Lige katte ørler bedst - skæve katte rammer mest
Schyyyh! Hvad er det for en lyd?? Spurgte Kæreste-Jacob, da vi spiste morgenmad. Hvad vi hørte, kan ikke sådan rigtig gengives med bogstaver, men jeg vidste med det samme hvad det var. Det var katten som ørlede i stuen - en ret intens gang djævleudrivelse liiiige midt på parketgulvet.
Det der med at tørre andres bræk op (og egentlig også ens eget) er uden sammenligning noget af det mest ULÆKRE - vi taler kadaver-vammelt her!!. (Når det er ens eget, så er man bare så fyldt med selvmedlidenhed, at man ikke mærker graden af klamhed.) Og jeg vil gå virkelig langt, for at undgå at havne i den situation - hvilket måske også var årsagen til at jeg resolut og hurtigt, samlede verdens sødeste Pjuske op, for at bære hende ud på terrassen - regulær damage control.
Desværre havde jeg ikke taget i betragtning, at processen i Pjuskes mave måske var lige lovlig fremskreden - og desværre var den vinkel og hastighed jeg løftede katten i - årsag til, at jeg i stedet for nærmest fik spraymalet en del af stuen med tyndt, lysegult bræk… Og nej, det var ikke kun gulvet det gik ud over, det var også stolen og skænken og ned i skuffen…
Der er mange der ikke kan li' katte og der er mange gode grunde til hvorfor - (også hvis man ser bort fra deres trang til at flashe røvhullet) - Og jeg er klar over at jeg lige har smidt en relativt stor pind på netop det bål, men det VAR jo i sidste ende ikke hendes skyld.
Det var min egen skyld og sådan er det nogen gange med damage control - man vil så gerne begrænse skaden for sig selv eller andre - man gør det i allerbedste mening, og så fucker man totalt op, på den der måde hvor et ordinært 'undskyld' virker lige i underkanten.
Just don't blame the pussycat! (…det sagde hun også igår).
Ps: Tak til verdens bedste kæreste-Jacob, som var ham der lavede VELLYKKET damage control på min stue og tørrede det værste bræk op.