeg kom til at læse ’forud’ på kapitlerne om den smukke og karismatiske Merete. Og bagefter nødtvungent læste tilbage i bogen om træmanden Carl Mørck og hans noget mere nuancerede hjælper Assad. Desværre var jeg kun ca halvvejs i bogen, da jeg havde regnet ud hvem der stod bag den grusomme forbrydelse.

Kan forstå, at den også er ved at blive filmatiseret. Tror ikke at I skal lede for længe efter mig henne i køen ved BioCity - heller ikke selvom man har castet Nikolaj Lie-Kaas i hovedrollen...

Hvad fanden skal jeg NU underholde falde i søvn til mig selv med??