tirsdag den 30. oktober 2012

Mentally bloated

Tomme kalorier

Føler mig en anelse oppustet idag...
Kan ikke rigtig forklares - tilgengæld kan det anskueliggøres, takket være det store worldwide web:

 




















Tænk engang hvis man kunne blive 'overvægtig i hjernen'...? Så man pludselig ikke kunne passe sit hoved. Altså i overført betydning. Og nu hvor jeg sidder og formulerer ideen, så kan jeg mærke at jeg måske har været der selv alligevel... Været mentalt overvægtig på den ufede måde. 
Fx lørdag, hvor jeg hang lidt i bremsen efter en ret... øh... festlig fest. 
Kan nu opstille en formel der hedder:
Rødvin + whitebord marker + undertrykt maskulin side = Ikke fotogen...






 







Forøvrigt... Er der noget med at vi er gået over til vintertid? Gad vide om man skulle stille sit ur og entrere tilbage til hverdagen?

torsdag den 25. oktober 2012

Nu tænker du nok... WTF? Er hun døø'?


Men det er jeg ikke. Bruger bare lidt krudt på at komme i vater. Fysisk og mentalt.
Den sidste uges tid er gået med at tørre lokumsvand af væggene (Jo! Helt bogstavligt), vaske tøj efter et fodboldhold (ikke bogstavligt, men sådan føles det altså) og så ellers få en ny hverdag til at være god for alle implicerede...

Til trods for at jeg ellers helt vildt gerne vil være sådan en supertjekket teflon-overskuds-mor med tynde lår og godt humør og fedtfattige blåbærmuffins der drysser ud af ærmerne, så må jeg bare indrømme at det har kostet noget på energi-kontoen med flytning. Der har været overtræk.

Så hvis du har et forslag til, hvordan man får plus på kontoen igen, så hold dig ikke tilbage. Egenomsorg har aldrig været min stærke side.



lørdag den 20. oktober 2012

Ulven er løs i Odense!! ...eller er det slædehunden Bossie?

Hvem er bange for den store stygge ulv?

Der er meget der tyder på at den meget omtalte ulv, der er set i nationalparken Thy for nylig - nu er rykket sydpå og befinder sig et sted på Fyn.

Dette kan dokumenteres ved følgende foto:















Da billedet er en smule uskarpt, er der dog tvivl om hvorvidt dette i virkeligheden er slædehunden Bossie, som var på smuttur hjemmefra for 6 år siden. Eksperter har kigget grundigt på billedematerialet og peger på at der helt klart er tale om en ulv, grundet den lange hængende hale og det store hoved. (...det sagde hun også igår!)




tirsdag den 16. oktober 2012

Find ikke Holger. Find dig selv...

Ja ja. Jeg VED godt at det er en fordom. Men ingen fordomme uden en smule sandhed. Må indrømme at jeg kom til at fnise lidt...

mandag den 15. oktober 2012

I like to move it, move it...

Nåmmen... I weekenden var det så store flyttedag igen. Igen igen.
 
Dels skulle jeg afhænde den såkaldte 'skotøjs-æske' som har dannet rammen om mit og drengenes hjem de sidste 3 år - og dels blev det tid til at kæreste-Jacob og hans drenge rykkede ind i vores kommende fælles hjem. To ret omfattende projekter.

En hurtig kalkulation: Mand + tre drenge + kvinde + to drenge = 6 x hankøn + 1 x hunkøn...
Kan forstå hvis du har 'tics' ved venstre øje lige nu og er lidt bleg i sværen. Sådan har jeg det også lidt indimellem, når jeg scanner scenariet igennem mentalt - og flere unavngivne kilder har betegnet mig som værende 'modig'. Det er jeg vist... men mest af alt er jeg helt vildt heldig - og fyldt med kærlighed, håb og forventninger om, at det bliver godt og dejligt. Så jeg glæder jeg mig (især til de opdager at de selv skal gøre wc'et rent, hvis de skal stå op og pisse - muahahahahah)...
 
På mange måder var Jacob MEGET mere heldig med sine flyttemænd end jeg var - selvom de vist krævede lidt mere 'maintenance'... Tre søde, flotte, friske fyre med godt humør og unge stærke kroppe. (Host.)
Der er dog noget der tyder på at, at den af mine flyttemænd, som valgte at pisse i haven, var lidt af en 'firstmover'... for her er et billede af Jacobs' flyttemænd...:





























Fotoet modtog jeg mens jeg knoklede rundt og gjorde reng i 'skotøjs-æsken' med intens migræne-agtig hovedpine. Det hjalp gevaldigt, selvom jeg var lidt ærgelig over ikke at kunne komme med tilråb ala: 'Pas på mågerne, de er VILDE med regnorme'...

torsdag den 11. oktober 2012

Desværre...

But I wish

Ting som i princippet appellerer til mig, men som har vist sig ikke helt at fungere for mig i praksis:

1) Lårkorte nederdele
2) Simple living
3) Sport

onsdag den 10. oktober 2012

2 gode timer!

Puha... det var 2 spændende timer med 'sukkerafvænning'...
Det valgte jeg at fejre!
















Hvis du finder min rygrad et sted der ude, så læg den i en bobbel-kuvert og send den afsted... Mangler den. Faktisk. Det samme hvis du finder det argument for ordentlig kost/sundhed, som man bare ikke KAN være overhørig... Så lytter jeg. Ihvertfald lige indtil jeg som fru murermester Jessen, virkelig trænger (...det sagde hun også igår)


 

mandag den 8. oktober 2012

Hrrmpf!!

...kender du det, når man er sådan lidt... utidig - på den dårlige måde, vel at mærke. Lidt rastløs, lidt irritabel, lidt kortluntet. Og på en måde ved man godt hvor hunden er begravet, og på den anden side, så er man som en blind mand uden stok og hund.

Prøver virkelig at lade være med at vende skytset mod andre. Det er i sidste ende mig selv der er/har problemet eller skal leve med det - uanset hvem der kickstarter følelsen og fornemmelsen - og næsten også uanset hvad den har rod i. Man kan kun ændre sig selv og sin færden, ikke andres... (Hvis man kunne var vi ude i nogle HELT andre tal i skilsmisse statistikken - trust me!!)

Men så er der alligevel den der uhensigtsmæssige automatreaktion. EN af mine (har den fineste samling) er at finde en ydre omstændighed, som jeg kan hænge det hele lidt op på - og så lige pludselig så sidder man og googler noget så himmelråbende dumt og utopisk som 'sukkerafhængighed', fordi man mangler nogen eller noget at give skylden for den mentale kritiske tilstand - og det mest nærliggende lige nu, er den totale mangel på energi, et lille selvværd og de fede lår. Kæft det er dumt. Men som en kollega engang sagde til mig 'ingen er forpligtet ud over sine evner'.

Hvad er det der sker i hovedet, (eller hvad er det der IKKE sker) når man tænker sådan...?? Og kender du vejen ud??

...hrrmpf

 

fredag den 5. oktober 2012

So many questions...

My weekend to come

Bør man...
- efterse sit mindset, når man fejl-læser 'gratis porto' som 'gratis porno'. Også selvom man er på trendsales.dk ...?

Må man...
 - drikke sig semi-vissen i selskab med børn og forældre? (Sig ja, sig ja, sig ja!). Der vil jo så teknisk set, være ædru mennesker til at varetage ungernes trivsel.

Skal man...
- holde op med at omtale romanen 'Fifty Shades' som 'Gokkebogen' - og så lige lade være med at indrømme, at man læser skidtet. (NATURLIGVIS fordi man er nysgerrig over den varierende kritik, som den har indkasseret og KUN derfor. Host...)

Er det...
- i grunden tarveligt at 'glemme' sit badetøj, når man skal i sommerhus med alle ungerne - og der er pool (og de glæder sig hysterisk)? Fordi man dybest set bare ikke ORKER at plaske rundt i klorvand, men hellere vil sidde ved kanten i skæv plastic stol med en kop kaffe og spille Quiz Battle og læse Gokkebog?

torsdag den 4. oktober 2012

Spelt Tidende - på gaden igen igen...

Det er torsdag. Ugeblads-dag. Engang hoppede jeg lidt i stolen af glæde over at der kom 'Dulle-Nyt' på gaden. Men desværre sker det oftere og oftere, at jeg ikke bare bliver skuffet, men også får mindreværdskomplekser, lange nosser, dårlig samvittighed, skuffelse - og i det hele taget bliver fyldt med total undren over, om mine medsøstres hverdag virkelig er sådan???????????????? Er den? Hvar?? Er den, hvar????

Et af de omtalte blade har et slogan som lyder: "…til alle de kvinder du er" … Til det må jeg så svare: Nej, til alle de kvinder jeg åbenbart IKKE er…:

- For jeg går ikke i spagat over en opskrift på spinat-kanel-rødbede-snegle, med øl, hvid hvede og omega 7-9-13…

- Jeg har ikke krop til 80 procent af det tøj der er på de såkaldte modesider. De resterende 20 procent har jeg ikke råd til. Og de der guldshorts… de går ligesom ikke an på kontoret i provinsen.

- Mit hjem er ikke hvidt-i-hvidt - eller douce i farverne. Der bor børn... ergo er snavs og beskidt drengetøj en del af indretningen. Ligesom skoletasker, grim elektronik, reklamer-aviser, to-do bunker og andet bras.  

Jeg kan simpelthen ikke NÅ at træne - heller ikke de der 7 ekstremos effektive øvelser, som kun tager 40 minutter. I så fald bliver det på bekostning af noget tilnærmelsesvis anstændig aftensmad, der i mangel af tid ville blive uanstændig og usund og derfor ville udhule motions-konceptet… Been there. Done that. Gør det ikke igen.

Og jeg kommer aldrig… ALDRIG til at tage på yoga-ferie!!! Hvis jeg skal på ferie, så vil jeg ha' kæreste-Jacob med. Eller ha' ham og ALLE vores børn med og nyde det. Eller en god veninde - og indsnuse storbyen og tale mig hæs og spise mig tyk og shoppe mig Ribers-fattig.

Og jeg VED GODT at blåbær og laks er sund mad. Nu HAR JEG FORHELVEDE FATTET DET!!!!! (Og jeg HA'ER laks!!) Og hvad med friskbagte boller med tandsmør? De gør mig øjeblikkeligt lykkelig - hvorfor skriver de ikke om det???

...Nå ja, godt ord igen - jeg køber det jo alligevel engang imellem. Ryger i fælden og en afgrund af eskapisme… Sidder med en kop kaffe (med mælk og SUKKER eller endnu værre SØDEMIDLER - fremstillet af Fanden Ham Selv), lukker alle 'Call of Duty-lyde' ude og lade som om, at jeg er 'en af dem' indtil min kære utjekkede hverdag indhenter mig igen.  Det kan godt være at den ikke er fed, men den er god som den er. (...det sagde han også igår).

tirsdag den 2. oktober 2012

Flytning - part II

Situationer jeg IKKE havde forudset, i forbindelse med flytning:

1) Meget MEGET lille køleskab i nyt hus = neglelaks opbevarings krise. Overvejer på det kraftigste at stjæle hotel-køleskab KUN til dette formål.

2) Letsindige flyttefolk, der lod 8 dyre designer stole stå ubevogtet i næsten en time - på p-pladsen i proletar-hood. Let stressende, eftersom det er det eneste jeg ejer, som har regulær (handels)værdi.

3) Flyttemand der hele tiden kløede sig selv i sit skræv. Og pissede i haven, fordi han ikke turde gå ud på badeværelset, hvor katten hang ud i anledning af flytning.