onsdag den 26. september 2012

Prosit

Kender du det der med, at man nyser LIGE efter at man har taget mascara på?
Så ser man sådan her ud...:


 











Christ!!

Hmmm...

Du har nok fattet det - jeg kører på overlevelses mode og det smitter naturligvis også lidt af på bloggen.
Spasser rundt i noget over-the-top flyttestress og er hverken en særlig god mor, en særlig god kollega, en særlig god veninde, eller særlig god noget som helst... Har pisse dårlig samvittighed og alligevel ingen ledige ressourcer til at rette op på det. Det er ren 'survival of den fedeste'.
 
Den forgangne uge i billeder ser bl.a. sådan ud - og er DET måske ikke til at få lange nosser af??? - CHRIST!:
























Og der har været alt ALT for lidt af det her...:
 
 

 
...og ældste-Magnus er ved at være præ-pubertær og synes at hans mor er lam. Man må åbenbart heller ikke danse 'Gangnam Style' foran ham (tror faktisk også det muligvis så mindre foxy ud end det her)...:


T. Søgaard - så kører det for dig... Not so much.

mandag den 24. september 2012

Bøvs...

Har:
1) Ondt i øjnene
2) Altomfattende energi-underskud
3) Lyst til at låse mig inde med 9 sæsoner af Greys Anatomy

Mangler:
1) Teflon på krop & sjæl
2) 36 timer i døgnet
3) Sko

søndag den 23. september 2012

Pitstop

Er kørt i pitstop en dag eller to.

Tror jeg kaster op ned i tastaturet hvis jeg prøver. Eller løber rundt på IKEA's parkeringsplads i klovnekostume med en gun... eller ligger i fosterstilling og piver.

Såååh... vi ses om lidt.

fredag den 21. september 2012

Skabsprincipper

Buksetrold. Sving tryllestaven


Jeg skal flytte... for ca. 30. gang i mit liv - og sjovt nok, så glemmer man (heldigvis) fra gang til gang hvor hårdt det er - lidt ligesom at få babyer. Helt fantastiskt og alligevel håbløst tidskrævende og hverdags-rutine-forstyrrende.
 
En flytning betyder også at man har lejlighed til at kigge sine ejendele efter i sømmene - herunder kigge lidt nærmere på hvad der hænger i ens latterligt underdimensionerede klædeskab.
 
Og nu er det så at jeg gerne vil spørge...: Skal man skille sig af med tøj, som man i princippet ikke kan passe??
Og nu tænker du  nok - hvordan kan man 'i princippet' ikke passe noget - enten passer det eller også passer det ikke!!!.

Ja ja ja - gid det var så nemt... Altså...: Et par bukser, som man lige akkurat kan mase op over lårene og røven, og som man kun lige med besvær kan knappe (med efterfølgende gigt-anfald i fingrene) - og hvor man ikke kan sidde ned og næsten ikke gå, og man har lidt kvalme, fordi tarmene er mast ind i rygsøjlen, og en kameltå ikke længere sidder på et dyr - og man forøvrigt ligner en rullesteg... De bukser... DEM kan man passe - men det kan man jo 'i princippet' alligvel ikke.
Men man kan jo stadig få dem på!!! Og måske bliver de moderne igen...??!! Og hvad hvis nu man lige pludselig taber sig drastisk fx 4-5 kg og de så sidder perfekt...!? (For det sker jo bare HELE tiden.)
 
Ja, undskyld. Hvis du er mand, synes du sikkert det hele lyder frygteligt banalt. Men det er i virkeligheden uhyre komplekst - for den øvelse skal jo gøres ud for hvert stykke tøj. (Og så har jeg ikke engang medregnet den følelsemæssige tilknytning i ligningen, som man kan ha' til noget af sit tøj - sjovt nok ofte det man IKKE kan passe - hverken med eller uden 'principper'.)

Kæft, mand - GODT man stadig kan passe sin studenter-hue... den ER kommet med ud i det nye hus. Er åbenbart ikke blevet tykkere bag ørerne. (...det sagde han også igår)

torsdag den 20. september 2012

Når plus x plus giver... minus

Se min pølse!

Drengene og jeg var inviteret til middag igår aftes hos rigtig god veninde, kæreste og søde børn. Med mig hjem fik jeg en kulinarisk oplevelse, som matcher Kirsten Lehfeldts pølse-ret fra filmen 'Flamberede Hjerter'.

For hvad sker der, når man sætter to anti-spelt-mødre til at lave mad?? Eller... altså, der er nogen der vil påstå at den planlagte menu ikke var mad - men den diskussion kan vi altid ta' senere.

Menuen var hotdogs - men lignede egentlig mere 'noget andet':

Der er fri associationsleg nu. Vi fandt på mange gode forslag... 





















Eeeew!!! Tænker nogle sikkert - men vi spiste pølserne og fuck det, om det så var jordens grimmeste mad, det smagte NÆSTEN som det plejer og selskabet var sjovt, trygt, hyggeligt, dejligt.

Else elsker pelse.
Else elsker pølse.
Pølse åd hun dagen lang.
Elses pels blev alt for trang.
Pelsen holdt, men Else sprak.
Else - pelse - pølsesnak.


Man skal ikke skue pølsen på skindet. (...det sagde hun også igår)

onsdag den 19. september 2012

Så sluk dog!

Pleaaase...

Ønsker at nogen vil trække stikket til:

1) Forældreintra
2) Mine kreditorer
3) Frederik Fetterlein

tirsdag den 18. september 2012

Har du hår?

- not so much...

Har siden juli måned tabt en relativt stor del af mit hår… Det startede mens jeg var på sommerferie. Samtidig med at Nille og jeg lå ved stranden i Alcudia og var henholdsvis Bo Derek og Grethe Sønck. Jeg var Grethe.

At tåbe håret er pænt ufedt, hvis jeg ligesom skal udtrykke det på den moderate måde. Skal jeg udtrykke det bare en anelse mere uden filter, vil jeg kalde det: Chokerende og deprimerende - især fordi det lige var blevet så langt og jeg for en gangs skyld var tilfreds - og fordi tanken om at miste noget kvindelighed og femininitet, er virkelig skræmmende.
Og her er naturligvis tale om den tavse femininitet, som jeg muligvis kan udstråle på ca. 50 meters afstand og med kæften lukket i - men den tæller altså også!!

Så lige nu forsøger jeg at tvinge JA-hatten ned over mit eget hoved, og ser om der er nogle fordele ved denne tilstand og min ca. 2/3 resterende hårpragt…:
  • Meget mere økonomisk i forhold til forbrug af totalt latterlig dyr salon-shampoo
  • Behøver ikke at investere i et rya tæppe - der er allerede hår overalt på mit gulv
  • Får hårene på armene til at virke meeeget længere. (YAY!!)
  • Kan brug en mindre JA-hat. Håret fylder ikke.
  • Får igen lov at besøge, gammel nazist-lignende speciallæge, for at få at vide at han ikke kan gøre noget ved det (dobbelt YAY!!!)
Hårtabet har det sjovt nok den effekt, at jeg KUN lægger mærke til andres kvinders hår nu. Sko, tøj, makeup, adfærd, dialog? Doesn't matter honey, jeg analyserer kun dit hår

fredag den 14. september 2012

Ser min røv stor ud i det her?


I did NOT have sexual relations with that woman

The Invention of Lying - er titlen på en film jeg så for nylig. En rystende vinkel på, hvordan livet ville være, uden de små hvide løgne, vi alle fortæller og får fortalt ind imellem - og som ellers ville være håbløst brutale sandheder, serveret i sårbare situationer.

Julemanden? Tandfeen? …Tandfeen overlevede herhjemme en del længere end både påskeharen og julemanden… Det holdt dog imidlertid kun indtil at ældste-Magnus tørt konstaterede, at han nok mente at 'Tandfeen ligger LIGE penge'. Jeg havde i mangel af bedre lagt to ti-ere…  

Her er en top 3 over løgne, som jeg indrømmer at ha' skudt af uden at blinke:

Jammen, mor var VILD med at gå til spejder!
Muligvis den største løgn der har undsluppet mine læber…EVER!! …det kunne bare være så godt for yngste Uffe at fløjte rundt ude i naturen… også selvom jeg hadede det. 

Nej, mor synes ikke det er særlig sjovt at drikke alkohol.
Mor synes ikke det er sjovt, men derimod PISSESJOVT, så teknisk set ikke en løgn. 

De andre børn skal også i seng kl. otte. 
Helt ærligt… mine drenge vågner kl. LORT - er jo nødt til at sørge for at de får den søvn de skal ha' og ligeledes arrangere aftenen således at jeg selv har bare en lille smule tid til mig selv. Det er ren overlevelse!! 


Fååårk!! Det er måske kun toppen af isbjerget? Og selvfølgelig skal man kunne se sig selv og andre i øjnene - men førnævnte film gav altså stof til eftertanke - især hvor gennemgribende uundværlig løgnen desværre også er. For at nævne nogle få situationer…: Børneopdragelse, parforhold, naboskab, arbejdet, netdating, jobsøgning (sidstnævnte er to ikke helt ulig situationer). Tidspunkter, der forhåbentlig ikke svømmer over med løgne, men også er nærmest umulige og ulidelige at komme igennem uden at lyve bare en lille bitte smule, hvis man gerne vil forsøge at få et nogenlunde fornuftigt produkt ud af sit afkom og komme nogenlunde anstændigt igennem livet. 

Såeh… til mig selv og andre må jeg jo bare sige - hvor grotesk det end lyder: Keep up the good work. Se filmen, den er feee' og husk: Det ER ikke størrelsen det kommer an på. (…det sagde hun også igår)

torsdag den 13. september 2012

Hallo-o-o-o... Er... der... nogen...?

Er der i grunden nogen der læser min blog? Eller kommer al trafikken fra et vildfarent link på en russisk netdating side...? Eller hvis man googler 'røv'...?

Hvis du læser, så tag lige og stem liiige her til højre om, hvad du gerne fortsat vil læse om - eller smid en kommentar om hvad det ellers kunne være...

onsdag den 12. september 2012

My dirty laundry

At vaske eller ikke at vaske


Er det i grunden for sjældent at man når ned i bunden af kurven med beskidt tøj, hvis man finder et par drenge underbukser i størrelse 6 år - og ens yngste søn netop er blevet 9… år altså…??
 
Det var aldrig sket for mig for 4-5 år siden. Men sådan EN er jeg åbenbart blevet nu. En sjuskedorte. Når man har været en lille kontrol-hungrende neat-freak siden man kunne gå, så føles det som at lande på den Røde Plads i Moskva, med sit lille svævefly! Som en bussemand ud af næsen på Mona Lisa… Helt befriende og en smule angstprovokerende!!
Dengang var jeg gift med drengenes far og mange ting var anderledes - både praktikken i mit liv og hvordan jeg valgte at forholde mig til begge dele. Det sjove er, at i det sekund jeg flyttede for mig selv, fandt jeg ud af at tøjet ikke tager skade af at ligge i stuen i en bunke og ikke blive lagt sammen. Og endnu federe - jeg tog heller ikke selv skade af det.

Og for fanden altså… det er jo til at få lange nosser af, at gå og rydde op hele tiden - og der er tilsyneladende ikke nogen der lægger mærke til det alligevel... sådan for alvor.
Når jeg kigger ind på yngste-Uffes værelse, så må jeg jo bare konstatere at det ligner et det indre af en stjålet bil - fyldt med tyggegummi, slikpapir, tøj, alt sammen krøllet sammen og smidt hulter til bulter - der mangler faktisk kun nogle cigaretskod. Så pæren falder åbenbart pænt langt fra faldstammen, når det kommer til medfødt eller indlært ordenssans.

Men det er fandme smart - mht vasketøjskurven, så kan den jo fungere som min helt egen tidskapsel. Måske finder jeg en dag noget i bunden af kurven, som næsten er moderne igen... Lidt snavs er ikke altid skidt. (...det sagde hun også igår)

mandag den 10. september 2012

Kærlighed & rødbedesaft...


Love is a verb - nu med rødbedesaft

Mine forældre kom lige forbi igår formiddags… Min mor er en anelse bekymret for mig i øjeblikket - måske fordi jeg indimellem ligner noget fra en zombiefilm - eller en svært anæmisk fotomodel, bare uden at være tynd, smuk eller hipster-agtigt klædt. Tror egentlig ikke det er helt ved siden af - føler mig jævnligt, som en fra 'The Night of The Living Dead'.

Nu kan man jo som voksen og selvstændigt individ blive en anelse… hvad skal vi kalde det… klaustrobi-ramt af den form for mødrene omsorg. På samme måde som mine store drenge, vrister hånden ud af min, når vi nærmer os andre mennesker - eller bare noget med en puls. Eller et træ.

How ever - igår blev jeg bare overvældet af omsorgen og mentalt henført til titlen fra en svært fantastisk sang med John Mayer… 'Love is a Verb'. 

For her er hvad mutti havde med til mig:















Se DET er kærlighed. Hjemmelavet rødbede juice og ginseng. OG målebæger - så er der ligesom ingen undskyldning for IKKE at få det kastet i svælget.

...Og jeg ved godt at du sidder og venter på en 'det sagde hun også igår' punchline - men det kan man altså ikke, når teksten handler om ens egen forældre. (Lidt i samme kategori, som den totale fornægtelse i, at de (ens forældre) har haft sex mere end det antal gange, der skulle til at lave en selv plus eventuelle søskende…)

lørdag den 8. september 2012

Om tiltrækning, karma og lort, der bare sker...


Shit happens

The Law of Attraction. Du har måske hørt om den. Måske oplevet det. I korte træk noget med at gode og glade tanker, tiltrækker lykkelige begivenheder. En slags 'universets version af positiv psykologi'. 

Der findes også 'opposites attract' og det perspektiv er jeg ind i mellem mere tilhænger af. Personligt har jeg nemlig i mange år levet med viden om, at mit hoved bl.a. tiltrækker frisbees, snebolde og fugleklatter... 

Jeg har ligeledes fundet ud af, at hver gang jeg nærmer mig det danske sundhedsvæsen, så tiltrækker min krop åbenbart kolde, effektive, totalt-blottet-for-empati-og-forståelse-mennesker. Du ved nok - typen der er skabt på samlebånd, på en kold, øde fabrik i det gamle østtyskland. (Ikke et ORD om svigermødre her... men jeg VED at du tænker det!!). 
Skulle forleden lige ha' taget et par blodprøver og bevægede mig usikkert ind på OUH. Kabine 5. Og ganske rigtigt - der sad hun så med nålen, Draculas kusine - direkte importeret fra Transylvanien. 12 glas blod senere, brugte jeg alle mine kræfter på at gå lige ud fra rummet, gennmsyret af frygt for at blive trukket ned i kisten. (Vil fandme vædde på, at hun drak mindst et glas blod som 'shot' bagefter.) 
  
Hvad enten man er tilhænger af den ene tiltræknings-teori eller den anden - så synes der ligesom ikke at være noget win win. Begge retninger synes at være noget man 'fremprovokerer selv' uanset hvordan man gebærder sig eller hvad man oplever - og de tanker kan være svære at ryste af sig.

Mødte engang en alternativ behandler som mente, at når nu jeg havde (har) en søn med asperger-syndrom, så var det 'fordi Gud mente at jeg skulle lære noget af det'... Så ikke nok med at denne mand knuste mit i forvejen hårdt belastede hjerte, over at min dreng havde det svært - han fik mig fandme også til at føle, at det var min egen skyld!! Jeg fortryder stadig den dag idag, at jeg ikke stoppede hans store latterlige rosakvarts sten langt ind i kæften på ham. 

Så nu har jeg valgt at overgive mig til den enkle lære om at 'shit happens' og 'karma is only bitch if you are'... Resten kan man sandsynligvis ikke gøre en skid ved alligevel, man må bare lære at padle og styre. Frem med pagajen, skipper! (...det sagde hun også igår!) 

torsdag den 6. september 2012

Oldies but goldies


Man ved man er ved at være gammel når:

1) Kl. er 09.30 og man ser Tv2 charlie og drikker portvin, af ølkrus.
2) Man synes at Sanne Linnets musik bare svinger så skønt.
3) Man går ALL IN på eksotisk mad og laver lasagne til sine gæster

onsdag den 5. september 2012

En sok i munden


How low can you go?

Er det kun mig - eller smager det der hypede skyr af sure sokker??

Og nu tænker du nok - HA!! Hun har sgu da ikke smagt sure sokker!! Jo, det har jeg faktisk. Som mor til to drenge og kommende papmor til yderligere 3 drenge, kan jeg tillade mig at sige - jeg har smagt de sure sokker jeg skulle - og lidt til… Og det er nøjagtig den samme fornemmelse jeg får når jeg får skyr i munden - bittert og småuldent, som en bomuldssok i en varm gummisko - bare på tungen.
Og så vil jeg faktisk skide på hvor poetisk navnet er! Det smager ikke en skid af "skyer". Skyer smager med garanti mere af candyfloss, skumbananer eller Jelly Beans i alle regnbuens farver... 

Og de islandske sure sokker, er ikke det eneste der er overvurderet. Har ikke turdet sige det før, for jeg er bange for at få tæv af en spelt-mor, men nu siger jeg det alligevel højt: "Pukka The". Hvad sker der for det?? En massepsykose, sat igang af dameblade og helse-freaks. De varme drikkes svar på Kejserens Nye Klæder!!!. 

Så jeg slår et slag for gammel-kendte, prisvenlige madvarer... Og følte mig kun en anelse ussel, da jeg forleden serverede havregrød som aftensmad for ældste-Magnus. Er sikker på at en repræsentant fra kommunen havde fjernet ham, hvis de var kommet uanmeldt. 
However - drengebarnet var ekstremos begejstret for det overdådige måltid (der var trods alt både smør og sukker!!) og det samme var hans mor og hendes pengepung. Så nu prøver jeg mig frem - how low can you go? Hotdogs på fredag. Der er aldrig nogen der har taget skade af en pølse. (...det sagde hun også igår) 

tirsdag den 4. september 2012

Krop umuligt!!!

Midlertidigt ude af drift


Er muligvis blevet ramt af noget karma-nemesis agtigt noget... Eller også reagerer min krop på den TOP 3 jeg lavede igår. Den er ihvertfald midlertidigt ude af drift. 

Vender frygteligt tilbage. (...det sagde hun også igår)

mandag den 3. september 2012

Don't go there...

Nederen

TOP 3 over ord og begreber, som vækker fysisk ubehag hos mig:

1) Arbejdsløshed
2) Process optimering
3) Cykelferie