Viser opslag med etiketten cykel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cykel. Vis alle opslag

onsdag den 5. juni 2013

Cirkeline & cirkelspark

5. juni - Fars Dag… Og i ligestillingens navn er jeg jo nødt til at understrege, at dagen er mindst lige så vigtig som Mors Dag - selvfølgelig er den det. 
Uanset om man er i forhold med den anden forælder eller ej… og uanset om I har Jeres børn 2, 10 eller dage af gangen. Stort kram til Jer - I gør det godt! 

Og så alligevel... Hvorfor er det så, at jeg er ved at kaste op i munden på mig selv over de hårde mængder af glittede (selv)iscenesættelser, der rammer mig en dag som denne?
Er det fordi de er sure - de der rønnebær? Og jeg som ræven sidder og kigger op på de grene jeg ikke kan nå? 
Ligesom til Mors Dag, Jul, Påske og alle de andre hellige dage - er det jo en fremragende mulighed for mange, at vise verden at 'her går det godt'. Og at jeg selv i den forbindelse bliver mindet om, at jeg kun sidder med den amputerede udgave af en familie konstellation…? 
Det er jo helt åndssvagt - for jeg er jo faktisk rigtig rigtig GLAD for det jeg har - og har langt hen af vejen selv valgt det. 

Dualitet må være dagens tema (læs: følelese) - eller 'mini skizo' som måske er den mest dækkende beskrivelse.

Følelsen af at være helt tilfreds og helt i vater. Alt er godt. At man er lige præcis der, hvor det er meningen man skal være - (ja, ja, ja… ved det - økologisk hippie-pis) … og så samtidig være rasende rastløs og ha' lyst til at hive cyklen frem og bare trampe derudaf. I regn og blæst og ned af bakken - og skide højt og flot på om man vælter i svinget og skrammer både knæ, hage og albuer…

At man samtidig er 14 år - og snart 40… At man både vil være i fred fra verden - og samtidig brændende ønsker at der lige kommer nogen forbi og spørger hvordan det går? At man lader makeuppen ligge - og er sur over at man er grim. At man lytter intenst til sin egen indre stemme og bagefter tænker: 'shut the fuck up'…! 
Man kan ikke ikke være det lykkelige sted - hvis man ikke også kender 'The Dark Side'… So true. Men sjovt at man kan være begge steder samtidig.

Op i røøøfen med det. Går ud og vasker vinduer, nyder solen og tingenes tilstand - og går måske lige så forsigtigt rundt om den der cykel…

onsdag den 15. maj 2013

Mænd i uniformer og spot med snot

Jeg gjorde det faktisk. Trak hovedet ud af røven mandag… men det skulle jeg måske ikke ha’ gjort. Det trækker så forfærdeligt herude i det fri og jeg blev syg igen L. Har nu været forkølet i 98% af maj måned so far…

Mens jeg lå på sofaen med det hæklede tæppe over mig igår, fik jeg set noget kvalitets daytime TV. Blev eksponeret for vanedannende serier, man ikke anede fandtes – herunder strisser serien Blue Blood – starring mr. Tom Selleck. Hvad sker der for den mand? Hvorfor ser han ikke ældre ud end for 15 år siden? Skyldes det hans gigantiske moustache??

Da jeg var barn læste jeg en tegneserie med navnet ’Gammelpot’. Gammelpot havde en vadsæk, som på magisk vis altid havde det indhold, som han havde brug for… uanset hvilken situation han var i…
Jeg har en tese om, at det er samme funktion Tom Sellecks overskæg har. Han har med garanti på en pistol, en cykel og en middag for to, gemt deroppe under næsen.

However. Tilbage til Blue Blood. En serie om en HEL panser-familie… jeg sluger det råt. Jammen, det gør jeg – og det har ikke så meget med handlingen at gøre, som med det uomtvistelige faktum, at det vrimler med mænd i uniform. Ja, jeg ved godt at det er en KÆMPE GIGANTISK kliche – men der ER bare noget over mænd i uniform. Og her taler vi altså ikke P-vagter og bademestre eller hjemmeværnet (don’t get me started) – men ’rigtige’ uniformer. Jeg har faktisk fundet ud af – at de behøver ikke engang at ha’ den der uniform PÅ. Det er nok at jeg ved at de EJER en…
 
Christ… !! Så kom den dag, hvor man opdagede at man var hul som en hollandsk træsko. Godt man er ENDNU mere vild med mænd med sjæl, hjerne og integritet – bare ærgerligt, at det er meget sværere at spotte…